lørdag den 25. december 2010

Dagen derpå!

zenko2

I får lige billedet af min ZEN-KO – jeg er så glad for den ;-)

Den bedste JUL i mange år!

Vi var os 4 – Mor med Sønner.

Jeg blev hentet af yngsten klokken 14. Vi fik  handlet julemad inden lukketid kl 15 ;-) Endte med en 5 kg’s flæskesteg og en 3½ kg and. Om der var mad nok? Jeps. Nej selvfølgelig blev flæskestegen skåret op – det var den mindste vi kunne købe – nu har sønnerne flæskesteg i fryseren. Jeg skulle stå for tilberedningen og var rimelig i gang – men det er svært når ens højre arm vælger denne dag at strejke på. Men så ankom de 2 ældste og gik fluks i køkkenet – HVEM FA’EN HAR OPDRAGET DEM?

Nu kan Mellemsten kreere en traditionel julemiddag – det kunne han i forvejen – det var mere koordineringen jeg kunne stå for.

Da anden skulle synkes – kom Trivial på bordet. Genius udgaven - for første gang. Vi holdt først pause da Slow-brain her var ved at vinde ;-)

Da vi havde valgt ikke at ha juletræ – ja så røg pakkerne på og under sofabordet. Jeg må indrømme vi sad ned og sang! Men til gengæld læste Mellemsten så Jule-Evangeliet højt for os andre.

Når vi pakker gaver op er det den yngste der vælger en pakke først, læser op og giver, vi følger alle med oppakningen – og kommenterer, gætter undervejs. Den der har fået pakken vælger den næsten osv. En dejlig måde at give gave på – både indpakning og indhold bliver set.

Derefter kom der knas på bordet – drengene spillede spil, mens Mor-her strikkede og kommenterede flittigt fra sidelinien – for til sidst at blive fragtet hjem af yngsten. Med masser af sne-fygning og snak undervejs. Imens rydtede de andre op i køkkenet.

Det bedste ved aftenen er at vi havde fået givet slip på de stressende PLIGT-traditioner og fik en afslappet juleaften uden forudgående stress. Med mulighed for at nyde samværet med hinanden i stedetfor.

Da jeg kom hjem nød jeg Midnatsmessen fra Rom.

I dag skal jeg nyde roen og gaverne. Strikke og male – lade tankerne flyde ;-)

DAGENS CITAT:

Christmas isn't a season. It's a feeling.
Edna Ferber

2 kommentarer:

  1. Traditioner må gerne brydes; hyggen er vigtigst, og det forstod 4-kløveret så sandelig :-D

    SvarSlet