torsdag den 9. september 2010

Der er een der passer på mig!

Først TAK for alle jeres søde kommentarer her på bloggen, facebook og mailen! Det er en stor glæde og støtte ;-)

Zumba’en i dag er aflyst! Både godt og ærgeligt.'

Ærgeligt fordi jeg glædede mig.

Godt fordi jeg er flad.

Nu kan jeg mærke den reaktion der jo altid vil komme efter en kritisk ‘oplevelse’.

Nu er der plads til at smage – og synke – Mr Parkinson.

  • Indtil nu har reaktionen bestået i at jeg – som vanlig ved kriser – taber håret. Det er velkendt – og jeg har meget – så det skræmmer ikke som første gang det skete.
  • Mine drømme bliver nærmest mareridt – som vanlig i krisetider – og derfor knap så skræmmende mere og nemmere at ryste af sig.
  • Desuden oplever jeg en nærmest indre forstenethed – som vanligt ved kriser - hvor jeg bare klarer alt og holder humøret oppe.
  • Og så kommer tiden til at give slip og turde mærke sig selv. Give mig selv lov til at være ked af det, være svag, være gal over det uretfærdige i at netop jeg bliver ramt.

Det er der jeg er nu. I kedafdetheden. Om der kommer vrede ved jeg ikke – jeg tager imod det der kommer. Det er jo derfor Zumba’en er aflyst – for at jeg skal ha/ta tid til at mærke mig selv!

I går var der endog en  lille glæde – jeg oplevede Mr. Parkinson som en yderligere øjenåbner – en begyndelse på ACCEPT!

TAG IMOD DIT LIV SOM DET KOMMER!

VÆR GLAD FOR DET DU HAR NU!

ALT KAN VENDES TIL DET POSITIVE!

1 kommentar:

  1. Det er en gave at kunne vende alt til noget positivt.

    Mon ikke muligheden for at komme til Zumba vender tilbage i næste uge..?
    Jeg har lige præcis prøvet det, og tror det helt uafhængigt af ens størrelse, kan være rigtig sjovt hvis 'learning by doing' passer en godt...

    SvarSlet