Viser opslag med etiketten Læselyst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Læselyst. Vis alle opslag

lørdag den 5. april 2008

Total I-Hi-tid

Når alle søger ud søger jeg åbenbart ind!
Denne gang med Lydbøger

Så dagene tilbringes med LYD i ørerne
- små nusseri som Strik, Tøjvask og Små Tanker

tirsdag den 1. januar 2008

1.Januar

Hvordan starter man på en frisk?

Min måde er at lægge en counter ind så jeg kan se hvor hvilke kommer fra der besøger mig her på siden. Snørklet formuleret .... jada ..... vel som vanligt.

I går aftes holdt øjnene sig åbne til 22 minutter over midnat - men så var det osse Godnat Madam Svendsen! Det buldrede og bragede udenfor og himlen blev oplyst glimtvist. Albert og Frida tog det nu i stiv arm med enkelte solidaritetsVUF, men ingen reel angst.
Vi fejrede Nytåret med pomp og pragt i form af 6 stk Kransekage - hvilket hundemaver jo IKKE har godt af, så jeg fandt et hjørne i min mave, hvor alle 6 stykker nu opbevares. Indtil videre. De sku' jo nødig gå til spilde. Årets sidste synd.
Dertil nød (hmmm??...) jeg en lunken Classic Dåseøl - rest fra julen.
Som vanlig skulle det nye år hoppes i møde, med hånden fuld af mønter. I år fandt jeg dog kun 2 - 25-ører i pungen! Men tog så Visa-kortet med - så forbliver det nok fuld i det nye år.
Et lille hop afsluttede 2007 - og 2008 tog vel imod mig, hunde, kat og Kærligheden!

I løbet af aftenen delte jeg tiden med Svigermor, Mor og LilleBrorMin fra Grønland. Telefonen er nu en rar opfindelse.

Når jeg taler i Mobil herude - slår TV'et automatisk fra. Ganske smart så min koncentration kan rettes mod den jeg taler med og ikke forstyrres af at finde fjernbetjening mm. Ellers synes jeg nu ikke TV bød på nogen god underholdning. Så det forblev slukket og jeg begravede mig med Wallander på sofaen. Det er vel 6. gang jeg læser bøgerne, så mister jeg et ord undervejs går jeg dog ikke glib af meningen. Der er så mange gode linier - som jeg bruger megen tid på at fundere over. Bl.a. denne: "Vi der er levende, må vide hvad sorg er."
Nej det er ikke Wallander selv der siger det men een af personerne i bogen. Og den sætning tænker jeg ofte på. Netop det at mærke (turde mærke) 'udsvingene' i livet er det der gør os levende. Og så VED vi hvad sorg eller glæde er. Så er det ikke nødvendigt at BungyJumpe ;-) for at mærke livet.

Nå, nu ikke mere vrøvl her. Det er jo bare mine tanker. Det kan jo være anderledes. Men det er rart når bøger sætter gode tanker igang.

Slut for idag.

Pissssst...... Jeg fik forresten gjort årets sidste garnindkøb. Lidt strømpegarn til svigermor, Sjalskit til SiffeSelv, samt lidt Rheumagarn til Baby-undertrøjer (Hvem ved - hvornår det bli'r nødvendigt- "og det vel altid rart at ha' "- som min norske *svigermor* sagde))
Altsammen fra Amagerstrik.dk - et godt sted at gæste, billig, hurtig og portofrit ved køb under 100kr. God service! Men sig det nu ikke til nogen - jeg HAR jo garn nok!

mandag den 14. maj 2007

The Hours

.... er en film. Jeg har set den i småbidder ... i går og i dag. Om 3 kvinder - hver sin tid. Den ene forfatteren Virginia Wolf - der skriver en bog, den anden læser bogen år senere, den tredie "er som" bogens figur Mrs. Daloway. Hun spilles af Meryl Steep. En bog om kvinders små detaljer, køb af blomster, arrangere fest, om kærlighed, om moderrolle, om kvinderollen - om det er stort eller småt, af betydning eller ej.
Det er en smuk film om livets betydning og vigtigheden af at værdsætte livet og det der er. Uanset hvad. Tiden. The Hours. Den svær, men smuk. Og alle tre kvinder spiller forrygende.
Jeg har set den før og skal se den igen. Det er een af den slags film, der først virker uforståelig, lidt kedelig - langtrukken. Men alligevel fænger. I det mindste mig - og slet ikke Teenageren, som dog HAR set den til ende. Nu skal den simre lidt i mig - gad vide hvad der kommer ud af det? I sær slutningen elsker jeg. Jeg kan ikke citere, men se filmen.....
At være kvinde i dag ... hvordan er det så?
Ellers har dagen i dag budt på Bibliotek - efter nye film. Lidt action med Gene Hackman, samt et par med Kurt Wallander; Henning Mankell's politifigur fra Sverige. Nordisk krimi er fremragende og filmene er OK. Men personerne passer jo aldrig rigtig til figurerne i mit hoved.
Jeg synes det er fantastisk at man kan låne film på biblioteket. Jeg er storforbruger af film, lydbøger og almindelige romaner. Tænk hvor enkelt. Dog ER der bøger jeg eje. I øjeblikket mest Krimier af format.

Frisøren fik også liiige et besøg. Heldigvis har vi en hvor man kan komme uanmeldt og bare sætte sig og vente. Sjælden lang ventetid, altid mange kunder og ikke mindst BILLIGT. Men idag blev jeg godt nok klippet kort! Men så "holder" det sig jo længere.

I haven lokkes jeg ud af solen. Jeg har nu fundet 13 vinbjergsnegle, der alle er navngivet. Det er kun de "voksne" jeg døber. De små skal først vokse til. Jeg er stadig forundret over hvor langt de kommer - med hus på ryggen - og i sneglefart. De "parrer sig" osse i flæng er ikke ligefrem monogame. Ikke at jeg ved af det, men det ser nu sådan ud for en ikkesnegl.

Op af jorden trak jeg et par planter der ikke lignede det der skulle stå lige der hvor de stod. Først da jeg fik dem op lugtede jeg - og så - hvad det var. Sørme om ikke der var 3 selvsåede gulerødder. Trist de måtte lade livet i den alder. Gad vide hvor de er kommet fra? Min kompost? Fuglefrø? (Jeg har ellers ikke fodret i år pga rottefare).
Iøvrigt TÆNKER jeg stadig på Mors Dags-gaven fra min mellemste søn. I dag sagde han "5 bogstaver - noget du har snakket med mig om" - kan det være en radio?
Venter SPÆNDT!

En sok er vel en sok er vel en sok!

Så blev venindesokkerne færdige. De er fra bogen Strik og Hækl. Der er mange søde og sjove små sager. Sokkerne er hygge-putte-aften-tv-sokker. Jeg har lavet et par til mig og min veninde. Og har endnu rigeligt med garn. Hjertesock 4 farve 7199. Farverne er helt vidunderlige. Jeg glæder mig til at give dem bort.

Så er jeg startet på Jaywalker. Efter begyndervanskeligheder (for mange masker, for få masker, bøvl med hvordan nu mønster, sprogforbistringer, printerskvalder) med den engelske opskrift har hjernen fattet systemet og hænderne er fulgt med. Nu venter jeg spændt på at nå til hælen! Men det kan da for hulen ikke være så svært? En sok er vel en sok!

Nok er solen fremme og driller mig. Og nok er gardinerne oppe. Men endnu bliver det en Indedag. Så er det om at nyde det.
Den indre dialog der har plaget mig de sidste 1½ år er altid på spring for at komme på igen. Når jeg forventer for meget af mig selv eller lader mig fange i for dybe grublerier. Så starter båndet. Når jeg bare stopper TANKERNE og lader HÆNDERNE styrer klarer jeg dagen.
Det er med at oversætte den indre opskrift (fra et sprog jeg knap forstår endnu) og acceptere at NU er mit liv sådan. SÅDAN.

Min Mursten af en bog "Jeg dræber" er næsten slut. Den er læst i bidder. Det er ærgeligt. Det gode ved GODE bøger er at blive fanget ind i miljøet, snuse personerne, gyse lidt og undres over plots. Når det sådan serveres i bidder kræves der mere energi at komme ind i bogen hver gang og fortryllelsen mister lidt af sin kraft. Men nu er det jo sådan at for at læse kræves et vist mål af koncentration, så det bliver altså i bidder. Men hellere lidt end intet.
I bogen siges bl.a.:
"Den der er født firkantet, dør ikke rund"
Det har jeg tænkt meget over. Jeg er nok snarere født rund og lige nu har jeg brug for lidt flere kanter. Men skal nok ikke forvente at BLIVE firkantet. Der er ingen ladning i at være enten det ene eller det andet. Mere en accept af at være den man er. Og at der er "ting" som man BARE er født med. Som man ikke kan forvente uden videre at kunne ændre på.
For mig er det en hjælp. At tænke sådan.

tirsdag den 8. maj 2007

Så er min taske kommet til sit nye hjem....

... og er godt modtaget. Det var rart at vide at falder i smag.


Men hvad skal jeg nu tage mig til? Sevom jeg var færdig med tasken før jul er glæden først udløst nu hvor jeg har sendt den og selv modtaget een.



Der er en stak bøger der venter. Det går langsomt med læse. Tidligere slugte jeg mindst een bog på en dag eller weekend. Nu strækkes tiden og bogen ud til små bidder. Der ofte må genlæse for at jeg helt fatter plottet.
Men da jeg altid læser mine bøger flere gange gør det jo ikke noget. Så megen mere glæde .... som at møde en gammel ven igen.
Lige nu er det Økseskibet. Den er ved at være færdig. Den er OK, men ikke nær så intens som hans tidligere 3 bøger. Kællingen fra Krakow mm. Der gik det lidt hurtigere, men også mere politisk, samfundskritisk. Hans personer er dog stadig troværdige, selvom det foregår i Esbjerg .... som er godt og levende beskrevet. Så altialt en læseværdig bog.
Næste bog i hånden bliver Jeg dræber - en italiensk bestseller om en seriemorder. Anbefalet af "min" boghandler.

Ellers er det legen med Adobe Photoshop tiden i dag er gået med. En 30 dages trial. Endnu kan jeg ikke få billeder ud af programmet og ind her på siden. Må forsøge lidt mere eller finde hjælp hos et klogt hoved ;-)