Vågner ved der tikker en sms ind. Jeg har ligget og snoozet et stykke tid. Eet ukendt nummer lyser da jeg får fundet brillerne frem og indstillet øjnene.
Sms’en er en sød Peter Plys Vennehilsen på vers.
Sikken en opvågning.
Det kan kun blive en GOD DAG!
Derefter står der ridning på programmet.
Mr.Bean står opsadlet da jeg kommer lidt i 11. Nu kender jeg ham, og trods hans alder og fysiske forfald fremstår han efterhånden som en ganske smuk Lippizaner-hingst-øh-vallak.
Vi passer godt sammen og minder lidt om hinanden ;-) bortset fra det med at være vallak.
Vel hjemme igen er det badetid – lugten af hest er ganske gennemtrængende Så hårvask er nødvendigt.
Den sidste tid har jeg ikke kunne rede håret ud i nakken – pga bevægebesvær – nu af begge arme når de skal over hovedet. Når jeg så samtidig har langt hår og taber håret – ja så har jeg udviklet de ‘smukkeste’ dreadlocks i nakken.
Nu er der intet andet at gøre end gå til frisøren og blive klippet korthåret. Ganske surt. Men jeg har prøvet det et par gange før – så det går jo nok.
Eller måske skal jeg ‘gøre en dyd af nødvendigheden’ og blive fuldtud total dreadlocket ? ;-) Hvem elsker ikke Bob Marley? Se bare billedet øverst!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar