torsdag den 10. maj 2007

Nu er regnen ovre.....og agurketid



.... det er frisk ude ... en helt speciel efterregnvejrsduft. Lidt af tåge, våd jord, renhed.

Jeg kan sidde i ly under parasollen og nyde det hele. I aften er der ikke stjerner, men et dunkel mørkegråt lys.


Det er sjovt at lege med billederne. Verden ses på en anden måde. Jeg får øje på de små ting. Det er nemt med digital, men kræver også "beskæring" bagefter med hård hånd for ikke at drukne i billeder. Endnu kan jeg ikke finde ud af Photoshop. Så billeder behandles i det program der fulgt med kameraet. Men der mangler nu muligheder for finere finesser.
Mens jeg går omkring ser jeg bambussen - er den i blomst??? Det ved jeg faktisk ikke. Måske går den ud - måske ikke. Det er ærgeligt da den forsyner mig med pinde til stauder, tomater og rosenbuer.
Sommerfuglebuske var blevet grov og stor trods massiv nedskæring hvert år. Nu er nogle af de største grene røget og afslører årringe der træder flot frem efter regnen.
Jeg har lavet skiver af grenen - måske bliver det til sjalsknapper?? Hvem ved??
Ellers er det kun drivhuset der skulle vandes i dag. Uvant som jeg er med at "drive".... Hvad gør jeg ved en agurkeplante? Skal den knibes som en tomat? Eller ... skal den bare være i fred. Min svigermor ved det og må helt klart konsulteres. Snarest.
Sneglene er i hus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar