Dette var resultatet af Gårsdagen uro ;-)
I dag står det på endnu et par, samt 1.del af Liza Marklund
tirsdag den 11. november 2008
mandag den 10. november 2008
Hvordan gik dagen så?
Johnny og LilleLuii havde en lille kamp om Gyngestolen
.... men fandt fred til sidst.
Og RO blev der.
Hos os alle!
Jeg hørte radio og strikkede.
Snakkede med Veninden og Sønnen.
Fandt lidt af roen igen.
Fik startet nyt strikketøj.
HUSK nu hvad der virker:
Snak, Strik og P4
Siffes LinkService tilbyder:
Liza Marklunds nyeste roman:
billed fra dr.dk
En plads i solen
Den kan downloades som mp3(+andrefiltyper) fra dr.dk
.... men kun i kort periode i November.
10.-12. - første fjerdedel
13.-15. - første og anden fjerdedel
16.-18. - første, anden og tredje fjerdedel
19.-21. - alle fire afsnit
En syg Håndværker .... og Jeg burde være Bjørn
... er hvad der er i dag.
Egentlig betyder det mere for ham end for mig. Jeg kerer mig ikke om lister og gerichter. Nu er gulvet lagt. Der mangler 1½ brædt. Men det kan bruges.
Jeg siger * Gå dog i hi, Håndværker!* Men jeg tror nu han møder op med sønnen for at færdiggøre indvendig i Atelieret. Han vil gerne at det byder sig til d. 29. november, hvor der holdes Kaffebord og Tag-selv-med-Kage for Fru Siffe.
Så har Planeten 2-års fødselsdag og Fruen Selv fylder en hel del mere.
Så rummet skal fyldes med mennesker. Jeg glæder mig. Jeg ængster mig.
Jeg skal nå at rumme rummet først. Befolke det med malergrej og tegne-serier. Mine egne. Med møbler. Bare en Vandbøffel og et Malerbord. Resten får vente.
Måske min rastløshed stammer derfra?
Jeg burde blive banket ned i en sofa med et strikketøj og en film.
Jeg kan jo altid starte et nyt strikketøj. Hvor jeg ikke skal tænke. Gid jeg kunne få flyttet bunkerne. Jeg gider ikke gå til kursus hvis det koster så mange dage bagefter.
Angsten har ikke en etikette, hvorpå der står, hvad der udløser den. Jeg mærker den bare og bliver endnu mere urolig og rundforvirret af at gætte. Er det Kurset? Er det mig? Er det Rummet? Er det rodet omkring mig? Er det *sygdommen*...... Ør i hovedet JA - det er hvad det kræver.
Jeg glæder mig til Januar - så er julen overstået. En trist tanke - mig glade Julegris. Nu kan jeg ikke vente til vinterfreden sænker sig. Rastløshed kræver Alenehed. Mørke. Søvn.
Egentlig ved jeg ikke hvad der er bedst? Mareridt - hvor jeg sover - eller Angst - hvor jeg er vågen?
I dag savner jeg søvnen og glæder mig til det er tid til at gå i seng igen. Der føler jeg mig tryg. Trods mareridt. For i søvnen VED jeg at jeg sover. Underligt nok. Det er dagen efter mareridt at de fylder mig.
Jeg er nu rimelig træt af denne evindelige analyseren. Jeg har læst 2 bøger - måske er det det der kræver for megen energi? ... jeg kunne blive ved med finde årsager, vende og dreje dem i hovedet.
Nu husker jeg! Det er NU jeg skal tænke : Det er kun Tanker!Det er kun Følelser. Det er IKKE mig! Meditationens fokus er jo at kunne skelne mellem sigselv og tankerne. At sætte sig udenfor sig selv og betragte sig selv tænke. Uden at dømme eller forklare. Bare betragte.
Egentlig betyder det mere for ham end for mig. Jeg kerer mig ikke om lister og gerichter. Nu er gulvet lagt. Der mangler 1½ brædt. Men det kan bruges.
