Planet-renovation ... HJEMME HJEMME HJEMME

Så er det NU!´

Jeg sidder på Planeten. Solskin og Fuglesang. Hjemturen gik dejligt med godt Sønne-selskab.

Roser blev gødet! Altså AngstNeu-Roserne. Blæst over Broerne og MadamBlå trives ikke så godt sammen. Der blev rusket godt i rattet. Men vi klarede os.

Det lille Lyserøde hus tog vel imod og var dejligt stille stille stille.

Lyset afslører  en del områder med behov for almen *renovation*. Ved afgangen i efteråret var der en del kaos i mit hoved. Nu virker det som om kaos er flyttet udenfor og der kan jeg jo bedre gøre noget ved det. Så det er bare med at komme i gang.

Nu er Madam Blå næsten tømt.

…. så mon ikke jeg skal lufte hende lidt …. få købt ind …. og liiiiige en tur i … neeej ikke GARN men GENBRUG ;-)

God Dag … og TAK for jeres rare kommentarer.

Endnu en grund til at udrydde Dræbersnegle...

Hmmm ... jeg kan åbenbart ikke lade være.... med at Blogge altså:

Fik denne her fra LilleBrorMin fra Grønland - Gad iøvrigt vide om de har Dræbersnegle der?

Jaja jeg ved godt de ikke har hus - men med de stigende CO2-afgifter - så må denne type snegl vel osse ku betegnes Dræbersnegl ;-) ?

Hjerte eller Fornuft?

I dag vurderes mit hus - så kost og klude svinges og rammer tilfældige flygtende nullermænd på sin vej.

Nu er så fortrydelsens time kommen.

Skal - Skal Ikke?

Sælge - Købe - Udleje?

Måske ender det med at Sneglen på sin langsomme færd i livet kryber lidt i skjul for at TÆNKE - MÆRKE - FØLE.

Er det Følelserne der styrer, når Fornuften bør råde?

Hvad er det rette for en snegl? For DENNE snegl?

Beslutninger er nu mærkelige - ligeså snart de er taget - og man (jeg) tror de er stålsatte - kommer en lille gnavende tvivl uset ind i et hjørne.

Og som med huller i lommen bliver tvivlen større uden at jeg egentlig ved, hvordan det sker.

Men det er jo en proces - og som med processer i al almindelighed er denne under udvikling - og jeg tror jeg lander det rette sted.

Under alle omstændigheder er tiden nu en forandring fra tidligere.

Stilstanden er væk - bevægelsen i livet er retur.

For NU.

Og DET kan mærkes. Dejligt ;-)

Dagens ord:

Når hjertet bliver så stort at det trykker på hjernen!

Hjernesvinding og Hjernevinding

Min største skræk er at miste mine mentale evner.

Livet med Svigerfar, der langsomt forsvandt ind i sin egen verden står for mig som gyseligt. Især i begyndelsen da han indimellem var klar og var bevidst om sit eget mentale forfald. Senere virkede det ikke som om han bemærkede det. Men ved vi det?
Det var nok (?) mest smertefuld for Svigermor, børn og børnebørn. Der kendte og elskede ham. Som så ham svinde hen - ikke legemligt, men mentalt. En stærk mand.
Selvfølgelig er det Alzheimer jeg taler om. En grufuld sygdom. Til sidst er døden en kærkommen ven.

Nej - jeg har IKKE Alzheimer. Men min tidligere skarphed er forsvunden - med depressionerne. Tankevirksomhed er besværliggjort. Og for første gang kan jeg fysisk MÆRKE min hjerne når jeg forsøger at tænke en tanke til ende. Hjernen nærmest brænder på overfladen. Ordene forsvinder for mig. Som taget ud af min mund. Læsning besværliggøres - især når det drejer sig om officielle breve i et fagsprog, men også ganske almindelig skønlitterær tekst. Tidligere åd jeg en bog på en eller to dage. Nu holder bøgerne op til 2 uger eller mere. Ganske økonomisk - men ski... irriterende!
Hvor jeg før havde overblik og kunne jonglere med mange (sproglige) bolde af gangen, ping-ponge med ord og gerninger, må jeg be om ro, lade sproget komme til mig - ord for ord, mens jeg holder mig i ro og ikke presser på.
OK det er en god træning .... ja i hvad? Her svigter mit normale positive livssyn mig ... for HVAD skal det gøre godt for? Jeg synes det er SKRÆMMENDE.
Dog kan jeg se at min erfaring i Meditation, min viden om FLOW kommer mig til gode. At kunne GIVE SLIP og LADE KOMME gavner min tankevirksomhed.
I det øjeblik jeg IKKE søger et ord kommer det ofte til mig.

Jeg har iværksat et HJERNETRÆNINGSPROGRAM - tilpas afvekslende - med stimulation af alle hjernes centre i håb om at det må gi lidt ekstra Hjernemuskler. Det er ikke skemalagt, som et fysisk program, men mere *gode vaner* for et godt Hjerneliv.
Jeg :
- læser krimier på engelsk
- laver Sodukoer
- gætter krydsord - Quizz'er - Hvem Hvad Hvor
- synger til Cd-érne - Four Jacks - hvor jeg kender sangene, eller Giro 413
- hører P4 - Danmarksruten (jeg kan ikke lige huske hvad det hedder =
quizzprogram 13-14)
- hører Opera
- strikker - lette mønstre - pt mest sokker
- strikker indimellem lidt sværere mønstre - og gerne på engelsk
- mediterer - når jeg har den fysiske ro til det - iøvrigt betragter jeg strikning
som meditativt
- maler akryl eller tegner
- blogger
- gåture

Gad vide om det hjælper? ;-)
Gad vide om det virker?

Det er et GODT liv.

Dagens ORD:
Hvad udad tabes må indad vindes ;-)

Dagen derpå ...

... er jeg ganske tom. En tur til København med Snak er ganske udtømmende. Energiafladende - men også opfyldende.

Man kan sige at 'stikket er sat i' og jeg pt. er til opladning.

Så i dag må blive *Alexander* på DVD.

Samt lidt GarnNydning med et par pinde.

Eller en enkelt Hæklenål. For at få et par striber mere på Bølgetæppet.

Selvom der er meget andet der kalder på opmærksomhed.

Vil jeg lukke ørerne og genoplade i sofaen.

Uden samvittigheden nager.

Uden at lytte til græsset kalden.

Uden at lade mig forstyrre af 'vindheksene' på gulvet.

Hav en god lørdag - vi høres ved i morgen.....

Op i lyset....

.... min TickerTæller - der har gemt sig i bunden af skærmen er nu flyttet op i lyset.
Nej der var ingen SNEGL - men Skildpadden er valgt pga dens klogskab og sneglefart. Og den medbringer jo også eget hus til stille eftertanke.
Målet er 20 kg tabt. Tiden er underordnet.

Hallo Hvad sker der her....?

Klokken er altså midt om natten (nærmere betegnet 5.44) og der er liv på Planeten.
Morgendis, hundelyde, en morgensur kat ... jeg ved ikke hvad der vækkede SiffeSneglen.
Men vågen blev hun .... og er hun nu.....da.

Verden ser nu helt anderledes ud herfra.

Efter al den Op(b)rydningsaktivitet holdt hjernen sig helt i snegletempo i går. Der blev strikket, set film, slået græs - mens hjernen som en anden måne kredsede tankefuld omkring sommerhuse på Næsset.

Men når det kan tage 7 mdr at rejse til Mars - efter så lang en planlægning, så mange kloge mennesker der deltager, så mange penge indblandet - Jamen så er mit tidsperspektiv da helt OK.

Jeg skal FLYTTE en hel planet og danne et NYT univers.

Så mon ikke en tilsvarende deadline d. 28. Maj 2008 er OK?

Alle disse tanker kan nu nok få en sneglehjerne til at sætte farten op!.... eller måske er det al den snak om indsats mod Dræbersnegle?....... Såsom at sætte Hjemmeværnet ind, de Arbejdsløse, påbud til Haveejere om at jage , brug af Ølfælder (ja den er da OK for en menneskesnegl at falde i), og Sneglegift.

Det er da ikke underligt at Siffe-Sneglen føler sig lidt paranoid, vel ;-) ?

Våde Kældre og Vig FestiValler suger lissom energien til sig....

