Mine kære Onkler og den ene Tante, samt Kusinen kom på besøg - i drivende regnvejr og derfor drivende våde - efter en tur i Nyvang.
Min ene Onkel kom Helt fra Canada til et højskoleophold i et par uger. Det er nok næsten 1 - 2 år siden vi har mødtes.
Nemme gæster, Tante Ølstykke medbragte hjemmebag *en masse*, er alle glade for livlige hunde (som nu er startet genopdragelse for at afvænne sig tiggeri ved bordet og andre hurtigt tillærte unoder - ligenu er de totalkollapset;-)), gider klø en kælen Kat, deltager i kaffebrygning og borddækning ---- ja bare *falder* ind.
Rart, Roligt, Rørende afslappende. Masser af god snak og god energi. En rundtur i mit dejlige hus, men ikke i haven da det stadig stod i stråler fra himlen = en 10liters spand fyldt ½ op bare i løbet af i dag!!!
Og hvor er det så celler svigter og hjerne bliver Snegl ?? -
JEG GLEMTE AT TAGE BILLEDER!!!!
NÅ!!!! Hvor glemsom må man dog være. Gudskelov tog Tante og Kusine billeder af Hunde og Kat. Så de kommer med *posten* (næhhh ikke snail-mail, men e-mail)
Min Onkel Canada havde en Snegl med til Haven - sikken dog et godt Valg til min have ;-) - Så den er allerede flyttet ud og hermed afbilledet.
Mon det er en fransktalende af canadisk afstamning ?? Eller....
(---neeej - jeg ved da godt den er købt DK - men liker tanken om en fransktalende canadier der snegler sig rundt i min have - ja nærmest ligger på maven for mig ;-)
Onkel Ølstykke havde min tipoldefars skudsmålsbog med så det affødte lidt familiehistoriesnak. Det er sjovt. Foreløbig er jeg nået tilbage til omkring 1749.
Det er da meget godt af en almindelig -sen-familie.
Jeg fik lidt ekstra tip til vinterens videre anetavle-søgning.
Kusinen og jeg fik lige på falderebet aftalt lidt fætter-kusinetræf en gang *snarest* ...
Nu hen i Sofakrogen - benene op og ud og vippe et par rækker på Bølgetæppet.
Forresten bliver garnvalget til MS3, mit grå 2trådet kamgarn fra Karen Noe med oxyderede sorte samt sorte, rainbow grøndlanske glasperler fra
Ingen kommentarer:
Send en kommentar