... for jeres søde ord i sidste indlæg.
Det er jo sådanne der varmer og bringer mig videre på min færd.
I dag var jeg på et længe ønsket besøg hos min Mor.
Det gjorde os begge glade.
Jeg tænker lige på een ting:
Hvornår er det tilladt at lyve? Altså bare en lille nødløgn?
Min Mor er af den skole, hvor der serveres enten hjemmebag eller anden kage, samt småkager, samt slik i form af chokolade, vingummi, lakridskonfekt - you name it. Nu har jeg ikke spist sukker et par måneder og er meget nøje med hvad jeg spiser, så det sukker jeg evt. får er det jeg slet ikke kan komme udenom. Kager, al slik, sodavand og chokolade er bandlyst. Nu er isen undværet i 8 dage og skal jo ikke ind i billedet - eller i munden - igen.
Derfor denne Nødløgn.
Mor siger, mens hun hiver en rigtig lækker hjemmebag frem: Du skal vel ha' et stykke kage? Og lidt småkager?
Så er det jeg med fast stemme svarer: Nej Tak - men jeg har taget lidt frugt med ... jeg smiler...
Men en Mor giver ikke op, når hun har kage til datteren... og skærer resolut 2 stykker kage af, et lille til hende og et stort til mig.
Så ryger det ud af munden på mig: Ja men jeg kan ikke tåle sukker!
Hun ser på og siger: Har du sukkersyge?
Hvad skal jeg svare? : Nej men det får jeg nok, hvis jeg ikke taber mig..... det ville medføre en længere snak om: ... Men et lille stykke ka du da spise ikke? Og mig der værger mig: Jamen jeg vil hellere ha - frugt!
I stedet svarer jeg med sikkerheden i stemmen: Ja - det har jeg!
Alligevel giver en Mor ikke op: ... Men noget sukker må du da godt spise ikke?
Jeg siger: Jo det der er i frugt - og peger på de bananer og Dadler jeg har med.
Så gav hun sig der. Sygdom forstår hun sig på. Og at jeg har sukkersyge er ikke svært at godtage med den overvægt jeg bærer rundt på. Men det var sørme svært for hende. Og for mig. Hun vil gerne give mig noget - det er sjældent vi ses - og jeg vil gerne gøre hende glad.
Men ikke ved at spise sukker - for det kan jeg IKKE tåle.
Og så er det vel ikke en rigtig Løgn, vel? ;-)
Hej Siffe,
SvarSletDin blog er god læsning, og nødlødløgne er rigtig fint, når det er den her slags, det hjælper dig videre og din mor til at forstå, samtidig med I kan bevare den gode stemning, lign slags er også i brug for min mor.
Sus
Den der nødløgn er helt i orden med mig. :-)
SvarSletDen der nødløgn ville jeg også bruge, i dette tilfælde. Nannas farmor, som ikke er mere, havde samme problem med at forstå at nanna ikke kunne tåle sukker. Hun fik migræne af det, men var ikke gammel nok til selv at sige fra.
SvarSletDet krævede tilsidst en seddel fra lægen :):) Men DEN åd hun.
Kære Sus _ tak for dine ord - det glæder mig du læser med. Og vi havde faktisdk en rigtig god stemning. Det var rart.
SvarSletKH Siffe
Kære Miri
Tak for din accept ... jeg tager den med mig ;-)
KH Siffe
Kære Tina
Osse TAK for din accept ... de kære farmor/mødre vil jo bare det bedste ... og kan ikke tænke længere.
Kh Siffe
En, efter min mening, helt acceptabel nødløgn. Den vil jeg gemme i "lommen".
SvarSletJeg synes forøvrigt, du er en "sej sild" !!!!
Tusind tak for dine søde ord Helle ... nødløgnen hermed videregivet ;-)
SvarSletKH Siffe