Mandag var der sidste Storstadsbesøg!4 år med regelmæssige besøg - mine samtaler med Lars.
Lars er *min* psykolog.
Den sidste.
Han har lagt øre til alt det jeg har hældt ud de sidste 3 år.
Samt kommet med nogle indspark der sendte mig i rette retning.
Nu er det slut.
Rart? ....... JA .... men også afskrækkende.
Inden jeg gik fik jeg ham til at erklære mig *rask*.
For hvad er egentlig målet for mental sundhed?
Jeg har levet i en forventning om at på et eller andet givet tidspunkt ville jeg være som før.
Men sådan bliver det ikke.
Efter at være STRESSramt og Svært Depressiv
er det ikke et mål *at vende tilbage*
til den form for LIV der førte mig hertil.
Derfor er det ny jord der opdyrkes.
Nyt JEG der indtages.
Og som med alle vaner er det gentagelsen der danne vanen.
Nu skal jeg så stå på helt egne ben!
Lars og jeg blev enige om at livet må have bølger....
... ellers er det jo svært at surfe.
Jeg er jo indrettet sådan at *taget kun er utæt når det regner*!
Forstået sådan at når jeg har det godt
....så husker jeg faktisk ikke hvordan det er når jeg har det skidt.
Til gengæld bliver jeg ret så våd når det regner ;-)
Hmmm ... nu blir det vist for metaforisk!
HAV EN GOD DAG!
Kære Siffe ;-) metaforer er ikke at kimse af :-) Men du har "desværre" ret, man bliver ikke den samme som "før".. og alt i alt måske ikke så tosset.. da det jo var det liv der førte til mørket. Jeg har også været dèr. Du er langt fra alene.. nu har jeg fulgt din blog i et stykke tid og jeg er fuld af beundring for din kamp for jeg ved ...at det vitterligt er en kamp om at ville livet.
SvarSletSå Skål på Livet .. Lad bare bølgerne komme an ;-)))
Vi skal nok lære at surfe på dem også!
Tanker Mie
Kære Mie
SvarSletTak for dine ord.
Rart at ha een at surfe med ;-) og ikke mindst at skåle for LIVET med!
KH Siffe