Det er hos Tandlægen.
Jeg er kommet 10 min for tidligt - ren og skær sløseri.
Ingen Strikketøj eller bog.
Så jeg griber et harmløst ugeblad -FEMINA fra november i år.
Tjatter lidt rundt i det da der plusli HAMRES en overskrift i hovedet på mig.
VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN.
LÆRER OVERFALDET AF ELEV.
...... og så var jeg der igen.
Jeg er kommet 10 min for tidligt - ren og skær sløseri.
Ingen Strikketøj eller bog.
Så jeg griber et harmløst ugeblad -FEMINA fra november i år.
Tjatter lidt rundt i det da der plusli HAMRES en overskrift i hovedet på mig.
VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN.
LÆRER OVERFALDET AF ELEV.
...... og så var jeg der igen.
I Hullet
På gangen med eleven der angreb ,,, og angreb ... og de andre der bare kiggede på .... handlingslammede.
Endnu ved jeg ikke hvorlænge konfrontationen varede.
Mig og en mandlig lærer var MÅLET.
Først på skolegangen siden foran skolen og asylcentret.
Med beboere og personale omkring.
Endelig kom Politiet .....GÅENDE!
Da jeg så på klokken igen var der gået 45 minutter i højlydt KAOS.
Den mandlige lærer fik bøjet et ribben.
Jeg fornægtede noget var sket med mig.
Senere sagde tilskuerne at jeg bl.a. var blevet slået i brystet.
Jeg brød først sammen dagen efter, da jeg havde ordnet alt papirarbejdet, politianmeldelser, vikardækning, indberetninger .......
På gangen med eleven der angreb ,,, og angreb ... og de andre der bare kiggede på .... handlingslammede.
Endnu ved jeg ikke hvorlænge konfrontationen varede.
Mig og en mandlig lærer var MÅLET.
Først på skolegangen siden foran skolen og asylcentret.
Med beboere og personale omkring.
Endelig kom Politiet .....GÅENDE!
Da jeg så på klokken igen var der gået 45 minutter i højlydt KAOS.
Den mandlige lærer fik bøjet et ribben.
Jeg fornægtede noget var sket med mig.
Senere sagde tilskuerne at jeg bl.a. var blevet slået i brystet.
Jeg brød først sammen dagen efter, da jeg havde ordnet alt papirarbejdet, politianmeldelser, vikardækning, indberetninger .......
Man er vel Pligtmenneske....
Hvorfor ingen andre greb ind ... ved jeg ikke.
Jeg tolker det i dag, som de var vant til at jeg stod for Konflikthåndteringen på skolen.
Og havde haft at gøre med større og voldsommere episoder og grupper før.
Og aldrig var blevet slået eller ramt.
Jeg læste ikke artiklen hos Tandlægen.
Jeg sagde til ham - da jeg sad i stolen - at det ikke var min dag i dag , at jeg havde mødt artiklen i venterummet. Han kender min historie og ved at jeg ikke kan kontrollere en løbsk angst. Jeg holder simpelthen op med at trække vejret. Og det tør han ikke. Han har prøvet det. Så han nøjes med at tælle tænder og kigge. Og gudskelov - NUL HULLER der!
Netop i dag havde jeg læst om angst hos en anden kær BlogVeninde ... og tænkt på hvordan jeg konkret kontrollerer min egen angst. Som jo stadig spøger trods medicin og kneb. Jeg troede jeg ku'. Men ikke mere end en sølle ugebladsartikel skal der til før der fiser angstuhyrer rundt i mig igen.
Men jeg fik dem gjorde jeg ... mere om det senere!
Nu er det nat for mig. Lidt let krimilæsning før sengetid. Det gir tryghed.
Jeg ved ikke lige hvad jeg skal skrive til dig, men jeg synes du har så meget ret i det om os hjælpeløse hjælpere. Jeg er selv en af dem, der har ar på sjælen-og ja - jeg er pædagog- men jeg har lært at tage en dag ad gangen- går det ikke så en time ad gangen - går det ikke så et minut ad gangen og vente lige så stille på at det er gået. Så kan man koncentrere sig om det næste minut og efter kort tid er tingene kommet lidt på afstand og man kan lidt bedre overskue det, der er svært- hvad det nu end måtte være, der tricker ens angst.Man opdager også at livet går videre selvom man selv synes man har det så forfærdeligt, så man synes at tilværelsen falder sammen. Det virker for mig og for min datter, der også har den snært. Om det virker for dig ved jeg ikke, men det var kærligt ment.
SvarSletForstå mig ret:
SvarSletjeg har ligesom en mavefornemmelse - der på en eller anden
måde siger mig, at tyranner vel er ofre selv – på et eller
andet niveau.
Når dette er sagt, syntes jeg, at det i dén grad er noget
hø/skidt, at de alligevel ”får lov” til at tage mennesker
i deres nærhed som gidsler og udøve fysik og psykisk
vold - overfor folk der egentlig vil deres bedste.
Siden jeg var ung har jeg valgt at gøre mit bedste for
at gøre en forskel/mit til - at undgå at de gør skade
på skolelærere, pædagoger eller social-arbejdere etc.
ved hurtigt at sige fra – for at holde en mulig eskale-
ring på et minimum - for den enkelte udøver.
I dag er det stadig sådan at når jeg ser børn og unge
mennesker der udviser begyndende tendens (er på trin 1
til 3 etc.) til at udvikle tyranni- og eller psykopati-
lignende adfærd - bliver jeg så harm - når folk, igen
igen igen... igen oftest bare ser den anden vej.
Og ih hvor det koster at holde kommende tyranner ”i
skak”, da det kræver en del af én.
Kære StoreSøsterMin, det har du – i den grad mærket - på
krop og sind.
Det er ikke er så lidt du har været udsat for.
Du kan tro at jeg i den grad har villet være der for
dig, desværre har omstændigheder ikke lige været dertil.
Never mind - jeg håber at du - på én eller anden måde – vil
komme til at ”knække koden” til at få frigjort tunge og
ressource-krævende tanker som giver dig de handlings-
mønstre - der tilmed giver dig nedsat livskvalitet.
Du er sej – er du, min StoreSøsterMin
Mange hilsener her fra Grønland,
LilleBrorDin
Du har min dybeste medfølelse og forståelse.
SvarSletJeg kan ikke hjælpe med kloge ord , men jeg sender dig kærlige tanker. Jeg har også gang i krimierne :-)
Sidder endnu engang her med fugtige øjne efter at ha' læst ét af dine indlæg om din angst. Det er jo svært at gradinddele de enkelte menneskers oplevelser her i livet: "hvem har haft det værst"? Jeg har altid slået mine egne problemer hen med et: jamen, der er jo så mange andre, der har det meget værre. Men har de nu det, kan man overhovedet sammenligne? Jeg har heldigvis ikke været udsat for et fysisk overfald som dig, det må ha' været en grum oplevelse, og specielt når du oplevede, at ingen greb fysisk ind overfor det. Men det jeg har været/er udsat for er, psykisk overgreb og det har jeg lidt efter lidt fundet ud af, at det er jo det jeg har levet i en del år, og det kan gi' angstanfald - ikke i nærheden af hvad du oplever, men skræmmende nok i sig selv. Specielt når jeg ligesom dig altid har været hende den stærke, som ikke piver over de ting tilværelsen byder én, at så pludseligt at opleve at livet bare på én gang falder fra hinanden, DET er svært. Kender fint det der med lige at skulle ordne ens pligter før sammenbruddet kommer!! Jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul, og det lyder jo som om, du fik bugt med uhyrerne, det glæder jeg mig til at høre mere om. Ha' en skøn dag.
SvarSletSänder kärleksfulla hälsningar och varma kramar!
SvarSlet/Annelie
knus til dig fra mig!
SvarSletkh.fra Island
Frida
Kære Karin
SvarSletTak for dine rare ord. Jeg genkender hvad du skriver og formår nu i større perioder at forholde mig til den øjeblikkelige situation.
Men FlashBack er jeg endnu ikke herre over. Åbenbart. jeg troede jo jeg var, indtil jeg lige læste i det blad. Jeg kan osse se at jeg er blevet rigtig god til at undgå situationer der udløser disse Flashbacks.
Det gør mig ondt for både dig og din datter - men det er godt i har fundet en vej. Og at det er kærligt ment - det tager jeg så gerne i mod.
Knus fra en taknemmelig Siffe
Kære Ole
SvarSletDu rammer med vanlig sikkerhed lige i plet når du skriver at tyranner ofte er ofre selv.
Det var min elev i hvert fald.
Og - Ole - du HAR været der - meget mere end du tror. Dine ord varmer mig altid og musikken du sendte, orkideërne . hmmm chokoladen ER altså spist - alt det andet er her endnu i enhver form.
Jeg har jo ofte følt vi er sjælsbeslægtede ved siden af blodbåndet ;-)
Og bare dine kommentarer her luner mig.
Hils nu dine kære- onkelMorfar
Kærligste hilsner fra StoreSøsterDin SIffeSelv.
Kære Miri Kærlige tanker og en fællesven vedrørende Krimis hjælper skam osse ;-)
SvarSletKH Siffe
Kære Sole
SvarSletJeg tror skam slet ikke man kan måle sorg eller angst .... selve følelsen er slem at være i for den enkelte.
Hvad den ene kan klare kan knække den anden. Og de er jo lige gode.
Mit overfald er meget konkret og selvom det er voldsomt er det jo en afgrænset episode.
Psykisk vold er ofte længerevarende perioder og derfor kan disse to slet ikke sammenlignes.
Jeg håber du får bugt med dine uhyrer ;-)
Kærligste hilsner fra Siffe
Kære Annelie - Tak for de varme kramar ;-)
SvarSletDet var nu rart!
Og kære Frida - dine knus er styrkegivende ...
Kærligste hilsner fra Siffe
Jeg er så glad for at læse - at du har fået
SvarSletskrevet mere om situationen du pludselig
befandt dig i efter den famøse ugeblads-
læsning.
Ja, sikke da - som du har "taget tyren ved
hornene" - og gid du har forskrækket din
skrækkelige snylter - ANGSTEN - hen
hvor den
hører hjemme.
Du er ALTSÅ sej...
Tak selv, for dine kommentar til mig.
Mange knuz herfra
LilleBrorDin
SELV-SEJ kære LilleBrorMin
SvarSletKH Siffe