Helt Vindstille……….

……..trods det ydre blæsevejr rundt om Planeten.

Netop hjemkommen fra neurologen kan jeg meddele at min hjerne er så normal  som en hjerne skal være!

Altså bortset fra Mr. Parkinson!

Ingen Tumor. Ingen Blodprop. Kun ganske almindelige små hjerneknaster som alle har med alderen, måske lidt flere – men min hjerne er jo også en STOR og GODT BRUGT hjerne *haha*.

Aldrig har jeg været så glad for en diagnose, trods den er kronisk.

‘KUN’ Parkinson.

Når jeg nu vågner engang vil jeg bruge energien til at lære ham at kende. Han har været lidt ude af fokus mens tumortankerne rumsterede.

Og som andre mænd skal han helst være i fokus for at arte sig ordentligt ;-)

MellemSønnen kom direkte fra skolen og vi fik snakket og spist frokost sammen. Veninderne fik et telefonopkald. Svigermor ringede selvfølgelig selv – dejligt! Hun har skam styr på tropperne. En anden dejlig del af svigerfamilien er flittig gæst her på Planeten. Venter vel spændt på posten.

Yngstesønnen ringede osse og fik nyheden. *Arh så får vi en en god jul i år* – det kære barn – han råbte det højt ;-)

Nu mangler jeg bare Filosoffen – han har snart fri og kan ringes op.

Jeg er blevet mødt med omsorg og omtanke og føler mig rigtig rig!

En ting har dette givet mig. En bevidsthed om at gøre det jeg har lyst til og ikke lade mig begrænse af noget. Selvfølgelig uden det skader hverken mig selv eller andre. Og gøre det NU!

Vi ved ikke hvad der er i lotteri-posen selvom vi ryster den. Vi kan sagtens trække flere nitter trods det vi allerede har trukket en del. På den måde er livet jo ikke retfærdigt. Vi får ikke lige meget hver især af godt og ondt. Men det er hvad vi får ud af det gode og ikke hvor meget af det vi får, der er afgørende