Vågnede 5.45 ved det indre vækkeur, der så småt er ved at fungere igen. Dagen bliver uendelig lang på denne måde - det er ny landvinding.
Den første Københavnerfarer - Teenageren - kørte jeg til stationen 6.45. Det øsregnede og han var nervøs ku jeg mærke. Første dag nyt sted, nye mennesker. Posen pakkes i sidste øjeblik og jeg bli'r mor på den gode måde. Husker ham på blyant, papir, hængelås .... Spis morgenmad i toget - det ta' 1 time alligevel. At jeg havde rådet ham til at undersøge billetpris osv FØR weekenden, ja, det gør en Teenager ikke. Men vi er i god tid. Jeg nyder Mor-rollen fuldt ud og føler atter jeg gør gavn.
Selv køber jeg thebirkes og wienerbrød med hjem (UPS) - jamen det gør jeg altså. Har nydt morgenkaffen til morgenradioen på P4. Det ligner en ganske almindelig hverdag.
Nu skal jeg så bare til møde i "Hovedkvarteret" - lissom tidligere. Stadig som klient i psykotraumecentret og ikke som skoleleder. Har jeg affundet mig med det? Ja det har jeg. Københavnerturen starter kl 9.30.
Livet er anderledes nu og de mange års stress er lagt bag mig. Jeg har lukket mit firma via internettet. Smidt alle selvbestaltede krav overbord. Hvis eller snarere når jeg bliver erhvervsaktiv igen bliver det på et andet plan. Tilbagelænet som Teenageren tror jeg. Det er fabelagtig at ku lære af sine børn.
Jeg har lukket af for ambitionerne - håber jeg.
Foreløbig vil jeg leve af erstatningen/invaliditetsydelsen. Overveje nøje hvilke jobtiltag jeg skal tage og hvornår. Være MOR mens Teenageren stadig er hjemmeboende.
held og lykke til jer begge to!
SvarSletkh.fra Island
Frida
Tak skal du ha' Frida
SvarSletJeg havde strikketøjet med på togturen - garnet fra dig - tørklædet er ved at være færdigt.