Egentlig m burde jeg bo på en GÅRD!
Det gjorde jeg en stund.
Jeg elsker at lave, sylte, bage, gro og servere mad. Passe, pleje, muge, møje, pløje og så. Samt alt det andet der sker på en gård. Have mange børn omkring mig, deres venner og veninder. Familie. Traditioner og højtider. Sy. Strikke. Traveture i gummistøvler. Hund(e), kat(te), høns.
Høsttid, støvet, tørstig, beskidt, strandtur. Mejestærsker, kornvogn, støv, atter støv, venten.
Have, sol, terasse, fælde træer, stauder, køkkenhave, drivhus, slagte. Horisont, enge, marker, vidder. Nære naboer langtvæk. Stilhed. Sort himmel, stjerneskær, grusgrav, skov, åen, kanalen. Fiskehejrer, ræv, fasaner, rådyr (eller hedder det då?).
Af forskellig årsager er mit liv ikke sådan mere. Mine børn er store. Min mand er død. Min mor er fraværende og vi klinger ikke som jeg ku' ønske.
Hvad putter man så i sit liv? Hvordan gør JEG?
Mange tanker en Søndag i Maj.
Nu er det byhus. Naboer tættæt på, men alligevel fjerne. Trafik, støj. Jo "børn" indimellem, men de har jo deres liv.
Det er vel en "overgang"salder jeg befinder mig i? Noget mange - vel både kvinder og mænd - kommer ud for.
Jeg ku' godt bruge gode råd. Hvordan GØR I?
Kære Siffe. Hvor er det dejligt at høre fra dig, jeg har læst flere af dine indlæg og det er dejligt at se, at tonen i dine indlæg er positiv og ganske ironisk til tider. Det lover godt for fremtiden og jeg glæder mig til at følge med fra sidelinien.
SvarSletJeg chatter på flere dating sider, man må jo være om sig, når man ikke lige orker at trawle byen igennem efter den rigtige.
Kærlig hilsen Sanne
Ihhh hvor dejligt at høre fra dig.
SvarSletJamen at være positiv MÅ jo bringe noget godt med sig.
Siffe