Hvordan starter man på en frisk?
Min måde er at lægge en counter ind så jeg kan se hvor hvilke kommer fra der besøger mig her på siden. Snørklet formuleret .... jada ..... vel som vanligt.
I går aftes holdt øjnene sig åbne til 22 minutter over midnat - men så var det osse Godnat Madam Svendsen! Det buldrede og bragede udenfor og himlen blev oplyst glimtvist. Albert og Frida tog det nu i stiv arm med enkelte solidaritetsVUF, men ingen reel angst.
Vi fejrede Nytåret med pomp og pragt i form af 6 stk Kransekage - hvilket hundemaver jo IKKE har godt af, så jeg fandt et hjørne i min mave, hvor alle 6 stykker nu opbevares. Indtil videre. De sku' jo nødig gå til spilde. Årets sidste synd.
Dertil nød (hmmm??...) jeg en lunken Classic Dåseøl - rest fra julen.
Som vanlig skulle det nye år hoppes i møde, med hånden fuld af mønter. I år fandt jeg dog kun 2 - 25-ører i pungen! Men tog så Visa-kortet med - så forbliver det nok fuld i det nye år.
Et lille hop afsluttede 2007 - og 2008 tog vel imod mig, hunde, kat og Kærligheden!
I løbet af aftenen delte jeg tiden med Svigermor, Mor og LilleBrorMin fra Grønland. Telefonen er nu en rar opfindelse.
Når jeg taler i Mobil herude - slår TV'et automatisk fra. Ganske smart så min koncentration kan rettes mod den jeg taler med og ikke forstyrres af at finde fjernbetjening mm. Ellers synes jeg nu ikke TV bød på nogen god underholdning. Så det forblev slukket og jeg begravede mig med Wallander på sofaen. Det er vel 6. gang jeg læser bøgerne, så mister jeg et ord undervejs går jeg dog ikke glib af meningen. Der er så mange gode linier - som jeg bruger megen tid på at fundere over. Bl.a. denne: "Vi der er levende, må vide hvad sorg er."
Nej det er ikke Wallander selv der siger det men een af personerne i bogen. Og den sætning tænker jeg ofte på. Netop det at mærke (turde mærke) 'udsvingene' i livet er det der gør os levende. Og så VED vi hvad sorg eller glæde er. Så er det ikke nødvendigt at BungyJumpe ;-) for at mærke livet.
Nå, nu ikke mere vrøvl her. Det er jo bare mine tanker. Det kan jo være anderledes. Men det er rart når bøger sætter gode tanker igang.
Slut for idag.
Pissssst...... Jeg fik forresten gjort årets sidste garnindkøb. Lidt strømpegarn til svigermor, Sjalskit til SiffeSelv, samt lidt Rheumagarn til Baby-undertrøjer (Hvem ved - hvornår det bli'r nødvendigt- "og det vel altid rart at ha' "- som min norske *svigermor* sagde))
Altsammen fra Amagerstrik.dk - et godt sted at gæste, billig, hurtig og portofrit ved køb under 100kr. God service! Men sig det nu ikke til nogen - jeg HAR jo garn nok!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar