Har jeg fortalt det?
Næh… kun at det vist lykkedes mig at samle min reol selv. Om den stolthed der fulgte med. Atter at kunne selv.
FED FØLELSE.
Den berettes der om til sønnerne. Den burde jo bæres med til Projekt Samlingafkommode. Men NEJ! Alt stolthed piblede af og ud og væk da Kommoden var hentet ind fra bilen. Pakken åbnet og vildledningen skimmet.
Tilbage var gelé-klumpen fra tidligere med en udtørret grødhjerne.
Efter en uges natlig stepdans over alle delene, ringede jeg så till sønnerne – 2 af dem – og bad om hjælp.
Svaret var NEJ. Du ka jo godt selv. Husk ppå hvor stolt du blev ikk’?
MØGUNGER!!!!
Nu har jeg så gået og ulmet over det svar. Haft ondt af mig selv, været sur, sparket lidt til KOMMODEN, kigget endnu engang i vildledningen, mærket hjernegrøden koge på.
Egentlig er det ikke skide fedt at gå og være sur og selvynkende når man går rundt helt alene. Det virker altså bedre når der er nogen der opdager eller bemærker man er sur.
Så i dag ringede jeg så til Ældsten, som bor længst væk for at sende llidt SELVynk i hans retning. Jamen en Prinsesse samler da ikke selv sine Kommoder vel?
Han bed nu ikke på ;-)
Jo da – du er jo en HANDY-PRINSSESSE!… siger han – FILOSOFFEN
Hmm.. den kunne jeg ha ‘ undgået. Endnu engang ud til KOMMODEN – der jo er helt udskyldig i dette – den bare ligger der og ligger. Mere og mere bleg blir den. Tænk hvis den ALDRIG blir samlet?
10 skruer skrues i.
SEJR!
Vildledningen studeres igen. Hjernegrøden brænder på. Det lugter fælt! Ulmer ud af ørene. Men INGEN angst!
Hmmm… måske steg en løsning op ad asken?
Jeg ringer endnu engang til Yngsten – Brandmanden. Siger: hvis jeg nu laver STEGT ÅL i morgen, vil du så samle mine KOMMODER ? (bemærk nu i flertal – der er nemlig een til i bilen)
Svaret faldt prompte. JA DA!
Så nu skal jegkun steppe en nat til – også er gulvet ryddet og der er en GARNKOMMODE og en DIVERSE-STOF-KOMMODE samlet og klar til indflytning.
Sådan kan en HANDY-PRINSESSE osse klare sig ;-)
Nu skal Ålene bare fanges og steges!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar