Viser opslag med etiketten Ridning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ridning. Vis alle opslag

fredag den 8. oktober 2010

En god dag! .. eller lidt om dreadlocks!

2975~Bob-Marley-Posters

Vågner ved der tikker en sms ind. Jeg har ligget og snoozet et stykke tid. Eet ukendt nummer lyser da jeg får fundet brillerne frem og indstillet øjnene.

Sms’en er en sød Peter Plys Vennehilsen på vers.

Sikken en opvågning.

Det kan kun blive en GOD DAG!

Derefter står der ridning på programmet.

Mr.Bean står opsadlet da jeg kommer lidt i 11. Nu kender jeg ham, og trods hans alder og fysiske forfald fremstår han efterhånden som en ganske smuk Lippizaner-hingst-øh-vallak.

Vi passer godt sammen og minder lidt om hinanden ;-) bortset fra det med at være vallak.

Vel hjemme igen er det badetid – lugten af hest er ganske gennemtrængende  Så hårvask er nødvendigt.

Den sidste tid har jeg ikke kunne rede håret ud i nakken – pga bevægebesvær – nu af begge arme når de skal over hovedet. Når jeg så samtidig har langt hår og taber håret – ja så har jeg udviklet de ‘smukkeste’ dreadlocks i nakken.

Nu er der intet andet at gøre end gå til frisøren og blive klippet korthåret. Ganske surt. Men jeg har prøvet det et par gange før – så det går jo nok.

Eller måske skal jeg ‘gøre en dyd af nødvendigheden’ og blive fuldtud total dreadlocket ? ;-) Hvem elsker ikke Bob Marley? Se bare billedet øverst!

fredag den 1. oktober 2010

Præriens skrappe ………….

til hest

…… SIFFE ;-)

Tryk på billedet!

- og få lydsiden med ;-)

Doping………..

rodpapir

… er nødvendigt!

I form af DOPAMIN. Nu er jeg begyndt at mærke effekten. Hvilken fornøjelse igen at kunne bruge sin højre hånd – stadig begrænset, men nyttigt.

I går var der RO – oprydning efter sidste måneds KAOS er begyndt.

Billedet viser PAPIRBJERGET. Gad vide hvad der gemmer sig?

spirer

Her ses mine forsømte SPIRER – der har udviklet sig til mere end spirer ;-) Mon ikke de kan spises som grønt drys?

Nattesøvnen var igen rolig og gennem hele natten. DET er altså befriennde.

I dag står det atter på ridning.

Glæder mig;-)

PS: … og måske Venindebesøg

Kan en Weekend starte bedre?

God weekend til jer alle.

fredag den 17. september 2010

Så er det Weekend!

delta3

Her ses Delta.

Det var ikke ‘den’ jeg red på i dag. Men Mr.Bean er sørme al for grim til at blive fotograferet ;-)

Nej spøg til side – kameraet var i bilen så billedet er fra sidste uge.

Som det forståes var det ridedag i dag. På Mr. Bean. Han er 21 år, et magert gråhvidt skrog. Men den allerkæreste hest med en varm udstråling. Han får al hvad han kan spise men tager ikke på – er forklaret på et skilt. Og han har det godt.

I dag lærte jeg at starte og stoppe kræet, samt dreje til begge sider. Jeg red også alene rundt i hallen efter en lang tur trukket rundt ude i terrænnet. Jeg er så stolt som da jeg lærte at cykle!

Klokken 12 gik det hjemad – med en laksebagels i tasken.

Efter frokost lidt strik, derefter en lur på sofaen for at runde af med telefonsnak med alle veninder og sønner.

Og så er der klart til at holde WEEKEND!

Nu begynder det at ligne et liv ;-)

Lørdag skal der gøres rent. Ses håndbold. Strikkes.

Måske havearbejde – hvis vejret vil ;-)

God weekend til ALLE!

fredag den 10. september 2010

Jeg ku’ godt bli’ afhængig ;-)

bensi

Erfaring – det er nemmere at komme OP på en hest end ned ;-)

Første ridetime netop overstået. Jeg tænkte jeg kommer nok bare til at ride rundt i en hall.

Men nej – jeg kom skam ud over markerne i fuld firspring, med håret flagrene under ridehjelmen og syngende IBRAHIM for fuld udblæsning. Hesten var en sort og fyrig hingst der vrinskede og stejlede og sprang over grøfter og stengærder……………… efter mig red Robert Redford fra Hestehviskeren……………..SUK

bensi2

Nå ja måske ikke HELT sådan ……. men det med markerne er nu rigtig nok, og hesten var en hingst – godt nok uden ‘vedhæng’ - og 25 år og turen rundt i terrænet foregik i tryg forvaring med en ridelærer der trak Bensi.

Jo det hed han. Stor og dejlig. Godt nok en anelse livlig, men det var helt normalt – sagde ridelæreren.

Nu glæder jeg mig til næste uge ;-)

delta

PS – dette er IKKE Bensi – men Delta. Var mere fotointeresseret end Bensi ;-) derfor kommer hun/han med her. Lige til en HesteKalender ikke?