Laines Fonty Kidopale. Pind nr 4. Jeg har 5 nøgler og forventer et stort tyndt varmt rødt sjal.
Mønstret er gammelt og nemt. Kun 4 pinde hvoraf een er mønster. Så det er rimelig TV-strik.
Så er der Leone Stola. Garnet er helt fantastiskt blødt og lækkert. 80% uld + 20 % polyacryl.
Det er en restfarve - så den klinger ikke helt i mine toner. Men bliver vel en god gave engang.
Møstret er nemt når først det sidder i fingrene. Det strikkes over 3 pinde, som liiige skal holdes adskilt. Men som sagt nem når først det kører. Er dog mindre egnet som TV-strik.
Leone-mønstret er rart og nemt. Så jeg fandt noget Evilla Artyarn, 1-trådet uldgarn med farveskift i blågrønne farver. Strikkes på p 5. Det er jo utroligt hvad garnet gør for et mønstre. Indrømmet : så kan jeg bedst li' dette tørklæde. Måske det andet bliver pillet af pindene igen? Nu må vi se.
Indimellem er der røget sokker forbi mig.
Jeg elsker det forskellige selvmønstrende garn. Nyder at se hvad der fremkommer. Det er underligt hvor det både kan skuffe og glæde. Ofte modsat af det forventede.
Sokker kan jeg altid strikke. Mønsteret sidder i fingrene. Men enkelte forbliver nu Psykosokker! - med forskellig størrelse, mærkelige masker osv ;-). Men ældstesønnen nyder alligevel de hjemmestrikkede.
Og så har jeg modtaget mit sjal fra Stickamera.se (nej det handler ikke om kamera, men sticka)- et lækkert flot turkis sjal med et kjempeflot mønster. Det er strikket af Åsa fra Sverige.
Det ser da skønt ud med alle dine strikkerier, lige præcis den farverigdom som jeg - i anvendelighedens navn - savner i mine.
SvarSletOg tænk, jeg været så fokuseret på at læse det du skriver, at jeg slet ikke havde opdaget dine strikke-relatered links. Men, men nu kan jeg jo se at du også er en strikker.