Jeg er i den heldige situation at ha' fået en Lillebror "forærende".
Vi kendte ikke hinanden de første mange år af vores liv og mødtes ved vores Far's begravelse. Siden har LilleBrorMin holdt fast i mig - og det er snart 20 år.
Ydermere udlånte han sin datter til mig i nogle måneder.
Hun boede hos os for at gå i dansk skole.
For en familie med udelukkende sønner var det en oplevelse at få en *teenagedatter* i huset.
Det er mange år siden nu - men LilleBrorMin holder stadig fast.
Han er den kontakter mig, husker min fødselsdag eller bare ringer... .
Enten med flotte blomster, en telefonopringning, en gave.....
Jeg oplever nu ikke at give det store igen.
I denne tid hvor der ofte har været mørkt på Planeten,
har han og hans kone været yderligere opmærksomme.
Foruden disse dejlige PulsVarmere i MoskusUld som Lydia har kreeret,
og en Pink PengeKat,
er jeg også blevet begavet med det dejligste MoskusUld.
2 bundter.
Og nu tror jeg, jeg har fundet ud af hvad det skal leve videre som.
Det har taget sin tid.
Det er bare ren nydelse som det er.
Men først skal det vindes op i nøgler.
Den tid jeg vinder og den tid jeg strikker
- vil mine tanker gå til Grønland og min kære Familie der.
Til LilleBrorMin Ole, hans kone Lydia og deres børn og Minik deres Barnebarn.
Min PengeKat begynder at fyldes med opsparing til en tur til Grønland.
Det har længe været mit ønske at se dette smukke land in vivo.
Det bliver ikke i år - men nok i 2009.
Det må være et passende mål at stræbe efter og glæde sig til!
Kære OLE
TAK fordi du kom ind i mit liv og - BLIVER der!
Håber det lykkes at fylde den lyserøde pengekat med penge til en tur til Grønland.
SvarSletDet må være et fantastisk sted at besøge og det må være endnu bedre, når det er et familiebesøg.
JA - og jeg glæder mig - til at opleve både natur og familie.
SvarSlet