Når man rammes af glæde....

Endnu inden dagens gry var nået ind i hovedet på SiffeSelv stod Posten i døren med et tykt brev og en pakke.

Pakken - mere om den senere. Jeg vidste den kom. Jeg har selv bestilt og betalt. Fra mig til mig!

Men Brevet - gjorde en forskel.

Sådan en hilsen der varmer på en helt anden måde udenfor sproget.

Det kom uanmeldt og uventet - sådan som de fleste personlige breve gør. Ikke en sms. Ikke en email. Nej et rigtigt fysisk brev til mig. Her. På Planeten.

GLAD blev jeg.

Et kort med en Hund og en lille hjemmelavet gave. Et par øreringe i Pink! Min yndlingsfarve! Det er een der kender mig. Een der kalder mig Faster.

Ganske rigtig - LilleBrorMin's datter. Som engang som ung teenager tilbragte et par hårde måneder med Bonden og mig, vores sønner og Farmor og Farfar på Gården - langt ude på det danske bondeland ved en lillebitte landsby. Inden hun - som mange - måtte vende hjem til det smukke Grønland - hjemveen blev for stor for så ung en pige. Og hvor jeg forstår hende. Hun prøvede og det var godt.

Det er vist over 10 år siden tror jeg - alligevel husker hun mig og giver mig den glæde at lade mig få del i hendes liv. Som nu osse rummer lille Minik. Jeg bliver så rørt og mit hjerte sender så meget glæde ud at jeg håber hun mærker det.

TAK lille sorte bær ;-)