Mens opladning foregår er Sneglen i hus. Alt trukket for. Der hygges mentalt med BruceWillis og Miss Marple på skærmen, lidt strikkerier af de tanketomme og sågar lidt bevidst kost .....
Det er hyggeligt, rart, opladeligt. MS3 pauserer til batterierne er genopladet.... og en forkølelse udleves.

Teenageren er hos kæresten. Hvilken ro - Hvilket savn! ;-)

Born 4. of juli....

Jep ... det er sønnen. NU er han 18 år. I dag.

Fejret med gæster der er droppet ind i dag. Fælles morgenmad. Og Sidst men ikke mindst DIE HARD 4 med selveste Bruce Willis.
'Yuipee kai aiee MotherFucker' ... wonderful oneliner. Absolut seværdig.

Teenageren og Siffe-Selv elsker film - gerne action og ikke så meget kærlighed. Altid set film, tegnefilm o.l. som lille. Hellere det end læse bøger
At vi to er alene i biffen - den dag han bliver 18 - ja det er stort.

I morgen er der VigFestival.
Sneglen vover sig afsted - ud af huset - for at forskanse sig i ClassicBaren og udskænke øl til det tørstende folk.
Det er er STORT skridt for en snegl. De HADER øl - det er jo ofte i fælder.

En FLAD snegl.....med total snail-brain

... simpelthen helt 'afslimet' ...

Sikken en dag....

• Prinsessen har vi døbt Isabella Henrietta Ingrid Margrethe (vi nåede det lige inden fødselsdagsgæsterne kom)
• Fest for Teenageren
• Ny lejer flyttet ind til aften

Puust... jamen dog .... og alt er gået godt.... men men

HVOR ER BILLEDERNE???

Atter har Sneglen først fattet idéen med at TAGE billederne MENS :

• gæsterne er der,
• maden står på bordet,
• klogehovederne arbejder,
• solen skinner
• havehynderne er på
• vi har det sjov
• ølankeret virker
• jordbærtærten bagt af Frida's barnepige
• osv osv osv

Først da de fleste var gået gået og der var faldet ro over det hele, ja så røg der lige noget ind på følehornene - så det er kun få billeder fra sidst på dagen - Sneglen havde endda husket batterier!!

De unge spiller.....som vanlig.... Settlers

....... og spilller ..... De 'gamle' sludrer ......

..... og sludrer ;-)......

Men - tro mig ---

• maden var rigtig god
• gæsterne rigtig glade
• solen skinnede rigtigt
• havesejlet virkede
• lyset faldt smukt igennem (det er LIMEgrønt)

og SIDST men ikke mindst TEENAGEREN TRIVEDES, nød dagen, gaverne og gæsterne ( - vist dog ikke maden - den kræsenpind ;-))

Klogehoveder? - Ja det er da os - Ældstesønnen og Moren - altså Sneglen selv bl.a. Vi udvidede dog kredsen med en udfordring til samtlige gæster - nogle var dog så Kloge IKKE at forsøge.

På Guldkornspakken - målrettet BØRN fandt vi denne opgave - og den gav os nogen hovedbrud - fra morgenstunden!

Hvem kan løse den?

5 Danske byer gemmer sig i bogstaverne på skiltene - det var dejligt sjovt hovedbrud for alle os 'klogehoveder' (hmmmmm....) det tog os godt nok Laaaaang tid.

Børn i dag må være aldeles meget klogere end vores årgang ;-) - og vi var faktisk ret mange årgange - eller er det måske virkningen af at spise GULDKORN ??

(som - indrømmet med armen vredet om - indimellem ryger i kurven hos os til et periodisk - men sjældent og intenst nydelsesfuldt - GuldkorneFlip)

Jajajajaaaaa jeg VED godt det ikke er sundt, men opgaverne er NU sjove

Hvem ved Mon ikke løsningen kommer i morgen eller i løbet af ugen ?

Sneglehjerne ;-) = SnailBrain

.... ja det er når cellerne - de små grå - bevæger sig så langsomt at de først kommer i gang når gæsterne ER gået.

Mine kære Onkler og den ene Tante, samt Kusinen kom på besøg - i drivende regnvejr og derfor drivende våde - efter en tur i Nyvang.

