fredag den 1. juni 2007

FotofotofotofotoFræs.....og Nabo tanker.


Der er tid til en tidlig morgenvandring. At se gennem en "linse" giver en anden virkelighed. Beskåret - Ja - men stadig sand.
I mit nye fotoprogram PhotoFiltre er meget muligt - jeg får rigtig fornøjelse af billederne nu. Jeg kan beskære, zoome og stadig bavare en usandsynlig skarphed.

Jeg nyder morgenens stilhed - alene med Albert og Frida. Min genindvundne morgenstund - prisværdig. At ku høre Radio igen - stille morgenmusik - P4. Kun lyde fra vejen og nabonaboens stilladsopsætning. Huset fik nye ejere tidligere i år og der sker forandring. Naboen sælger også. Det er jeg spændt på.
En lille uro i maven - vi er jo "tæt" på hinanden - sådan hus ved hus.
Da jeg flyttede ind her - alene med 3 drenge tror jeg min nuværende nabo sank et par gange - det var jo en stor forandring fra en rolig ældre dame. Men efter et par "smuttere" der blev lappet med en blomst drengene afleverede, er det nu gået ok. Han har klippet min hæk i indkørslen hvert år og ryddet pænt op efter sig ;-). Vi er så forskellige hvad angår havepleje, men det er da gået.
Værst var det da de gravede kloakkerne op i området og rotterne flyttede ind i min garage. De var ikke sådan til at komme af med igen trods fælder og fænger. Da stod naboskabet sin prøve. Om det bestod??? Tjaa - vi taler da sammen endnu.
Nu flytter de så og min mave kriller - af spænding - tænk hvor spændende - nye mennesker - men også den der anden uro.....
Vi får se, krydser findre og håber det bedste

Ingen kommentarer:

Send en kommentar