Jeg siger * Gå dog i hi, Håndværker!* Men jeg tror nu han møder op med sønnen for at færdiggøre indvendig i Atelieret. Han vil gerne at det byder sig til d. 29. november, hvor der holdes Kaffebord og Tag-selv-med-Kage for Fru Siffe.
Så har Planeten 2-års fødselsdag og Fruen Selv fylder en hel del mere.
Så rummet skal fyldes med mennesker. Jeg glæder mig. Jeg ængster mig.
Jeg skal nå at rumme rummet først. Befolke det med malergrej og tegne-serier. Mine egne. Med møbler. Bare en Vandbøffel og et Malerbord. Resten får vente.
Måske min rastløshed stammer derfra?
Jeg burde blive banket ned i en sofa med et strikketøj og en film.
Jeg kan jo altid starte et nyt strikketøj. Hvor jeg ikke skal tænke. Gid jeg kunne få flyttet bunkerne. Jeg gider ikke gå til kursus hvis det koster så mange dage bagefter.
Angsten har ikke en etikette, hvorpå der står, hvad der udløser den. Jeg mærker den bare og bliver endnu mere urolig og rundforvirret af at gætte. Er det Kurset? Er det mig? Er det Rummet? Er det rodet omkring mig? Er det *sygdommen*...... Ør i hovedet JA - det er hvad det kræver.
Jeg glæder mig til Januar - så er julen overstået. En trist tanke - mig glade Julegris. Nu kan jeg ikke vente til vinterfreden sænker sig. Rastløshed kræver Alenehed. Mørke. Søvn.
Egentlig ved jeg ikke hvad der er bedst? Mareridt - hvor jeg sover - eller Angst - hvor jeg er vågen?
I dag savner jeg søvnen og glæder mig til det er tid til at gå i seng igen. Der føler jeg mig tryg. Trods mareridt. For i søvnen VED jeg at jeg sover. Underligt nok. Det er dagen efter mareridt at de fylder mig.
Jeg er nu rimelig træt af denne evindelige analyseren. Jeg har læst 2 bøger - måske er det det der kræver for megen energi? ... jeg kunne blive ved med finde årsager, vende og dreje dem i hovedet.
Nu husker jeg! Det er NU jeg skal tænke : Det er kun Tanker!Det er kun Følelser. Det er IKKE mig! Meditationens fokus er jo at kunne skelne mellem sigselv og tankerne. At sætte sig udenfor sig selv og betragte sig selv tænke. Uden at dømme eller forklare. Bare betragte.
Se det er en kunst - jeg skal huske det!
Det bedste øjeblik på dagen:
.... er lige NU
Kan jeg sige andet end jeg bliver GLAD og RØRT?
Nu venter endnu et krus kaffe før dagen for alvor begynder
- men så vender jeg osse tilbage hertil ;-)
søndag den 9. november 2008
Stolt!
Nu har Brandmanden taget sin eksamen!
Min kære - for et år siden ekstremt skoletrætte - Teenager har netop bestået eksamen som Indsatsleder i Beredskabsstyrelsen.
Han kan søge job indenfor det almene brandvæsen.
Men bliver foreløbig i Beredskabsstyrelsen.
På et år har vores - og især hans - liv ændret sig.
Han gik på teknisk skole - skulle bankes op og afsted hver morgen - hvilket jeg slet ikke magtede - så det var en hverdag med tud og tårer.
Han oplevede flest negative ord fra skolen og hans indsats kaldte heller ikke på andet. Det var en nedadgående spiral.
Så skippede vi alt det fornuftige som de vanlige kanaler anbefalede.
Han forlod teknisk skole, som netop fyldt 18 år.
Søgte ind for at aftjene sin værnepligt i Beredskabstyrelsen,
måtte vente til april i år.
Derfor tog han ½ år som handicaphjælper hos en scleroseramt dreng om natten.
Vi flyttede fra huset i februar og han klumpede sig sammen med Mor på 35 kvm, boede nærmest i sin bil.
I april fik han en FED lejlighed, startede i Beredskabsstyrelsen, og blev mødt af *MÆND* i en mandeverden.
Og det var vist det han havde brug for!
NU er HAN en glad selvbevidst velfungerende ung mand med mod på tilværelsen.
Og MOR er stolt, glad og rørt.
lørdag den 8. november 2008
STRESS + Grænser.....
Jeg har altid afprøvet grænser.
De er til for at udvides eller overtrædes!
Ren nysgerrighed.
Jeg kan mærke det nu.
I stedetfor at tage det stille og roligt må jeg lige afprøve om jeg dog ikke liiige er i stand til at klare et Meditationskursus.
Så er det at Jeg'et hamrer hovedet mod en grænse.
Der IKKE gi'r sig.
Endnu!
Måske tænker jeg,
at hvis jeg bli'r ved med at banke hovedet imod,
så vil grænsen gi sig.
For tiden er det nu mere hovedet - eller det der er indeni - der gi'r sig.
I form af uro - rastløshed - angst......
Mine omgivelser - som kun består af *døde* ting smittes osse.
Kaos hersker mildt.
Kattene fortrækker.
Johnny udenfor og kun ind for at spise.
LilleLuiii har ligget som en vagthund ved døren længst væk i Atelieret.
Ham der altid er skødehund hos mig bli'r væk.
Et andet tegn er antal af begyndte strikkesager og hæklerier.
Der er et påbegyndt stykke ved ethvert ladesiggørligt sted.
Nu har jeg lært - at sådan ER det altså hver gang jeg udvider grænser.
Så må jeg bare se, hvor længe det varer denne gang.
Jeg har ikke tænkt -
jo det HAR jeg jo , altså TÆNKT, men ikke gjort -
at stoppe på Meditationskursus.
For det første virker det.
For det andet har jeg betalt en ½ bondegård.
For det tredie tror jeg det er den rette vej.
Så når angsten, uroen melder sig -
lader jeg den passere igennem mig.
Registrerer -
nå, der var lige en angst -
Hej med dig -
ååå , der var lige en til -
Nu vil jeg finde mig et sted at slå mig ned - for en stund
- til jeg rejser mig og falder ned et andet steds - for en stund.
Garn - det skarn!
Skulle lige hente knapper til Babysættet
(jaja jeg ER langsom)
kørte til staden og hjembragte disse:
Nu er der udsendt efterlysning på webstrikkerne.dk
EN OPSKRIFT SØGES
jeg var HELT sikker på - den havde jeg da lige derhjemme!
så disse 2 nøgler ud af de sølle 10 stk hun havde
kom til Planeten.
Samtidig bestilte jeg garnet til dette -
hun manglede bare lige 2 farver
- så må jeg jo - desværre - derind igen - på onsdag!
Hvordan ruster jeg mig?
Solbriller?
Skyklapper?
Sender en søn?
..... tager det som en Kvinde og køber garn hvis det er det jeg vil!
PS: Jeg var lige ved at glemme knapperne!
Sådan kan det jo gå når sulten kvinde møder *mad*.
.... og så blev der mørkt!
Strømmen gik på hele Næsset - tror jeg!
Og så er her dælme MØRKT!
Og Hvad skal man lave uden el?
En fredag aften?
Jeg tog pandelampen - gik i seng - med en god bog!
fredag den 7. november 2008
Mindfulness
Tiden i dag får bare lov til at gå af sig selv.
I går var dette et link - i dag ophøjet til indlæg:
7 principper for mindfulness
1. BEGINNER’S MIND
At møde verden med et åbent sind uden forbehold, forestillinger, antagelser. En svær indgang til livet, der strider mod vigtige værdier om at være oplyst, vidende, rationel etc.
2. IKKE-BEDØMMELSE
Gør op med den indre-kommentator, der bedømmer alt ud fra os selv og vores egne værdier, på skalaen: Godt, skidt, neutralt. Igen strider det mod vores opdragelse og moderne livssyn ikke at skulle forholde os kritisk bedømmende til det, vi møder. På vejen mod mindfulness skal vi stadig skelne, men uden at tillægge det ene værdi frem for det andet.
