Idag er jeg grebet af Trisheden. Egentlig ved jeg ikke hvorfor. Men det kommer indefra og tårer presser på, men jeg kan ikke græde.
Tour de France kører på skærmen og stemmerne dysser lidt det triste men fjerner den ikke helt.
Kaffe kan heller ikke jage den bort.
Strikketøjet plejer at hjælpe
- jeg surfe lidt og printer tidligere gemte opskrifter ud og planlægger næste strik.
Så er det jeg husker hvad der er muligt nu:
Jeg kan tage et bad!
Midt på dagen!
Kabinen er ikke helt samlet.
Bruserophænget er intermistisk ophængt!
Det vigtige er:
Der kommer vand ud
Afløbet virker
Jeg nyder det!
..... men tristheden kan nu ikke sådan vaskes væk -
- trods kraftig børstning med hamphandsken.
Jeg sidder igen i sofaen og strikker - det er OK .
Sådan er dagen bare.
jojo, sådan er der bare enkelte dager der skal få lov at være.
SvarSlethåber det bliver bedre i morgen
kh.fra Island
Frida
Sender en knus!
SvarSletTak til jer begge - Kh Siffe
SvarSletI morgen er en ny dag, jeg håber for dig at den bliver meget bedre.
SvarSletTja, du siger det selv ; " det er ok ". Knus fra mig :-)
SvarSlet