Hvordan man husker?

For et par dage siden fik jeg en kær sms fra Brandmanden.

"Kære Mor" Stod der " jeg elsker dig af hele mit hjerte"

Selvfølgelig blev jeg helt rørt da jeg læste den. Og glad.
I går takkede jeg ham for den - med ord.

Ved du hvorfor jeg skrev? spurgte han.

Næh vel fordi du savnede mig? svarede jeg håbefuldt smilende

Jo da , men jeg så noget i TV om et lille barn der kom på hospitallet med en redder og der fik barnet taget blodprøver - skulle stikkes altså - og så var det jeg fik det helt underligt i kroppen, og kom til at tænke på dig, og blev utrolig trist........

Nu måtte jeg grødet sige : jeg er altså helt rørt nu ... jeg tuder .... du har oplevet præcist det samme da du var helt lille ....... ca 2 år. Du var så syg og blev indlagt og de kunne ikke stikke dig og jeg måtte holde dig ... det var SÅ frygteligt ......

Vi snakkede lidt sammen om dengang.... det er ikke een af fortællinger i familien ... nok fordi det var en streng tid .... og lige netop den episode er ikke omtalt.

Hvordan han kunne huske det ved jeg ikke. Han husker heller ikke konkret situationen, men blev så påvirket af det han så i TV at det må være andet og mere end selve TV-billederne.
Men helt sikkert har han "husket" det der skete. Så ubehageligt det var.
For mig har jeg siden diskuteret med mig selv om det var OK at holde sit barn? Men de kunne ikke ramme og som Dialysesygeplejerske havde jeg stor erfaring. Ikke at jeg stak ham - det var dog grænsen. Men en Mor der fastholder sit barn mens nogen stikker nåle i - det må sgu være et rædselsoptrin af de slemme.
Men han har nu tilgivet mig - så det har jeg osse. Og han blev rask.

Men sindet er nu utroligt.