3. AVERSION OG TILTRÆKNING
Langt det meste af det, vi gør – hvis ikke alt – stammer fra to motiver: Tiltrækning eller frastødelse. Vores tanker, følelser, handlinger tager afsæt i denne akse mellem afsky og begær. Bare det at begynde at iagttage vores egne aversioner og tiltrækninger giver en smule frihed.
4. IKKE-AMBITION
At være ambitiøs er gift i forhold til mindfulness. Stærke ambitioner splitter bevidstheden, åbner for stress og begrænser vores evne til at udnytte nuets muligheder.
5. TÅLMODIGHED
Al vækst og udvikling tager tid, vi kan ikke forcere hverken kroppens eller sindets processer, og selve utålmodigheden kan bremse udvikling. Vi skal lære, at vi ikke kommer nogen vegne, før vi slipper ideen om at skulle nogen vegne.
6. ACCEPT
En anerkendelse af det, der er. Accept er en forudsætning for at være mindful. Accept er evnen til at forstå, rumme, tolerere det, der er – og en betingelse for selvudvikling. Det gælder også accepten af egen utålmodighed, aversioner og mistillid.
7. LET GO
1. BEGINNER’S MIND
At møde verden med et åbent sind uden forbehold, forestillinger, antagelser. En svær indgang til livet, der strider mod vigtige værdier om at være oplyst, vidende, rationel etc.
2. IKKE-BEDØMMELSE
Gør op med den indre-kommentator, der bedømmer alt ud fra os selv og vores egne værdier, på skalaen: Godt, skidt, neutralt. Igen strider det mod vores opdragelse og moderne livssyn ikke at skulle forholde os kritisk bedømmende til det, vi møder. På vejen mod mindfulness skal vi stadig skelne, men uden at tillægge det ene værdi frem for det andet.
3. AVERSION OG TILTRÆKNING
Langt det meste af det, vi gør – hvis ikke alt – stammer fra to motiver: Tiltrækning eller frastødelse. Vores tanker, følelser, handlinger tager afsæt i denne akse mellem afsky og begær. Bare det at begynde at iagttage vores egne aversioner og tiltrækninger giver en smule frihed.
4. IKKE-AMBITION
At være ambitiøs er gift i forhold til mindfulness. Stærke ambitioner splitter bevidstheden, åbner for stress og begrænser vores evne til at udnytte nuets muligheder.
5. TÅLMODIGHED
Al vækst og udvikling tager tid, vi kan ikke forcere hverken kroppens eller sindets processer, og selve utålmodigheden kan bremse udvikling. Vi skal lære, at vi ikke kommer nogen vegne, før vi slipper ideen om at skulle nogen vegne.
6. ACCEPT
En anerkendelse af det, der er. Accept er en forudsætning for at være mindful. Accept er evnen til at forstå, rumme, tolerere det, der er – og en betingelse for selvudvikling. Det gælder også accepten af egen utålmodighed, aversioner og mistillid.
7. LET GO
At turde give slip. Ofte klynger vi os til ting, mennesker, koncepter for at finde tryghed. »Let go«» er forståelsen af, at der kun kan komme noget nyt, når vi slipper de
Dagsregn
Det er en fed lyd at vågne til!Når man bor i et træhus - er det musik når det regner.
Her er stille med en afvekslende trommen på taget.
Nerve-ende-masserende Lyd-tapet!
torsdag den 6. november 2008
Fra Autostrada til Bymæssig Bebyggelse!
Min hjerne er et stærkt trafikeret område uden respekt for vedtagne færdselsregler.
I aften lykkedes det at dæmme op for den 8-sporede tætbefærdede Autostrada og overgå til en trafik svarende til en landsbygade ved nattetid!
Hold da Op!
Kurset gav ro!
Siffes Linkservice:
En Klokkeblomst - alene NAVNET!
Jeg er nærmest faldet over en Klokkeblomst!
Altså den fra Den Slagtede Hellige Ko af.
Den ses ude i margenen til højre.
Den er smuk, den er enkel og den er hæklet!
Så i min nuværende Hækle-maniske periode må den på listen.
Så det kom den!
