... dagen er så småt i gang. Kl.9 står jeg op. Indtil kl.14 vågner jeg. Laver ingenting. Venter. Lader fødder og hænder vandre af sig selv uden hjernens indblanding. På den måde ryger der et par pinde på strikketøjet, lidt opvask i maskinen, rod ryddes op. Havevandring.
Det er ikke planlagt - jeg lader det ske.
Det er her jeg kan sidde foran skærmen og lade fingrene danse på tastaturet. Lege lidt med billeder. Al aktivitet er i små sentenser 5-10 min ad gangen. Det er OK. Jeg accepterer.
Efter 14 er hjernen klar - så klar den kan blive i denne tid. Så gider jeg tale, snakke, så kan jeg tale, snakke. Nu åbner verden sig på flere måder.
Til gengæld følger Sulten mig hele dagen. Fra morgen til sen aften. Som med andet er kontrollen ikke i mine hænder. Der ryger ind hvad der er. Både medicin og depression er medvirkende.
Dette er svært at acceptere.
Jeg glæder mig til den dag jeg atter har kontrollen over mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar