fredag den 15. august 2014

Brug for at skrive......

Facebook er god nok for hverdagen og lidt mere.
Men her hvor jeg er nu kræves lidt mere skriv.

Har længe haft en depression undervejs. Siden stormfloden og hvad den medførte af gøremål har dep ligget på lur. Den sidste udløsende faktor tror jeg var ophøret med Equip depot - parkinsonmedicin af agonisttypen. Efter stop af dette indtrådte apati, myldertanker, døgnvariationen, grådlabil, og manglende livslyst og livsglæde. Ingen appetit, intet overskud til indkøb eller madlavning. Ingen grund til liv. Alt synes nytteløst.
Hvorfor leve mere?
Udsigterne er nedadgående. Parkinson bliver ikke bedre. Depression truer. Giv mig en grund til at forsætte.
Jeg ved jeg 'burde' være taknemmelig for livet. Jeg ved andre har det værre end jeg.
Nu er parkinson medicinen Sinemet. Og den antidepressive medicin øget. Samtidig forsøger jeg at cykle lidt hver dag, eller minimum 3 X om ugen .....på den indendørs. Jeg laver afspænding hver dag.

Jeg har været her før. ...voldsom oplevelse.

Jeg erindrer ikke hvordan jeg kom op igen.

Jeg strikkede, jeg malede, jeg var i haven, jeg snakkede med veninder.
Intet af dette gør jeg eller har lyst til. Oplever jeg ikke orker andet end sove.

Jeg MÅ finde den mindste glød og puste til den så min livslyst blusser op igen.


4 kommentarer:

  1. Åh, kan desværre ikke komme med nogen gode råd. Kan bare sende dig gode önsker og varme tanker. Forstår nu ikke helt det med at holde med medicin, men det må du have gode grunde til. Depression er desværre en logisk fölge af PD, da dopamin jo har meget at göre med begge dele.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Fríða jeg fik bivirkninger i form af manglende impulskontrol. Dvs min hjerne var hele tiden igang med at købe, tænke kreativt, spise osv. Jeg har brugt en formue, fyldt huset med ALT uden at kunne begrænse. Det har været slemt. Nærmest manisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den har jeg hört för, desværre en ret almindelig bivirkning, og naturligvis en meget slem én af slagsen. Håber I (du og din læge) finder noget anden medicin der hjælper dig.
      kh.fra Island
      Frida

      Slet
  3. Jeg var forberedt på at skulle skrive 'Dejligt at læse lidt her hos dig, igen'. Men efter at have læst, er det jo desværre slet ikke den hilsen der passer. Heller ikke selv om jeg alligevel ER glad for at kunne læse hvordan det går dig.

    Det er kompliceret at være udstyret med en hjerne der ikke fungere helt sådan som den helst skal.

    Jeg kan ikke huske om det var her hos dig, jeg for længe siden læste om at skrive taknemmeligheds-dagbog.
    At få øje på noget at være taknemmelig for, skulle være en effektiv vej til at finde glæden.

    Men at være taknemmelig for selve livet er helt sikkert for stort og abstrakt så længe du ikke rigtig har livslysten.
    Så start heller med noget der virker ubetydeligt og småt, bare du virkelig kan føle at du mener det; Som at du har lov til at vente med dét du ikke orker. Og at du har friheden til at gøre det, når du vil. Hver gang du tænker en tanke der føles lidt bedre end før, er du på vej.

    Jeg ønsker dig en god vandring op i lyset. :-)

    SvarSlet