Min ene Onkel kom Helt fra Canada til et højskoleophold i et par uger. Det er nok næsten 1 - 2 år siden vi har mødtes.

Nemme gæster, Tante Ølstykke medbragte hjemmebag *en masse*, er alle glade for livlige hunde (som nu er startet genopdragelse for at afvænne sig tiggeri ved bordet og andre hurtigt tillærte unoder - ligenu er de totalkollapset;-)), gider klø en kælen Kat, deltager i kaffebrygning og borddækning ---- ja bare *falder* ind.
Rart, Roligt, Rørende afslappende. Masser af god snak og god energi. En rundtur i mit dejlige hus, men ikke i haven da det stadig stod i stråler fra himlen = en 10liters spand fyldt ½ op bare i løbet af i dag!!!

Og hvor er det så celler svigter og hjerne bliver Snegl ?? -

JEG GLEMTE AT TAGE BILLEDER!!!!

NÅ!!!! Hvor glemsom må man dog være. Gudskelov tog Tante og Kusine billeder af Hunde og Kat. Så de kommer med *posten* (næhhh ikke snail-mail, men e-mail)

Min Onkel Canada havde en Snegl med til Haven - sikken dog et godt Valg til min have ;-) - Så den er allerede flyttet ud og hermed afbilledet.

Mon det er en fransktalende af canadisk afstamning ?? Eller....

(---neeej - jeg ved da godt den er købt DK - men liker tanken om en fransktalende canadier der snegler sig rundt i min have - ja nærmest ligger på maven for mig ;-)

Onkel Ølstykke havde min tipoldefars skudsmålsbog med så det affødte lidt familiehistoriesnak. Det er sjovt. Foreløbig er jeg nået tilbage til omkring 1749.

Det er da meget godt af en almindelig -sen-familie.

Jeg fik lidt ekstra tip til vinterens videre anetavle-søgning.

Kusinen og jeg fik lige på falderebet aftalt lidt fætter-kusinetræf en gang *snarest* ...

Nu hen i Sofakrogen - benene op og ud og vippe et par rækker på Bølgetæppet.

Forresten bliver garnvalget til MS3, mit grå 2trådet kamgarn fra Karen Noe med oxyderede sorte samt sorte, rainbow grøndlanske glasperler fra

Hobbyvarer.dk

Snegleliv

Jeg bliver mere og mere facineret af sneglens liv:

• når to snegle mødes aftaler de hvem der er han og hvem der er hun - det kan ændre sig fra gang til gang
• er der kun een snegl er den begge dele og kan derfor selv formere sig hvis den vil
• hvis samfundet er for varmt, for koldt, for tørt, for vådt... kravler sneglen i hus og blokerer for indgangen med en hinde og holder dermed alt "skidt" ude
• den er et nyttedyr - æder gamle planterester mm

Tænk hvis vi mennesker havde samme muligheder

Fokus på energien og Et enkelt Nøgle x 2

Tilbage fra København.
Togturen smertefri - strik og gratisaviser udfylder tiden. En lille lur blev det osse til.
Samtalen var positiv. Det hjælper at fokusere på det der giver energi frem for på symptomer på depression. Det sidste virker som en nedadgående spiral, men det andet stabiliserer.
Nu er opgaven at forblive på dette trin - til det næsten bli'r kedsommeligt. Forbigå min tendens til at tage for hårdt fat, komme igang, lige lave det og det og det.... Næhhh opgaven er STRIK til der mærkes energi nok til de "små" opgaver, såsom at starte maskinparken - een ad gangen, gå i bad, lave lidt mad, rydde lidt op mm. Alt giver energi bare det ikke forventes at gøres på een gang.

Jeg afventer spændt posten med 2 strikkebøger - One Skein og One Skeins Wonders. Det er glædeligt at vente, dejligt at modtage. Jeg gør det med god samvittighed, jeg sparer på så mange andre områder. Så STRIK med tilbehør er min absolutte forkælelse for tiden. Jeg har også hoppet med på vognen til en Green Gable - Den bli'r ikke grøn men hvid. Mon det er en model for mig? Vi får se. Ellers en god gave til en veninde eller niece. Gudskelov er strik IN igen og er gaveværdigt og værdsat.

