Strikkebilleder, Bryllupsinvitation og Teenageren

Her er så billeder af nye strikkerier her fra pinsen. Jeg starter på mange, har det bedst med at kunne variere pindestørrelse og mønstre. Noget strik skal der tænkes og tælles og da det stadig kniber med koncentrationen, kastes det væk i perioder. Så kommer siksaktørklædet frem som hænderne gør uden hjernehjælp.

• Foruden det viste er der også røget 2 uldne-grydelapper af pindene. Noget gammelt lanolingarn, samt rester af uldbroderegarn, filtes i vaskemaskinen. Idé fra "Last minutes knitted gifts". Det er også uden hjernespind - rent HÅNDarbejde. Ligenu er de i vaskemaskinen.


• Det er Jytte Slentes 2i1-jakke på pind 20 - snart færdig - i sort Uld Flamé


• Selvstribende sokker til veninde i hjertegarn - nået til tåen i den første.


• Lyserød sommertop i SilkSoft med blomster - er hullerne ikke for store?


• Sidst men ikke mindst et Sweet Something - Penobscot Silk Scarf - strikket i det blågrønne lampgarn fra Island. Fra Frida fra Taskebyt. Det er snart færdigt og der er rigeligt garn.


• Et siksak tørklæde fra Karen Noe - opskriften fra hendes sjalsbog - Hitparade p 7 - garn fra gemmerne

Midt i min pinsemandagmorgenformiddag - kom Helen ind af døren med nye mand og sønnen. Hun er som en sommervind - fuld af fnis og glæde. Alvor og håb. De skal giftes i juli. Og da jeg ikke har taget telefonen i lang tid, så hun sig nødsaget til at tage tidligere fra sommerhuset og forbi min dør - Lever du endnu? spørger hun. Ja, jeg gør. Hun spilder selvfølgelig kaffe ned ad sig, må låne t-shirts. Så bli'r du nød til at komme til brylluppet og hente din trøje si'r hun med et smil. Hun formår at få mig til at love at komme. Der er 1½ mdr til så mon ikke det går? - og jeg tør ;-)

Måske glæder jeg mig ligefrem!

Tusind tak for seje veninder.

Sneglen klapper vildt i hænderne - har sovet tungt efter besøget.

Teenageren er hjemme igen. Han har været savnet - selvom de 3 dage alene har gjort godt. Det dæmper min samvittighed over det "manglende mor" de sidste 1½ år - han klager dog sjældent og det er mere en følelse hos mig resterende fra depressionen end reelt. Jeg har været oppe i hans hule, forsøgt ordne hans TV, tømme vasketøjet ned i kælder og begyndt på bunken. I samråd med Hoover. Bare det takker Teenageren for.

Inspireret af - var det Jane fra Strikkedillen - planlægger jeg et samlet kommandoraid mod skidtet på hans værelse. Sådan helt i bund. Han forsøger at holde det selv, men vinduer og gulve - lyse trægulve - står ikke på hans huskeliste til rengøring. Skraldet samles i sække, men har svært ved selv at komme ned ad trapperne. Der ku en morhånd nok gøre gavn.

Lige nu har han selv lavet mad. Han er stille og der kommer en fred fra ham der er healende for moren. Jeg ånder ind.

Imorgen starter han på ny skole i Ballerup. Jeg tror han glæder sig. Veninde Helen sagde lige det rette - Låsesmede - de tjener da godt!

Det var ret sagt - for det var vist nok hans motivation for at søge faget ;-)