Stilhedens tid..

I aften sidder jeg og hører regn.

Min *nye* dør står åben og jeg nyder udkigget til min smukke have.

Nu er det selvfølgelig mørkt, men lyden af regn og træernes sus - det er dejligt.

Dagen er endnu engang præget af nattens drømmeliv.

Jeg kan godt gå og smågrine sådan en dag - for jeg ved ikke hvad der er sandt og hvad der er virkeligt.

I nat har jeg været oppe og flytte rundt på garn i mit soveværelse - jeg var sikker på at ha hørt noget der gnavede - såsom en mus - eller endnu værre - en ROTTE!

I morges vågnede jeg så for at kigge efter alt det garn jeg har flyttet i nattens løb.

Og det skal siges:

JEG ER ALTSÅ SIKKER PÅ AT HA HØRT DET GNAVERI OG HA FLYTTET GARNET!

Men ikke så meget som et enkelt nøgle garn var rørt!

Også er det jeg smågriner!

Nu har jeg sovet skidt resten af natten, stod op kl 6.37 - jaja jeg nød denne tidlige morgen -EFTER jeg havde tjekket for rotter altså!

Min hjerne VED ganske enkelt ikke HVAD der er virkelighed og HVAD der er drøm!

Nå men DØREN er altså ret så virkelig!

Og hold da op hvor jeg nyder den.

Den står åben hele dagen.

Jeg under mig stadig over hvorfor huset er bygget med ryggen til den dejligste have.

Men nu er der altså åbent!

Stilhedens Tid? Tjaaa ... det er bare min Hjerne der roterer mindre end normalt ;-)

Hvilket er vidunderligt efter mange mareridt og dagligt Tankemylder.

At kunne HØRE stilheden i mig selv - igen.

Hvis der er stille på Planeten er det bare derfor ;-)