Dagen er blanding af skidt og kanel.
Kanelen er Sønnen der er her - topnydelse ;-) Det er osse Mekanikeren der tager 400,- for at sætte nyt ophæng til udstødningen på Madam Blå inclusiv reservedele. Fantastisk!
Skidt blev det ved mødet med Neuropsykologen. Vi taler konstant forbi hinanden. *Neurotisk menneske* sagde hun sidst. *Jeg går op og lægger mig, Hans Cristian* tænkte jeg ... som Maud fra Matador.
Det er nu ikke lige det billede jeg har af mig selv. Dette fortæller jeg idag.
Depression og PTSD er ikke 'psykisk sygdom' siger hun - hvad er det så?
Ergo jeg er ikke psykiatrisk 'patient'. Dejligt da --- hvorfor behandles jeg så af psykiater? Jeg bliver om muligt endnu mere forvirret.
Mine talevanskeligheder, cognitive vanskeligheder og andre symptomer kasserede hun . Det er ikke Parkinson --- dejligt
siger jeg, så kan jeg vel gøre noget ved det? Det vidste hun ikke, de tog sig kun af Parkinson og vidste ikke noget om PTSD eller depression eller noget andet. Det var vel fordi jeg gik og grublede over at ha Parkinson at jeg havde disse vanskeligheder.
NEJ sagde jeg det gør jeg ikke mere, det er et livsvilkår jeg ikke kan ændre, derfor er det vigtig for mig at vide hvad der er hvad! Jeg er Hr Parkinson taknemmelig han gav mig et tiltrængt spark så jeg kom igang med at leve mens jeg kan, så meget jeg kan.
Jeg er bare typen der gerne vil forstå hvad der sker i min hjerne, er det så underligt?
Hun havde ikke læst mine papirer inden jeg kom. Det er nu træls. Hun*huskede ikke* at have læst min test, og blev overrasket over resultatet. Iøvrigt skulle jeg forberede mig hjemmefra og skrive ned hvad jeg ville spørge om - jeg kunne jo ikke forvente at lægen havde ½ dag til mig! NÅ!Har jeg forentet det?
Jeg sagde: I har en kageform der presses ned over mig, indenfor formen er Parkinson og det forholder I jer til, udenfor er mine andre symptomer og det vifter I væk.
Men jeg er et HELT MENNESKE og jeg kender IKKE jeres form. Jeg har brug for at vide hvad der er hvad, er det så underligt?
'Jeg forstår ikke du taler så meget om hvad det er i den form, hvis du har accepteret Parkinson?' siger hun så!
'
For hvis det er udenfor kan jeg måske gøre noget ved det?
Hun forsatte med at tale om Kageformen ... jeg tror hun blév glad for 'billedet'. Jeg er fuld af indre billeder af mig beskåret af kageformen. De er nu ikke kedelige.
Nu har jeg bedt om at tale med en sygeplejerske. Så håber jeg at blive mødt - at få en dialog med et menneske der forholder sig til hele mig.
Hver gang jeg er derinde har jeg det forvirret og trist bagefter, nu vil jeg ikke mere.
SLUT med det.
Tie stille og tage mod medicin.
Måske skal jeg finde en 'privat' Neurolog ....?
Hmmm--- det lyder ikke ligefrem som om det er en, du kan få fornøjelse af. I har vist helt forskellig opfattelse af hvad jeres roller er.Jeg opfatter læger og andet godtfolk som konsulenter i mit liv og forstår de ikke hvad jeg siger så finder jeg en anden konsulent. De skal give mig viden så jeg kan træffe de rigtige beslutninger på egne vegne. Jeg har prøvet det andet og det resulterede i et lammet ben på 16. år og kroniske smerter, så det er der ikke overskud til i mit liv.jeg synes også jeg konstant løber panden imod en mur når jeg skal bruge systemet så det bliver ikke brugt ret meget. Til gengæld samler jeg på gode oplevelser og sjove stunder, hvor jeg næsten glemmer alle mine handicaps og begrænsninger. Håber du kan bruge det til noget. Skift neuropsykologen ud med en anden, der kan lytte og forstå. Vedkommende er simpelthen ikke dygtig nok til sit job.
SvarSletTak Karin for din kommentar. Jo jeg kan skam godt bruge den, jeg følte mig virkelig forkert og anderledes fordi jeg ikke passer inf i deres kageform. At erfare andre har tilsvarende oplevelser er på en måde en hjælp.
SvarSletTak skal du ha!
Jeg venter på snak med sygeplejersken så tager jeg en beslutning
KH Siffe
Hej Tove!
SvarSletDu skal ikke slå dig til tåls med sådan et fæ!
Håber du orker at finde én, der kan HJÆLPE dig!
Og så sender jeg det største kram jeg kunne finde i skuffen - håber det passer!
Kærligst
Betty
Velkommen til Planeten kære Betty
SvarSletTakker for kremmet, Det passer fint.
Jeg satser på sygeplejersken ;-)
KH Siffe ... der elers bare leder videre ;-)
Henrik skriver: Hvor er det dog en sørgelig historie.Man skulle ikke tro at de var i besiddelse af den uddannalse du har brug for for at kunne få hjælp til at komme videre.Hvis det er sådan det foregår alle steder kan man jo godt forstå alle nødråbene.Hvad du skal gøre har jeg ikke forstand på, for umiddelbart får man jo lyst til at give dig det råd at du skal holde dig langt væk fra dem. De gør det bare værre med alt deres manglende viden.. Stort... rigtigt STORT KNUS..
SvarSletKære Henrik
SvarSletTak for kommentaren - det hjælper både at skrive og se det læses og komenteres.
Gudskelov fik jeg skrevet 'det'ud .. så idag er jeg på afstand og mere vred end såret. Uden at vreden dog er ustyrlig. En sund vrede . . god energi til at tegne efter
k Siffe
Kære Siffe. Du og/eller en af dine dejlige sønner må hjælpe dig med at få skiftet den finke ud med en samarbejdsvillig. Det der er at drive rovdrift på en person, der har indset at have behov for hjælp på forskellig vis, øv!!
SvarSletKlø på, du, og selvfølgelig omskriv dine oplevelser billedmæssigt, for det er din ekstra form for dagbog. Superkram sendes dig :-D
Tak ANjoe
SvarSletJeg har jo ikke engang selv bedt om hende .. det var jo pga af mine talevanskeligheder at jeg blev 'sendt' afsted. Og påduttes neuroser ;-)
kH Siffe