søndag den 1. april 2012

Så blev det atter SønneDag ;-)

 Alle tre Sønner med mine kommende dejlige Svigerdøtre .....
Der kastes håndtegn - her det specielle Hvidovretegn og seje udtryk hos Mellemste med kæresten - sjældent set mage!


 Her er Yngsten med kæreste - håndtegn slet ikke nødendige - man er sej i sig selv!
 Dette er Ældsten med kæresten - med det helt særlige dobbelte ValbyHåndtegn ---

Sådan ser det ud når modlys skal forhindres ;-)


En dejlig dag med god mad, strik, læsning, snak, grin, lang gåtur i blæsten og sjovt spil EGO.


Stort tak til sønnerne og ikke mindst mine 'svigerdøtre' for en dejlig indgang til PåskeUgen 

lørdag den 24. marts 2012

I did it!


Onsdag aften er jeg nået til Gudum Livsstilshøjskole. Her holdt jeg 'foredrag' fortælling med udgangspunkt i Story about BLUE BIRD. Min tegneserie  om at føle sig anderledes blandt andre, famlie, kolleger mm. Om hvordan kreativitet kan bruges helende.

Det var en god oplevelse. God feedback for brugbarheden af billederne.

Desuden fik jeg solgt billedet herover, mange postkort og kortcollager, mindre malerier. Jeg fik planlagt fremtidig samarbejde ... i det små.





















fredag den 16. marts 2012

Min Veninde



































For dem der har læst med herinde er det kendt at jeg tog med Veninden til Kina. Til FUDA et kræfthospital hvor vi var 1 mdr. Veninden er nu død. For 1 år og 2½ mdr siden. I dag fik jeg malet billedet af Inge. Det ligner ikke. Det er ikke forsøgt at ligne på det ydre. Mere et billede af det menneske der trådte stærkt og stolt frem efterhånden som sygdommen skred frem. Beholdt sin tro, var afklaret i forhold til døden, skrøbelig og stærk på samme tid. Et menneske der beholdt livsglæden og livsappetitten frem til  den dag hvor hun valgt selv at stoppe kampen med en uovervindelig krigsherre.
Jeg nåede at komme hjem og sige farvel til hende. 
RIP.


Der er så mange måder at møde døden - og livet - på. 
Denne måde ville jeg gerne, ikke med kræft men med stolthed og oprejst pande.
Jeg er Inge taknemmelig, hendes behov for mig fik mig ud af depressionernes efterdønninger . Fik mig til at værdsætte livet - det er næsten ikke muligt at gøre andet når jeg'får lov' til at leve.
Hendes måde at takle sin sygdom har med tiden fået mig til at mærke GLÆDEN endnu mere de dage jeg er glad, samt acceptere de dage hvor glæden er væk, som bare værende en nødvendig kontrast til glæde
Ingen nat uden en dag
Ingen skygge uden lys.






ZombieStyle...

I går stod *besøg hos lægen* på listen over dagens gøremål. Der stod faktisk ikke andet ...

Netop som jeg kommer ind i lægehuset begynder et af de anfald jeg får. Efter lidt ventetid bliver jeg kaldt ind og min læge oplever mig under et sådant. Det var rart. Jeg kan ikke forklare så godt hvad der sker, nu kunne hun så se det. Det er som der slukkes for mig. Tale, bevægelse, opmærksomhed, ved at falde i søvn - alt kører i slow motion. Ordet 'zombie' er ikke misvisende. Indefra er det smadderubehageligt - udefra ---- tja det ved jeg ikke. Det aftager langsomt.

Min egen Læge kaldte det for et Parkinson-attack. Underligt nok er det rart endelig at få talt om det. *Neurologerne* er så vant til Parkinson at de nok ikke forstår mit behov for at tale om netop MINE symptomer. 

SIFFE-SERVICE........ Igenigen


Så er der endnu  engang


på dr.dk.

Som medlem af Krimikluben får du nyhedsbrev når dette ske.

