Ja det går langsomt men sikkert FREMAD på Planeten.
Selv pindene bevæger sig nu.
Egentlig er det rart at ha' et langsomt liv efter i mange år at ha ligget i overhalingsbanen med hornet i bund. Ikke bevidst, - snarere af FØLT nødvendighed.
Sønnerne er langsomt ved at vænne sig SiffeGoSlow.
I går blev medicinen vendt med min Psykiater i Holbæk.
Han er et dejligt lyttende menneske. Vi blev enige om at lade alt være som det er.
Vægtøgningen er vist stagneret.
Jeg har kasseret vægten og fokuserer mere på den GODE og SUNDE mad, der giver glæde til syn og smag.
Jeg tænker mere *minus-sukker-og-kager* end *minus-fedt-og-smag*.
Jeg tror på at når foråret rigtig melder sig så vil jeg kunne komme mere ud og gå og dermed sætte forbrændingen i vejret.
Det er med at vælge sine kampe med omhu - osse de små.
A pro pos VALG - så gælder det nogen gange at vælge med Hjertet i stedet for Hjernen.
Men samtidig:
Ikke lade HJERTET blive så stort at det trykker på HJERNEN
- hvis I forstår hvad jeg mener ;-)
Jeg faldt indenom den gode Økologiske Pølse-og-Ostehandler i Holbæk.
Forsynede mig med Chilipølse, Hvidløgsost og CheddarKnækbrød.
Dertil en Kaffé Laté til hjemvejen.
Chefen (=Mellemsønnen) kom forbi om eftermiddagen, spiste pølse og ost
- og tog et nap med maleriet.
Så nu er Rummet færdigt!
I dag vil jeg - langsomt - indrette rummet. Få lagt tøjet på plads.
Og gøre parat til at få indstalleret Vaskemaskinen.
Det bliver nu rart.
Det er godt at mærke BEHOV før de indfries.
Det giver større GLÆDE.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar