onsdag den 13. marts 2013

Egentlig......


... skulle jeg ud af huset
til noget jeg rigtig gerne vil

Morgenradioen
genlyder af lange bilkøer, snefald og glatte veje
jeg ligger og lytter
mindes før engang
hvor jeg var een af dem der måtte forlade sengevarmen
og begive mig ud med små søvnige unger
ud i kulden

Jeg er i den lykkelige situation
at jeg kan blive hvor jeg
og nøjes med at lytte
til andres besværligheder ude i livet

Den gang det var mig der måtte af sted
kunne jeg ønske mig at jeg ku blive liggende
jeg havde dog aldrig tænkt det skulle være
pga sygdom jeg fik muligheden

Det har taget mig mange overvejelser
at nå til at synes jeg er priviligeret

Pas på hvad man ønsker sig
det kan være man får det.

I dag vil jeg folde sommerfugle
jeg vil tænke haveplaner
jeg vil gå i atelieret
jeg vil nyde sneen der falder
og glæde mig til mine indkøb bliver bragt ud

Hav en dejlig onsdag !

2 kommentarer:

  1. Forår, det må de da bringe med sig- de fine sommerfugle :)

    SvarSlet
  2. Tænker som du, at man skal passe på med at ønske sig noget man tror man gerne vil ha' . F.eks. Fri fra arbejde - bare nogle mdr. :( også jeg fik fri fra arbejde , men ikke kun nogle måneder. Sygdom har gjort at jeg ikke kommer på arbejdsmarkedet igen. Det tager tid at nå dertil at man føler sig priviligeret - dejligt at høre du er nået dertil :)

    Skønne sommerfugle - de kan glæde og pynte :)

    SvarSlet