Mine JOYwalker er færdige, men af en eller anden grund er de endt i 2 forskellige STØRRELSER! Samme maskeantal, men åbenbart er den første strikke mere "uroligt" end den anden. Nå men det ses ikke når musikken spiller og dansen går..
Vejret befordrer en dejlig INDEDAG med film, hygge og strik.
Her er stille, kun hundenes gnasken og kattens tramp kan høres. Samt regnvejret. Rart.
Mens JEG nyder indelivet, er nogle af orkidéerne sat udenfor døren - i regnen. Det nyder DE.
Igår fik jeg ryddet rundt omkring mig så her HYGGER virkeligt.
Sneglen sidder i sit hus - kommer ej frem når det regner - men den hygger sig.
Teenageren ville på diskotek i Hillerød i går. Det er nu svært at styre dem når de er næsten 18. Han har jo haft een forskrækkelse med nattekørsel og fester. Ikke at DE var skyld i ulykken, men der ER jo andre på vejene om natten. Dengang en ung mand, beruset, på scooter, uden hjelm, uden lys, i forkerte vejbane. Frontal sammenstød. Han døde, bilen landede på hovedet efter et par omgange over en mark. Alle 4 i bilen slap uskadte sådan da kun rifter og psykisk chok. Men det sidder da dybt både i teenageren og mor'en, når endnu en gang nattekørsel er på tale.
Heldigvis kom de IKKE afsted. Men det vidste jeg jo først i morges - på sms'erne. Så med til at være MOR hører også "uro om natten" - også når de er store!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar