Ja - jeg indrømmer blankt - JEG HAR KØBT GARN IGEN. Det kan altså IKKE undgåes - men jeg har jo heller ikke vejet alt det jeg har strikket i år - så der er ingen nedtælling jeg forstyrrer. Af alle onder (LÆS FRISTELSER) er denne vel den mindst skadelige. Kun på pengepungen gør det lidt ondt. Men da jeg jo ikke foretager mig meget andet - ja så overlever den nok.
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Formiddagen bød på telefonsnak af de bedre. 2 gode veninder i timelange samtaler. Det er rart - det både tærer på og giver energi. At få vendt stort og småt, nært og fjernt, lyttet, talt og grinet det er forunderligt livfuldt.
Jeg fik tænkt højt om arbejdets betydning.
Hvad er det der gør at jeg arbejder så intenst at jeg må bryde sammen for at mærke mig selv?
Hvordan undgår jeg at gøre det igen?
Det er jo ikke kun overfaldet i sig selv der har sendt mig til tælling, men også de forudgående års overarbejde, merarbejde, lederansvar osv osv. Mellem 60 - 80 timer om ugen - på job og hjemme. Morgen middag og aften. Mens det stod på var det FEDT. Jeg var HØJ. Jeg nød travlheden, intensiteten. Men det sidste stykke tid VAR det for meget, men jeg vidste ikke hvordan jeg kunne sige fra.
Jeg var lissom spundet ind i et net, som jeg mere eller mindre selv holdt mig fast i.
Hvilket arbejdsområde skal jeg fokusere på fremover? - for ikke at falde i fælden igen.
Puha - det er tungt at skrive om - men jeg skal jo om ikke andet så til at TÆNKE arbejde igen.
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Nu vil jeg nyde kaffen, læse lidt blade og kaste maskerne henover pindene. Mit Mohairjob i KAL2007 (= sjælevarmer og kærlighedsknudesjal) må være færdig inden det nye garn kommer.
Iøvrigt ses Patchsocken - begyndelsen efter TYSK opskrift Allerede her er der fejl og jeg er igang med at hylde op og op og op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar