Jeg så tilfældigvis TV da de 2 kvinder blev interviewet. Hustruer til de mistænkte i mordplaner på Muhammed Tegneren fra JP.
Det var skræmmende at høre dem udtale sig på perfekt dansk, formummet til ukendelighed.
Det affødte i dag en god snak med Chefen (=mellemsønnen). Midt i samtalen siger Chefen: "- jeg tror sørme jeg har fået Pia Kjærsgård i telefonen? "
Og måske lød det sådan. Men jeg har svært ved at forlige mig med ikke at kunne aflæse folks ansigter og kroppe når de taler. Meget at konteksten er jo skjult i tonefald - jo det ku jeg høre - men mimik, kropssprog, attitude og mundbevægelser - alt det er skjult. I princippet kan de jo række tunge af mig ; måske siger det mere om mig end om dem. Men Chefen ord kom, da jeg sagde at jeg havde svært ved hvis kvinder i en sådan klædedragt skulle undervise mine (børne)børn i skolen - hvis jeg skulle plejes af sygeplejerske i sådanne gevandter osv
Nu må jeg tilstå - jeg VED ikke om disse kvinder i disse dragter arbejder ude i samfundet. Men mine grænser bliver 'berørt'.
Det er nu svært at beskrive hvad jeg føler. Angst for at virke fremmedhadsk? - Det er jeg slet ikke (mumler jeg beskæmmet - hva nu hvis jeg var? - hva så?). Men jeg kan mærke mine grænser bliver berørt. Og jeg har arbjedet indenfor feltet i 6 år - og NYDT det 'fremmede'.
Netop igennem de sidste 3 år har det været vigtigt for mig at kunne aflæse de mennesker der er overfor mig - at bruge synet som støtte for hørelse og følelser i kommunikationen. Jeg ville ha været skrækslagen hvis en burkaklædt kvinde havde mødt mig. Jeg er fuld af respekt for andres religion OG kultur - og det ER slet ikke det samme. Men hele min baggrund - pæredansk - så er jeg vokset op med at ku' SE mennesker, og få hjælp den vej til at afkode deres 'talte besked'. Og netop dansk sprog er så dobbelttydigt at det er svært at lære og forstå for ikke-danskere. Tænk på de hørehæmmede der er afhængig af mundaflæsning!
Nå nu har jeg nok generet nogen - men fået lidt mere klarhed over mine egne grænser.
Ja, mig har du nu ikke generet..
SvarSletMen jeg tror ikke jeg er enig med dig :-)
Men det er et "problem" vi er nød til at tage stilling til og jeg er ikke sikker på min holdning.
Godt sønnen er i dit hus og ikke skal gå og fryse i det gamle.Kryder fingre for hans lejlighed:-)
Jamen det er godt - vi ER nød til at få problemet på bordet - for at kunne tale om det - og det starter jo med at kunne mærke sig selv. Jeg var ikke klar over hvormeget det påvirkede mig - og måske er det kun i min nuværende situation.
SvarSletTak for dit svar - kære Losarinas Mor ;-)