Som blommen i et æg....

Antidepressiv medicin

dulmer

Det er nyttigt

nødvendigt

livsbevarende

i lang tid

Så begynder man

at mærke sig selv

bare uden at FØLE  sig selv

Der er noget der rør sig

i begyndelsen

virker det som

kvalme

Man ved det er nu man bør være glad, gal, græde

bør FØLE glæden, vreden, sorgen

det gør man bare ikke

man mærker uro rastløshed ubehag

Man agerer måske som man bør

man griner, græder, skælder

men man FØLER ikke

For en tid er det en befriende tilstand

forud har været et hav af hvirlende usorterede følelser

alt alt for tunge for een enkelt person

Så begynder man at savne

man husker noget

man bemærker forskellen

man erkender

at agere glad

er ikke at FØLE glæde 

man mærker 

en ny uro

dybt inde 

spærret inde

lagt låg på

noget er vågnet 

noget spirer

noget vil ud 

så forsøger man

at fjerne det der både spærrer een inde

og som samtidig beskytter een

det handler om balance

hvornår er man mere indespærret end beskyttet?

indtil nu vægtede jeg beskyttelsen højest

i lang tid har jeg været i et medicinsk Hi

nødvendigt

nok har det kostet mig veninder og familie

men nødvendigt var det

Nu er det NU for mig

Nu er jeg begyndt på en lang tid

hvor jeg gradvis trapper ud

den beskyttende væg 

files tyndere

stadig beskyttende

som en skal om et æg

permiabel

semipermiabel

intet ondt kan komme ind

kun det positive gode

jeg tager imod