Sneglen blir i huset. Ikke en gang sneglefart for tiden, men total væren på et sted. Kun pindene gløder.

Når Hønen lærer af ægget ;-)...

Vågnede 5.45 ved det indre vækkeur, der så småt er ved at fungere igen. Dagen bliver uendelig lang på denne måde - det er ny landvinding.
Den første Københavnerfarer - Teenageren - kørte jeg til stationen 6.45. Det øsregnede og han var nervøs ku jeg mærke. Første dag nyt sted, nye mennesker. Posen pakkes i sidste øjeblik og jeg bli'r mor på den gode måde. Husker ham på blyant, papir, hængelås .... Spis morgenmad i toget - det ta' 1 time alligevel. At jeg havde rådet ham til at undersøge billetpris osv FØR weekenden, ja, det gør en Teenager ikke. Men vi er i god tid. Jeg nyder Mor-rollen fuldt ud og føler atter jeg gør gavn.
Selv køber jeg thebirkes og wienerbrød med hjem (UPS) - jamen det gør jeg altså. Har nydt morgenkaffen til morgenradioen på P4. Det ligner en ganske almindelig hverdag.
Nu skal jeg så bare til møde i "Hovedkvarteret" - lissom tidligere. Stadig som klient i psykotraumecentret og ikke som skoleleder. Har jeg affundet mig med det? Ja det har jeg. Københavnerturen starter kl 9.30.
Livet er anderledes nu og de mange års stress er lagt bag mig. Jeg har lukket mit firma via internettet. Smidt alle selvbestaltede krav overbord. Hvis eller snarere når jeg bliver erhvervsaktiv igen bliver det på et andet plan. Tilbagelænet som Teenageren tror jeg. Det er fabelagtig at ku lære af sine børn.
Jeg har lukket af for ambitionerne - håber jeg.
Foreløbig vil jeg leve af erstatningen/invaliditetsydelsen. Overveje nøje hvilke jobtiltag jeg skal tage og hvornår. Være MOR mens Teenageren stadig er hjemmeboende.

Strikkebilleder, Bryllupsinvitation og Teenageren

Her er så billeder af nye strikkerier her fra pinsen. Jeg starter på mange, har det bedst med at kunne variere pindestørrelse og mønstre. Noget strik skal der tænkes og tælles og da det stadig kniber med koncentrationen, kastes det væk i perioder. Så kommer siksaktørklædet frem som hænderne gør uden hjernehjælp.

• Foruden det viste er der også røget 2 uldne-grydelapper af pindene. Noget gammelt lanolingarn, samt rester af uldbroderegarn, filtes i vaskemaskinen. Idé fra "Last minutes knitted gifts". Det er også uden hjernespind - rent HÅNDarbejde. Ligenu er de i vaskemaskinen.


• Det er Jytte Slentes 2i1-jakke på pind 20 - snart færdig - i sort Uld Flamé


• Selvstribende sokker til veninde i hjertegarn - nået til tåen i den første.


• Lyserød sommertop i SilkSoft med blomster - er hullerne ikke for store?


• Sidst men ikke mindst et Sweet Something - Penobscot Silk Scarf - strikket i det blågrønne lampgarn fra Island. Fra Frida fra Taskebyt. Det er snart færdigt og der er rigeligt garn.


• Et siksak tørklæde fra Karen Noe - opskriften fra hendes sjalsbog - Hitparade p 7 - garn fra gemmerne

Midt i min pinsemandagmorgenformiddag - kom Helen ind af døren med nye mand og sønnen. Hun er som en sommervind - fuld af fnis og glæde. Alvor og håb. De skal giftes i juli. Og da jeg ikke har taget telefonen i lang tid, så hun sig nødsaget til at tage tidligere fra sommerhuset og forbi min dør - Lever du endnu? spørger hun. Ja, jeg gør. Hun spilder selvfølgelig kaffe ned ad sig, må låne t-shirts. Så bli'r du nød til at komme til brylluppet og hente din trøje si'r hun med et smil. Hun formår at få mig til at love at komme. Der er 1½ mdr til så mon ikke det går? - og jeg tør ;-)

Måske glæder jeg mig ligefrem!

