Siden diagnosen Parkinson ramlede ned over mig var det som der samtidig faldt et skjold ned foran mig.
Efteråret gik med at synke diagnosen .... det er OK
Men egentlig mærkede jeg ikke rigtig noget. Der var ingen rørstrømske tårer, ingen sorg, bare en tør realistisk erkendelse af NU er mit liv sådan. Jeg 'undrede' mig over ikke at kunne mærke noget, samtidig med min fornuft og viden sagde det er ganske almindeligt.
Jeg kan så til gengæld oplyse at nu er skjoldet hævet, paraderne sænket og jeg bombarderes med følelser der KAN mærkes. Skræmmende i starten - men fornuften siger - jamen det er osse ganske normalt.
Denne vekslen mellem Fornuft og Følelser fascinerer mig - når jeg er der hvor jeg kan betragte mig selv udefra. Her på højskolen fremmes en sådan proces af samværet med andre, elever som lærere, og af den undervisning der leveres. Jeg tror ikke jeg kunne ha opnået samme klarhed alene - hjemme på Planeten.
Selvom jeg på det sidste har savnet min alenehed - som jeg jo elsker højt.
Nu er der kun 1uge til nyt hold starter og dermed en ny periode osse for mig.
Status for dette ophold siger godt 5 kilo vægttab, kan gå ture på 5 km, udskiftning af telt-garderoben til en mere kropsnær, bevidsthed om egne grænser, kontakt til følelserne , atter en stor kreativ udvikling, nye venskaber, revidering af mål - måske.
Et af fokuspunkterne for næste periode - frem til april - er at få koplet Kroppen mere på.
For interesserede er her et link til en svensk hjemmeside der er det bedste jeg indtil nu har fundet om Parkinson
Ja, reaktionen kommer ikke altid med det samme, og det undrer man siger over. NÅR den så kommer, får man nærmest et chok. Go' vind fremover. knus
SvarSletDu er på en fantastisk, trættende og livsbekræftende rejse. Good for you and keep going, you are on the very best track!
SvarSletDet er vist smart nok af kroppen, at lamme følelserne når oplevelsen er slem nok.
SvarSletSå skal man ikke døje med at forholde sig helt konkret til hvordan man kommer videre og samtidig til de følelser det udløser.
Det bliver spændende at følge med i hvordan du får din kloge krop koblet mere på.