Og Kauni - skam den som ikke lige har et nøgle liggende;-)
.... og så er der da osse denneher sammestedsfra.
Tanke? - øjebliksbillede uden lyd!
Skal jeg GÅ en af mine ture?
Og tage det gamle digitale med?
Slippe tankerne om kursus i aften?
Bare forsøge at mærke luft?
.... og så starter undskyldningerne for IKKE at gå!
Jeg er der hvor jeg tit har været.
Ønsket om at krybe ind i en krog.
Lægge mig på sofaen og være i fred.
Sige NEJ til alt!
Man siger motion hjælper!
Gid fanden havde dem!
Erfaring
Man vågner tidlig
når man går tidlig i seng!
Lidt fuld af stress er jeg.
For i aften er der kursus i Meditation.
Og jeg finder forklaringer for IKKE at gå!
Hold da op - hvor er jeg fantasifuld!
Der er ikke den undskyldning jeg ikke kan kreere.
Men jeg forsøger nu alligevel at tage afsted.
Men jeg er stadig træt.
Rastløs.
Urolig indeni.
Har fejet terrassen for blade.
Har slæbt staffeliet ind.
Har lagt muddermaske på stress-eksemen der blusser igen.
Har hentet vådt tørretøj ind.
Har læst - 3 afsnit.
Har snakket med Håndværkeren.
Har læst mail.
Har læst blog.
Har forsøgt at meditere.
Har siddet på morgenbænken i en solstråle.
Har kælet med LilleLuiii
Har kigget på Musvitterne.
Har spist en banan og drikket 2 krus kaffe.
Har snakket med Veninden.
.... og klokken er kun 10 og lidt mere......
onsdag den 5. november 2008
Gå Nu Nat ....
... for nu går jeg i seng!
Uden Frost.´
Ham Kommisæren.
Midt i Præsidenternes flugt.
Altså filmen.
Midt i garnvinding og strikning af tæppe til gyngestolen I endnu ikke har set.
Den bor i bagenden af den lille røde Alto.
Sammen med en masse andre godbidder fra genbrug.
Nu kommer den -
altså Gyngestolen - ikke Altoen - snart ind i Atelieret.
Jeg har en inderlig LYST til at sidde og strikke - men hovedet rammer pindene indimellem og pind nr 8 gør altså lidt skade i et øje.
Brillerne holdt!
Jeg har også en underlig rastløshed.
Jeg vil male.
Jeg har så mange billeder indeni der gerne vil ud!
Nu sover jeg og i morgen .... er der atter en dag!
Go' Nat til Jer
Øh - Kortlæser????
.... er det en mand med et Atlas?
..... er det en GPS?
...... er det en Spåkone?
Hvad i alverden er en KORTLÆSER?
... og hvad har det med et kamera at gøre?
Jeg kigger på Kamera
et digitalt Sony spejlrefleks.
Det kan det hele - jeg skal bare lære det ;-)
Så jeg spørger og spørger og spørger og ...
... indtil vi nåede til KORTLÆSER!!!!
For hvad f... *^%% er det???
Det skulle sidde på min Bærbare - den lille Pinke sag
og jeg svor nærmest på at DET gjorde der ikke!
Jeg har jo nærmest sovet med den pinke sag siden den ankom. jeg kender hver en tomme af den - ud og ind - og selv om den er under ½ år - ja så er jeg sikker på at sådan en sag som Kortlæser - det havde den altså ikke!
Med skam at melde:
Siffe tog fejl (bemærk brug af person - ikke JEG, men Siffe - hun kan bære det kan hun) - for min Pinke HAR en kortlæser. I fronten. En lille bitte ridse i lakken - hvor dette kort sad:
Bemærk dette er et kort fra Pink og ikke fra mit *gamle*digitale - som viste sig til min store undren også at indeholde et kort.
Nu har jeg i samfulde flere år siddet og fumlet med ledninger svage batterier USB-stik osv - når jeg bare har kunnet hive kortet ud og sætte det ind på Pink! - og en - to - Vupti - så er billederne på skærmen!
Se det kan Kvinder osse ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)