onsdag den 3. september 2008

At STRIKKEFESTIVALLE eller EJ!

Tak for *de kærlige ord* der er faldet af. Dem værdsætter jeg meget. Men når jeg klikker mig frem for at svare på dem bliver febrilsk tanketom.
Nu griber jeg så lige chancen og skriver Takken her ;-)

På et eller andet vanvittigt tidspunkt i den forgangne tid meldte jeg mig til STRIKKEFESTIVAL i Silkeborg her i slutningen af september. En hel weekend.
Jeg har gået - ganske stille - og glædet mig. Tænk at jeg TURDE! Stolt var jeg.

Nu er det så at jeg IKKE tør!

I de sidste par dage - hvor tiden nærmer sig er mit *fobicenter* i hjernen åbenbart blevet aktiveret. Og danner en masse tanker om HVAD der kan ske, HVOR længe det varer, HVORDAN det skal gå, HVORFOR i alverden jeg meldte mig. Alle de mennesker, alle de *konfrontationer*. Alle de følelser.

Nu siger jeg:
Siffe - det er OK - ikke at turde. Det er OK ikke at tage afsted. DU bestemmer. Ingen andre end dig ved hvad det KOSTER udover kronerne.
Allerede nu er drømmene begyndt at handle om at være sammen med mange mennesker. Noget jeg før har nydt. Nu er det så skrækindjagende at jeg slet ikke kan beskrive det.

Allerhelst vil jeg gemme mig her - alene - helt for mig selv - på min Lyserøde Planet. I tryghed.

Nu får vi se. Jeg afgør ikke noget før dagen kommer.

11 kommentarer:

  1. Kære Siffe,
    Du var med til Anne Studs strik-in i sommers. Det var jo supersmadderhyggeligt. Hvis du tager stemningen dérfra og ganger op med sådan ca 5000, så har du strikkefestivallen. På festivallen er der plads til os alle, tykke og smalle, dem der slår ud med armene og griner så taget letter, og dem der sidder lige så stille med strikketøjet og ingenting siger. Det er en oplevelse ud over de sædvanlige, som du virkelig må unde dig selv. Og der er ingen der kigger skævt hvis man er nødt til at trække sig tilbage til sit eget værelse for en stund.
    Jeg håber du overvinder dig og tager med.
    kh
    SanneB

    SvarSlet
  2. åååhhh, jeg håber også virkelig du formår at komme med. du bliver garanteret godt modtaget. og som Sanne siger, hvis vi så på et eller andet tidspunkt bliver for meget for dig er der ingen der synes det er underligt hvis du trækker dig tilbage en stund.
    knus, Frida

    SvarSlet
  3. Kæreste Siffe
    Hvor jeg dog håber du overvinder angsten og kommer af sted. Vi skal nok passe på dig :-)
    Hvor jeg dog godt kender den angst, men husker også hvor stolt jeg blev over at have overvundet den og opdagede, at der intet af alt det jeg frygtede skete.
    Og - som Sanne og Frida skriver - man har lov til at trække sig tilbage og i Silkeborg er der den skønneste natur, hvor man kan gå sig en dejlig tur - helt for sig selv.
    De kærligste hilsner, knus og tanker
    Anne

    SvarSlet
  4. Åhh TAK skal I ha for jeres søde ord.
    Nu har jeg luftet angsten her og så forventer jeg altså at den forsvinder - lidt lissom dug for solen ;-)
    Jeg venter dog og giver lyd hvis i så fald.....

    Men jeg er altså rigtig glad for jeres omsorg. Og det er da betryggende at læse hvad I skriver. Og hos Anne var der jo rigtigt rart ;-)

    SvarSlet
  5. Kære søde Siffe selv,
    Nu har jeg sån gået og glædet mig til at være sammen med dig i Silkeborg. Det giver mig tårer i øjnene at tænke at du måske ikke tør. Strikkefestivalen er det bedste af alt. Hvis du får nok så går du bare lidt for dig selv - ingen - INGEN - ser skævt til dig af den grund. Tænk på at de fester man ikke rigtig overkommer altid bliver de bedste. Kom.
    Kærlig hilsen Susanne K, Lellinge

    SvarSlet
  6. Kære Susanne
    Tak for de søde ord - og du har ret - de fester man ikke orker - de bliver de bedste. Sådan mødte jeg min mand!
    KH Siffe

    SvarSlet
  7. Jeg håber at du kommer og vil sige at er der en forsamling, hvor der er plads til forskelligheder, så er det afgjort Strikkefestivallen! Vi er så mange og meget forskellige allesammen, så der er plads til alle. Naturen heromkring er jo fantastisk - og lige til at nyde. Spring ud i det - prøv det :-)
    Kristine

    SvarSlet
  8. Nu har du fortalt højt om din angst, så trorjeg godt du kan tage afsted. Nu behøver du ikke at være glad, livlig, snakkende eller andet. Du kan bare være Siffe til Strikkefestival :-)

    SvarSlet
  9. Kære Kristine - Tak for dine ord - jeg tror det med Naturen trækker - og så jeres vedvarende ord om en kærlig , accepterende forsamling.

    Kære Miri - det er lige præcis det jeg håber på - at jage uhyre væk ved at sætte spotlys på ;-)
    I hvertfald trak jeg vejret bedre i går - og fik lavet nogle dejlige collager, nydt min havedør, telefonsnakket osv ;-)

    KH Siffe

    SvarSlet
  10. For 3 år siden var der en af deltagerne der inden festivallen luftede at hun havde lidt problemer med hendes osteklokke.... som nogle gange forhindrede hende i af få 100 % udbytte af samværet og gjorde hende lidt "asocial". Det viste sig at hun ikke var den eneste der medbragte egen osteklokke (uden ost!) og alligevel havde en rigtig god festival :o) Der er rigtig mange af os der kommer til festivallen, som hver især slås med "udfordringer" - og det fede ved festivallen er at vi er sammen om vores hobby og at alt det andet bliver ligegyldigt ! Så jeg håber virkeligt at du hat blændet nervøsiteten og kommer til Silkeborg til årets opladning af batterierne :o) Kh Susanne, som har planlagt at I skal bruge mange penge den weekend :o)

    SvarSlet
  11. Kære Susanne Tak for dine ord. Det er godt at vide at andre kender til det. Jeg har både egen osteklokke og en god portion angstanfald med mig. Jeg fatter ikke hvorfor det er sådan - men må bare acceptere at sådan er det altså - lige nu. Som jeg før skriver så plejer angsten at svinde når den luftes - derfor denne omtale ;-)
    KH Siffe

    SvarSlet