Mine malerier beskæftiger sig med mennesker
Det indvendige menneske .... Eller mennesket set indefra ......hermed ikke tænkt på organer og strukturer, men på det der ikke kan måles, vejes eller ses.
Men det der kan mærkes, det der er almenmenneskeligt , i mere eller mindre grad
Da derinde findes både lys og mørke afspiller mine billeder det samme
I perioder er billederne "grimme" beskriver mørket og hvad der rør sig deri.
I andre er de lyse og muntre .
Der er altid et glimt humor, samt en stor del selvironi.
Det håber jeg gennemskinner billederne.
Når jeg poster en Online-udstilling (sidste post) med mange dæmonbilleder er det ikke fordi jeg render rundt og er sort sort sort.
Snarere fordi jeg har været der og bruger egne erfaringer i motiverne.
Også fordi det at gå ind og "sætte navn på dæmonerne" - som mange nok kender - ja det gør dem ufarlige og tandløse.
Jeg bevæger mig rundt i mennesket fordi det er det jeg kender bedst.
Som tidligere intensiv dialysesygeplejeske samt underviser af traumatiserede asylansøgere er jeg vant til at beskæftige mig med mennesker på kanten af eller i dyb krise.
Efter egen vej gennem psykisk sygdom og nu senest en kronisk fremadskridende sygdom er det et naturligt valg - dette motivvalg.
Det er jo ikke et aktivt tilvalg, snarere at motiverne vælger mig. Det er en samtale mellem lærredet og mig hvor jeg er den meget lyttende. Nogle gange er det nemt andre gange flyder det sejt og fuld af forhindringer. Det er både de lyse og mørke billeder.
Det kan derfor være utrolig trættende at male men samtidig utrolig befriende
Som det ses er jeg omgivet af farver .... Så her er ikke sort sort sort