Når Virkeligheden rammer....Hr Skat og Fru Kommune

Kommunemødet vel overstået. Det kostede en basse på bordet og dagens energi formidles ud gennem pindene. Senere må en middagslur fylde energitankene igen. Fru Kommune er nu rar og menneskelig, gør sin pligt på en behagelig måde. Jeg reagerer jo bare som jeg gør. Og heller intet galt i det. Det huer mig ikke at være det sted jeg er. Altså afhængigheden af et system. Men må bøje mig og erkende MIN virkelighed som - i øjeblikket - hedder sygedagpenge, depression og få ressourcer. Bare det at skulle være hos Fru Kommune til en bestemt tid lukker systemet ned hos mig. Maven går i stå. Hjernen kører både for hurtigt og slet ikke. Tårekanalen spules nærmest. I dag dog meget mindre end tidligere. Min trang til at være alene øges.

Det som bringer ro igen - er tanken om Sofahjørnet og Strikketøjet.

Jeg kan ikke bruge mit rejsegavekort fra sønnen. I det mindste ikke til en uge på en græsk ø. NÅ!
Men een tur til en storby - en forlænget weekend - var OK. Fru Kommune mente ikke hun ville kontakte mig i weekenden. Sagt med et smil i øjet. Hun er nu rar - den Frue.

Hr Skat opgav jeg. Mødestedet for ham er en åben skranke på ½ x ½ m. Stående. Offentlig for alle omkring. Ofte taler han til mig med ryggen til, mens han har travlt med andet. Fru Kommune har et kontor med lukket dør. En stol. Vi taler SAMMEN. Hr Skat har bare travlt. Han er mavesur og muggen. Når jeg møder ham virker hjernen slet ikke. Og jeg renser (tåre)kanaler i fuld offentlighed. De løber bare. Formår ikke at få sagt hvad jeg er der for. I dag gik jeg. Papirerne lægges i Bunken igen. Der ligger de godt.

Snegle KAN ikke skynde sig - de tager den tid det tager! De efterlader sig spor.

I morgen var tandlægedag. VAR fordi den kujonagtige indeni mig fik ringet i går og aflyst tiden. Det var da egentlig godt!
Begrundelse: sår på læben! --- næhhh snarere at det også er en energitapper og 2 dages overenergiforbrug i træk ville nu være for meget. Meeen jeg fik da ny tid om 14 dage.