Hjemme igen. Hverken Kat eller Røde Støvler rigere, men som altid klogere efter en samtale med Lars - min psykolog. Jeg er stadig taknemmelig - min gamle arbejdsplads *betaler* for disse samtaler. De har nu stået på i 2½ år. Trædesten i Mosejord.
Denne gang handlede det om min ændrede stemning, identitet som Førtidspensionist og om mine egne fordomme......
Det at jeg plusli i fredag oplevede at vågne op til en ny fornemmelse. Væk var tungheden, trætheden, tankemylderet. Slet ikke på mit gamle stadie, men helt anderledes end sidste lange stykke tid hvor jeg nærmest har sovet livet væk. Jeg ku' handle på panikfølelsen før den fik kontrol over mig. Hvordan passer jeg på mig selv? Lader være med at tro at nu......? Lars er god til at fastholde mig i de små skridt. Så min opgave lige nu er .... at være i NU'ET. Sanse. Se, Mærke, Føle. Jeg kan ikke mærke mig selv - skyldes nok medicinen, men Naturen kan jeg både se og mærke og føle - små glæder.
Det andet handlede om identitet. Om at bygge sig selv op igen. Vælge hvad man - jeg - er på ny.
Som vanlig fik han vendt de negative fordomme jeg åbenbart har om Førtidspensionister (tjahhh.... men sådan tænker/tænkte jeg altså) Førtidspensionist = Syg = Ude af stand til at klare sig/mig selv
Men hvis jeg betragter Førtidspensionen som et ForsørgelsesGrundlag så *behøves* jeg ikke at være syg. Jeg kan tillade mig at 'kunne' ting og sager og ikke kun fokusere på sygdommen. Jeg fik også lige sat på plads at jeg er 'psykisk syg'. Igen een af de der termer der har tonsvis af medbetydninger for mig. Underligt nok negative, trods mit tidligere arbejde både som Sygeplejerske og Speciallærer, hvor jeg har mødt mange 'psykisk syge' og ikke følt mig frastødt - men mere tiltrukket.
I øjeblikket er jeg HatteDame, Fugleobservatør, HundeMor, PlanetBestyrerRinde, StrikkepindeFører, samt ikke at forglemme - Veninde.
Jeg har nu aldrig opfattet mig som fordomsfuld - men nu må jeg erkende at fordomme - JA dem har jeg altså osse et par stykker af. Gad vide hvordan det har præget min omgang med mine medmennesker? Kan jeg ikke lade være med at tænke. Måske går fordommene mere på selv at være/komme i en situation uden fuld kontrol? Hvad man jo ikke har hverken som psykisk syg eller førtidspensionist. Det er OK for andre men ikke for mig. Puha den er tung at sluge.....den kamel.
Du gør dig mange spændende tanker..Dejlig at psykologen kan holde dig fast i dine små skridt- så du ikke løber livet af dig.
SvarSletTak skal du ha' . Ja det er ikke tanker jeg mangler ;-)
SvarSlet