Bag Skranken….

….. sidder et lille menneske.

Kender I det?

Når man ikke harlyst til at vise sin sårbare ubehjælpsomhed, men man har trukket det forkerte nummer, den forkerte dag eller det fforkerte tidspunkt.

Jojo hun smiler skam sødt – uden at præsentere sig.

Til hende må jeg fremstamme de ord jeg kløjs i og allerede der trækker hhun vejret tungt og smilet bliver stramt – eller strammere. Ikke et øjeblik når det øjnene.

Det handler om SKAT.

Om hun ikke KAN eller ikke VIL hjælpe ved jeg ikke. Men hjælpe gør hun ikke.

Ud af hendes mund kommer ord på et sprog jeg ikke forstår. De tæsker mig nærmest. Hun er fornærmet over jeg ikke forstår. Allermest ramt, rejser jeg mig op og får endelig formuleret mit problem med vrede og fyynd i stemmen på almindelig dansk så rådhuset kunne høre det. Det hjalp – lidt.

Jeg skal plusli betale 3000 kr pr mdr resten af året. Det er jo ikke så meget mente hun. Hun kunne ikke forklare hvorfor, eller om jeg om 6 mdr ville få en ny regning. Hun kunne faktsik kun få mig til at føle mig uendelig dum.

Alligevel gik jeg derfra uden at få klarhed. På min vej ud kom tårerne, men osse smilene fra de mange andre klienter. Det er ikke alle man har lyst til at græde overfor. Og slet ikke hende her.

Uden på gaden kom jeg i vejen for bil – den smilede bare og vinkede sødt.

Jeg ringede til min revisor – som vil hjælpe trods hun tager på ferie på fredag. Hun smiler bare…..med stemmen…. og hjælper mig selvom jeg ikke husker hvad hun sagde sidst.

Derfor ISEN øverst –

STOR FED TRØSTE-IS

Øhhh glemte jeg at sige at da jeg derefter isen tog til lægen . er det først i morgen jeg skulle være der.

Så afsted igen i morgen ;-) - uden is.