Jeg er ikke alene!
Når sådan en inkarneret singlesild pludselig får et uindbudt mandfolk indenfor dørene – har man forventninger.
Om lidt kærlig omsorg f.eks. Et knus, et kram, lidt trøst…………..
Men næh nej det gider han ikke. Han er mærkbart en – det der engang blev kaldt – Knudemand. Firkantet, passiv, utilnærmelig, og tavs. Troede jeg da. Det med Tavsheden.
Men pludselig begynder han at tale til mig. I enkelte stunder. Pludselig bliver jeg i tvivl om han er en ‘han’, for han lyder som 2 damer der taler sammen. Uhøfligt lavt – for jeg kan ikke rigtig høre hvad de siger.
Når man som jeg bor alene, i et ret ensomt område – er det vildt underligt at HØRE stemmer.Der TALER til mig – lige ved siden af mig. Og de er virkelig virkelige. AAltså tror man – jeg. Indtil man – jeg får tænkt sig om.'
Det var svært at sige til dagens Neurolog-samtale. Men jeg gjorde det med fare for at blive erklæret helt gak gak. Og så viser det ssig at være en BIVIRKNING til medicinen – Requip. Så nu skal optrapningen ske laaaannnggssooooomt.
Positivt set – Så har jeg da nogen at snakke med.
– Jeg er ikke alene!
Altså, du får mig til at smile bredt, nej du er ikke Alene, der er mange af os der ofte sender dig tanker :-)
SvarSletGenkender...ikke stemmerne, men at bo så isoleret, det gjorde s'mænd ikke noget ind imellem med lidt stemmer....knus herfra
SvarSletDu kan altså få en til at smile..håber du får styr på ham.
SvarSlet...og fortsætter du bloggen her, så får du til stadighed ordlige ord :-D
SvarSlet...fra os, dine læsere *LOL*
Tak for det - jeg vil hellere *høre* jeres stemmer - dem kan da forstå ;-)
SvarSletStakkels mennesker der døjer med det - som sygdom - det er vildt virkeligt eller virkelig vildt!
KH Siffe