Nu gør hun det igen.
Skriver et 'morgen'indlæg på bloggen. Gad vide hvordan det går? ;-)
Een ringer og spørger : Hvordan er din dag gået?
Jeg svarer: Tja jeg har strikket lidt og gravet brombær med Frida!
Efter lidt snak kommer det så: Ja jeg ville da gerne ku sige jeg har strikket og gravet brombær - hvor lyder det dog rart. Jeg gider ikke arbejde mere.
Det forstår jeg godt. Siffe FORSTÅR det godt. Mon jeg fik sagt det i telefonen?
Hvad jeg sagde var:
Det skal du nu ikke ønske dig! Jeg ville hellere på arbejde. Jeg vil hellere være sund træt af at være sammen med andre, at have gjort dagens arbejde og MÆRKE det på min krop.
Min dag består jo af andet end sstrik og FridaGraverier. Jeg fortæller jo ikke at jeg ramt af udmattende tristhed lå på sofaen nogle timer - at jeg kun mærker uro og rastløshed men ikke mærker mig selv. Ikke turde gå ud af huset af skræk for at møde andre. Trygheden findes kun her!
Nu fik jeg vist ikke sagt alt det lige præcis sådan. Men lidt af det. Jeg fik ikke sagt jeg blev så trist, så trist. Selvom jeg selv husker tankerne om den totale frihed - dengang jeg selv var fortravlet af arbejdslivet. Men jeg var nu glad for at arbejde - trods travlheden. At være nødvendig - at kunne - at mærke - at grine med andre.
Jeg fortæller det der er godt, for at DET bliver min historie. Jeg tror nemlig på at - Vi er/bliver, det vi fortæller. Sproget definerer os. Hvis jeg fortæller om alt det jeg IKKE kan, så bliver det mit liv.
Nu vil nogen påstå - at det ER jo allerede dit liv. Ja men jeg VIL ikke lade det fylde mere end det gør.
Mine tanker denne morgen og i aftes efter snakken er og var: Er dette et liv? Vil jeg det?
Og indtil videre, ja så må dette kaldes et liv. Og som jeg kan læse rundt omkring på mange andres blogs har alle jo deres at kæmpe med. Jeg er 'glad' for at min 'kamp' kun handler om mig og ikke om ægtefæller der er ramt af svær sygdom, om børn der er syge på en måde der mærker dem for livet og meget andet.
Så lige nu er dette mit liv og det jeg lever. Og Vilje? - DET har jeg da ikke ;-)
Jow, jow hun bliver skam klogere dag for dag... (det gør vi alle vel) :)
SvarSletHej Jette ;-)
SvarSletDu er vel nok hurtig her til morgen! Tak for din tro på mig - nu har jeg jo skrevet og håber det gør mig klogere!
Det er dit liv og dine kampe. Og der er en grund til at dit liv er sådan. Og det er meget lettere at ha et såkaldt normalt liv, med arbejde, fritid og søvn. Du skal pludselig "opfinde" et nyt liv udfra hvad du kan og magter. Det kræver styrke!Og selvfølgelig skal du bevare focus på det positive, men aldrig glemme det svære der jo er i din rygsæk. Og ja, det er dit liv og du lever det!
SvarSletKærlige tanker fra mig :-)
Nå, søde Siffe..Nu vil jeg gerne snart høre lidt nyt fra Kærligheden :-)
SvarSlet