Tusind tak for seje veninder.

Sneglen klapper vildt i hænderne - har sovet tungt efter besøget.

Teenageren er hjemme igen. Han har været savnet - selvom de 3 dage alene har gjort godt. Det dæmper min samvittighed over det "manglende mor" de sidste 1½ år - han klager dog sjældent og det er mere en følelse hos mig resterende fra depressionen end reelt. Jeg har været oppe i hans hule, forsøgt ordne hans TV, tømme vasketøjet ned i kælder og begyndt på bunken. I samråd med Hoover. Bare det takker Teenageren for.

Inspireret af - var det Jane fra Strikkedillen - planlægger jeg et samlet kommandoraid mod skidtet på hans værelse. Sådan helt i bund. Han forsøger at holde det selv, men vinduer og gulve - lyse trægulve - står ikke på hans huskeliste til rengøring. Skraldet samles i sække, men har svært ved selv at komme ned ad trapperne. Der ku en morhånd nok gøre gavn.

Lige nu har han selv lavet mad. Han er stille og der kommer en fred fra ham der er healende for moren. Jeg ånder ind.

Imorgen starter han på ny skole i Ballerup. Jeg tror han glæder sig. Veninde Helen sagde lige det rette - Låsesmede - de tjener da godt!

Det var ret sagt - for det var vist nok hans motivation for at søge faget ;-)

Pinsestrikkerier.....

Der er gang i den ...... Prøv at se hvad der er kommet på og af pindene i løbet af pinsen og der er endda en dag endnu.

Billederne driller igen i dag - kommer i morgen ;-)

Derudover har jeg gået fra og til Maskinparken - der har kørt uafvendelig hele dagen. Vaske, tørre, suge .... alt dette har de gjort for mig, mens jeg har siddet og strikket og lyttet eller set på andre maskiner. Giro413, Racerløb i Monaco, lovestory fra Australien.
Livet er blevet lidt lettere.
Sneglen fejer for egen dør ;-) i disse dage. Støv på hjernen blæses ud!

Når Virkeligheden rammer....Hr Skat og Fru Kommune

Kommunemødet vel overstået. Det kostede en basse på bordet og dagens energi formidles ud gennem pindene. Senere må en middagslur fylde energitankene igen. Fru Kommune er nu rar og menneskelig, gør sin pligt på en behagelig måde. Jeg reagerer jo bare som jeg gør. Og heller intet galt i det. Det huer mig ikke at være det sted jeg er. Altså afhængigheden af et system. Men må bøje mig og erkende MIN virkelighed som - i øjeblikket - hedder sygedagpenge, depression og få ressourcer. Bare det at skulle være hos Fru Kommune til en bestemt tid lukker systemet ned hos mig. Maven går i stå. Hjernen kører både for hurtigt og slet ikke. Tårekanalen spules nærmest. I dag dog meget mindre end tidligere. Min trang til at være alene øges.

Det som bringer ro igen - er tanken om Sofahjørnet og Strikketøjet.

Jeg kan ikke bruge mit rejsegavekort fra sønnen. I det mindste ikke til en uge på en græsk ø. NÅ!
Men een tur til en storby - en forlænget weekend - var OK. Fru Kommune mente ikke hun ville kontakte mig i weekenden. Sagt med et smil i øjet. Hun er nu rar - den Frue.

Hr Skat opgav jeg. Mødestedet for ham er en åben skranke på ½ x ½ m. Stående. Offentlig for alle omkring. Ofte taler han til mig med ryggen til, mens han har travlt med andet. Fru Kommune har et kontor med lukket dør. En stol. Vi taler SAMMEN. Hr Skat har bare travlt. Han er mavesur og muggen. Når jeg møder ham virker hjernen slet ikke. Og jeg renser (tåre)kanaler i fuld offentlighed. De løber bare. Formår ikke at få sagt hvad jeg er der for. I dag gik jeg. Papirerne lægges i Bunken igen. Der ligger de godt.

Snegle KAN ikke skynde sig - de tager den tid det tager! De efterlader sig spor.

I morgen var tandlægedag. VAR fordi den kujonagtige indeni mig fik ringet i går og aflyst tiden. Det var da egentlig godt!
Begrundelse: sår på læben! --- næhhh snarere at det også er en energitapper og 2 dages overenergiforbrug i træk ville nu være for meget. Meeen jeg fik da ny tid om 14 dage.

Seje Snakke i København

........

Samtalepartner, coach, terapeut, psykolog.... kært barn mange navne.

Men gode snakke kan man ikke få nok af. Altid mange tanker bagefter, masser af brugt energi undervejs og helst et skridt på min sneglevej.

Som jeg betragter sneglene i min have, synes jeg, han hjælper til at betragte mit eget liv lidt ovenfra. Hjælper til den distance der skal til for at få overblik.

.........................

I øjeblikket er sneglene væk fra haven. Jeg ved de er der, men de ER væk. Selvom det har regnet, solen har skinnet er de ikke til at få øje på. Og de er jo ret store! Men VÆK er de.

Fokus nu er på det der giver energi. Se det er positivt, noget jeg kan bruge. Min indre dialog ændrer sig når hjernen får en opgave den kan forstå og fører den ad lysere stier.

Endnu en Indedag..

Blæst og kat mjavede omkap og vækkede mig. Det er råkoldt her. Og jeg gider ikke ude.

Mit Lizard er færdigt. Jeg har hæklet en tungekant omkring af sort uldgarn. Retter tørklædet lidt af. Nu skal det dampes.

Ellers går jeg omkring det lækre garn jeg fik fra Frida fra Island, sammen med den dejlige taske i Taskebyt.

Det er lækkert blågrønt - en skøn kulør. Jeg tænker et art tørklæde vil klæde det godt.

Det bliver dagens projekt i sofahjørnet med en "god film der skal ses fra sofaen". Filmen har jeg ikke bestemt endnu, men gerne een med lidt slaw i.

Og så har jeg forhørt mig om muligheden for at komme med i KAL2007 hos webstrikkerne. Jeg troede ellers året ville bringe andet med sig, men det tyder stadig på liv i sofaen. Og så er det med at ha' strikkerier nok. Der er sket en udvikling. Nu kan jeg kaste mig over de lidt mere vanskelige strikkekunster. Og det er rart.

Ufff for et puttevejr....

Det blæser. Det er gråt. Det er indedag. Masser af film. Stearinlys. Råhygge. Frida og Albert snuer under tæppet. Kun Ernst sniger sig udendørs.

Jeg nyder at lade energien flyde ud i pindene. Ingen samvittighed - hverken god eller dårlig. Det er jo som det er. Gardinerne er ikke helt rullet for, men alenedag er det. Kun småsnakke med sønnerne bringer ikke uro ind. Alt andet forstyrrer.

Det sværeste at kontrollere er tankerne. Især om formiddagen er det vigtig ikke at tænke. Bare lade hænderne kreere hvis de orker, lade hjerne læse, se film, lytte hvis den orker.
Det er nemmere nu end i starten. Nu sidder jeg op i sofahjørnet. Selvom jeg sover meget - er det forholdt til nattetimer og morgentimer. Det er bølgedale. Og de små ting der glæder. Som roserne i blå kande. Lidt selvforkælelse - og Nej ikke fra haven. Købt. Til mig selv. En KÆMPEBUKET!

Jeg har opdaget - efter 8 år i huset - at jeg kan slukke helt for oliefyret og tænde for det varme vand elektrisk! Tænk hvor meget olie der IKKE bruges! Hele sommeren!

På kontakten står og har hele tiden stået TÆNDT - SLUKKET. Men jeg har ikke TURDE trykke på den. Spurgte min "oliemand". Men han mente ikke det var en vandvarmer. Og så var det jo nok ikke, vel?

Men nu slukkede jeg så for fyret - og VUPTI - har jeg stadig varmt vand.

Hvor frygtløs ... næh snarere frygtsom.... må man være?

Men der er altså en hulens masser rør i sådan et gammelt tidligere 2-familiershus. Så jeg lod bare alt køre som det ku'. I et hjem med 3 teenagere gjaldt det om at ha' masser af varmt vand. Nu er der en tilbage, så nu ku det afprøves.

Nu glæder jeg mig til at se, hvor meget jeg sparer?