Hvad mener jeg med Vægtløshed? (Forrige post).
Det er den der fornemmelse af uro. Angsten der lurer uventet i korridoren. Rastløsheden der sidder i kroppen og i hjernen. Alt det som afholder mig fra en kontinuerlig beskæftigelse - det være sig hækle, strikke, se film, vaske op eller bare tænke et forløb på en fornuftig dag.
Og det er jo netop ikke FORNUFT der præger mig. Det er at være ramt af FØLELSER.
Jeg glæder mig til søvnen selvom jeg ved der venter mareridt og selvom jeg knap kan falde i søvn.
Jeg står på kanten til selvmedlidenhed og gider det ikke.
Jeg bilder mig ind jeg kan mærke min hjerne – eller kan jeg ikke?
TAK til jer der lyttede hertil.
Kæreste Siffe
SvarSletLivet er sgu da bare ikke retfærdigt. Hvorfor skal du nu have endnu mere at slås med. Ikke så sært, at hjernen kværner. Men med det gåpåmod du indtil nu har udvist, skal du nok klare den udfordring også.
Mange kærlige hilsner, knus og tanker
Anne
Tak Anne der er jo ingen der lovede retfærdighed - kun LIV ;-)
SvarSletJeg VED dette er en fase ...