KONTRASTBALANCE



Skud














onsdag den 14. marts 2012

De TAVSE stemmer:

På min morgentur ved fjorden
hører jeg tavse stemmer
 fra dette StenKor
nu har jeg bragt dem hjem
 giver dem en platform
for at lytte
så de høres

Lyt til dit 
StenKor's Tavse Stemmer

tirsdag den 13. marts 2012

Bunker,,,


Viden om at der på et tidspunkt dukker en støttekontaktperson op, at der allerede kommer hjemmesygeplejerske hveranden uge og doserer medicin til de næste 2 uger, giver ro.
Det er da vildt grænseoverskridende at lukke dem ind, at være afhængig - det har dog frigivet megen energi i hverdagen.
Her er det bunker af papir . Nu er de sorteret.
Uden at være læst. Eller betalt.
Det er næste skridt ;-)

mandag den 12. marts 2012

ARTJUNK:






Små collager - med et budskab.


Materialet er postkort, '3 ord'-udklip og sat sammen, samt billeder, acryl, sort gesso. Til sidst lakeret for holdbarhed og blank overflade. Velegnet til indramning.


Kan købes:
se her 

Kontakt: siffes@hotmail.com

En forsømt Planet er et trist syn.
Her trænger vist til forårsliv.

Hvad der sker?

En udstilling krævede så megen energi at det kostede hele sidste uges energiration. 

Var det det værd?

Idag tænker jeg NEJ . ...det var for dyr en pris.

Sidste uge bød osse på:

- hjemmesygeplejerske der hældte medicin op -GODT
- kommunebesøg - fik tilkendt kontaktperson - GODT
- VENINDEBESØG - kreativklippeklistredag - BEDSTAFALT

 Veninden fik et minikursus i farver, baggrunde, komposition  osv. -- og fik lavet en dejlig collage.


Desværre fik jeg ikke taget et billede så her er foto af yderligere et af mine. 
Postkortstørrelse.





onsdag den 29. februar 2012

Når planer må ændres.....


I dag er maledag .... det er planen.
Jeg er kommet op, forsøger gennemføre almindeligt *morgenritual* , får vasket mig, morgenmad og medicin huskes, endda en anelse creme og make.up .... store sager. Jeg er glad.  
Må dog udsætte (?) de 5 Tibetanere. Måske vi mødes iaften
Jeg er ikke stresset op, Jeg formår at trækket vejret og pusten den snigende stress ud - så ikke den sidder fast i mig resten af dagen. . 
Malerholdet ved jeg kommer uafhængig af tid.
...
Så lanngt så godt.
Madam Blaa pakkes.
Så langt så godt.
...
Så vælter dagen da Madammen nægter at starte!
... og SVUPS SIDDER STRESSEN DER!
....
Jeg trækker vejret.
Jeg forsøger at genvinde balancen,
Jeg leder i hjernevindinger efter det REDSKAB der er der ved jeg,

HVAD er det nu lige der virker ?

Jeg tager Molly med mig. Går en lang tur langs fjorden. Molly glæde ved uventet snusetur, strandengen i tågedis, at huske at mobilen kan tage billeder, synet af en enlig svane vækker genklang i mig, blæsten der stadig bringer disens dråber indover land - fedter mine briller  og fryser mine fingre.
Da jeg vender tilbage til Planeten er noget af stressen efterladt på strandengen endnu skjult af tågen.
Jeg ved at denne rest af STRESS følger mig dag. Nu er den udholdelig. Nu må jeg ændre plan. Nu må jeg finde ny rytme... Måske får jeg alligevel malet.
Jeg kommer igen imorgen.


BLUE BIRD 13 føljeton


fredag den 17. februar 2012

Kaunisjal



Jo jeg strikker faktisk stadig.


Og indimellem får jeg osse noget færdigt. Jeg har bare manglet STRIKKE-ROEN, den fred der plejede at følge med.


Med dette Kauni-sjal på pindene er den ved at indfinde sig ,