Nu er det årets sidste dag!

Og sikken et år! Der er sket store omvæltninger. Et nyt liv er begyndt.

Jeg kan ikke beskrive Kærligheden til mit nye hjem - Kærligheden.

Jeg har fået en ro her som jeg længe har søgt og/eller manglet.

Nu er den på vej.

Og det er jeg taknemmelig for.

At ha' Depressioner er som at ha' uindbudte gæster - konstant.

Nu er mine 'gæster' forvist til kælderen.

Døren vogtes af Medicinen.

Er jeg uagtsom med den smutter de - gæsterne - sørme op i etagerne ovenover og laver ravage.

Er det nu godt at ha sådanne gæster i kælder? tænker jeg.

Men nu er de jo een gang kommet indenfor og trods massiv terapi forsvandt de ikke.

Så selvom jeg synes det er træls med medicin (- især bevirkningerne) vælger jeg nu at se den som noget der hjælper mig med at holde styr på gæsterne.

Forestil jer en ukontrolleret Teenagerfest hvor forældrene ikke er hjemme -

Sådan er min hjerne uden medicin!

Samtidig har jeg en anden hjælper

- nemlig den kognitive terapi 2 x om måneden.

Her føres gæsterne frem en ad gangen og jeg taler med dem.

Og om dem.

Jeg har jo lært det 'kun' er gæster (læs: Tanker) og altså ikke virkelighed.

Når gæsterne forsøger at indtage stuerne når jeg er hjemme, forsøger jeg samme teknik.

Se på dem som uindbudte gæster der opfører sig ringe.

Det kræver energi dagligt.

Og jer bruger hver morgen og formiddag på at bringe ro i huset efter nattens - ofte voldsomme - drømme.

Nu er jeg nået til også at blive bevidst om Kostens betydning.

Har jeg ikke været det før?

Jo da - men ude af stand til at handle på den viden.

Det er stadig svært og meget af det sunde mad smides råddent ud, mens jeg lever at havregryn, solsikkekerner, hasselnødder og skummetmælk.

Men SUKKER er - næsten - udryddet på tallerkenen.

Nu kan jeg indimellem læse - og forstå - tekster om f.eks serotonin, tryptofan.

Og langsomt kommer vel evne til at handle efter min viden.

Flere og flere dage om ugen, får jeg - foruden morgenmaden - et 'rigtigt' måltid.

Her i Huset er det nemmere at overskue at lave maden.

Alt er småt og lige ved hånden.

Jo rodet slår sig stadig ned i min omegn, men da Huset er så lille går det også hurtigere med at rydde op.

Nu mangler bare lejligheden til Teenageren.

Jeg ved den kommer - og i rette tid.

Set i bagspejlet kommer jo alt til mig, som jeg har brug for.

Jeg er ved at lære Teenageren det samme.

At sende tanker ud i universet om det man har brug for -

- så samler universet sig om at give dig det!

HUSK:

Lad være med at bekymre dig.

99,9% sker ikke alligevel. Så hvorfor bruge din energi på det.

Elsk det der er!

Svarer meget godt til det gamle ordsprog -

* Kan du ikke få den du elsker, så elsk den du får*

Så TAK for i år til alle der læser her, samt alle de andre der ikke gør!