Ufff for et puttevejr....

Det blæser. Det er gråt. Det er indedag. Masser af film. Stearinlys. Råhygge. Frida og Albert snuer under tæppet. Kun Ernst sniger sig udendørs.

Jeg nyder at lade energien flyde ud i pindene. Ingen samvittighed - hverken god eller dårlig. Det er jo som det er. Gardinerne er ikke helt rullet for, men alenedag er det. Kun småsnakke med sønnerne bringer ikke uro ind. Alt andet forstyrrer.

Det sværeste at kontrollere er tankerne. Især om formiddagen er det vigtig ikke at tænke. Bare lade hænderne kreere hvis de orker, lade hjerne læse, se film, lytte hvis den orker.
Det er nemmere nu end i starten. Nu sidder jeg op i sofahjørnet. Selvom jeg sover meget - er det forholdt til nattetimer og morgentimer. Det er bølgedale. Og de små ting der glæder. Som roserne i blå kande. Lidt selvforkælelse - og Nej ikke fra haven. Købt. Til mig selv. En KÆMPEBUKET!

Jeg har opdaget - efter 8 år i huset - at jeg kan slukke helt for oliefyret og tænde for det varme vand elektrisk! Tænk hvor meget olie der IKKE bruges! Hele sommeren!

På kontakten står og har hele tiden stået TÆNDT - SLUKKET. Men jeg har ikke TURDE trykke på den. Spurgte min "oliemand". Men han mente ikke det var en vandvarmer. Og så var det jo nok ikke, vel?

Men nu slukkede jeg så for fyret - og VUPTI - har jeg stadig varmt vand.

Hvor frygtløs ... næh snarere frygtsom.... må man være?

Men der er altså en hulens masser rør i sådan et gammelt tidligere 2-familiershus. Så jeg lod bare alt køre som det ku'. I et hjem med 3 teenagere gjaldt det om at ha' masser af varmt vand. Nu er der en tilbage, så nu ku det afprøves.

Nu glæder jeg mig til at se, hvor meget jeg sparer?