søndag den 18. august 2013

Super-ynkeren slår til igen .... eller et drys social fobi


I denne tid fylder tristheden meget.
Det bedste ved det er at jeg får malet meget.
Det mindre gode er at stemningen er svær at vende

Ganske irrationelt er jeg ramt af følelsen af uretfærdighed

Jeg vågnede ikke som barn
og råbte
NÅR JEG BLIR STOR VIL JEG VÆRE ......
...en Parkinsonramt, depressiv social fobi-ker

Og så blir NETOP JEG alle tre

Det er sgu da skide uretfærdigt!

NEJ jeg ønsker ikke andre overtager
JEG YNKER SGU BARE !

Hvorfor i dag?

Fordi denne weekend skulle jeg ha tilbragt i Odense
med en gruppe malerglade mennesker
med god mad og feedback fra erfarne kunstnere
Nu læser jeg glade indlæg på FB
og kontrasten er stor

I stedet sidder jeg her og YNKER 

Jeg kunne simpelthen ikke komme afsted
forstår ikke
ved ikke
kan ikke forklare

Er der mon nogen der kan?


2 kommentarer:

  1. Kære Tove For det første har jeg netop i dag tænkt at det var dejligt at du var så glad... for det andet, kan jeg også have det sådan at jeg ikke kan få snøvlet mig sammen,og det på trods af at jeg ikke har fået diagnosen:en Parkinsonramt, depressiv social fobi-ker. Men indrømmer gerne at det hjælper at bo sammen med en der kan piske mig afsted.. Tove du virker glad i dag så glæd dig over det kh Henrik

    SvarSlet
  2. Kæreste Siffe
    Mon ikke du fik rigeligt med socialt samvær ved barnedåben.
    I øvrigt tillykke med den skønne lille unge.
    Kh
    Anne

    SvarSlet