For at starte et andet sted ... så blev hjernen blæst igennem igår. Hundetur med veninden til Grenen. Ja, altså ikke den på Skagen, men den der er lige her i nærheden - ved Bognæs.
Her ses jeg med alle hunde og et ben i både Vesterhav og Skagerak
(er det ikke de to *have* der mødes der? - Ret mig hvis det er nødvendigt - jeg er kun en sølle X-Københavner) - Nå, men det er altså ren fjordvand fra Isefjorden vi vader i. Men FØLELSEN....... uhmmmmmm. Siger både hunde og hundemødre.
På en sådan tur blæses ikke bare hjernecellerne fri for støv og sommersure kuldegrader, solen skinnede faktisk, så jeg oplagrede D-vitamin til resten af sommeren. Helt ude på Grenen så vi - mødrene - stort på hundepolitiet og slap alle 3 hunde fri for irriterende snore. Ikke nogen hundefjendske sjæle i nærheden - kun til havs og så langt svømmede ingen ud. Albert viste faktisk gode svømmeevner, men havde svært ved at se pind/bold i vandet.
Hundemødrene sludrede. Samlede Sten-med-hul-i. En rigtig god og afstressende aktivitet. Når det indre ikke kan falde til ro, men hele tiden søger efter et eller andet, er det godt at finde en begrænset unyttig aktivitet, som samtidig healer sjælen.
Usandsynligt lyder det, men når opgaven er givet * Find sten-med-hul-i * så virker det nærmest umuligt, men jo mere søgende man er jo flere dukker op i synsfeltet - ja ligefrem udenfor.
En ganske givende metafor for et pt søgende menneske.
Vi fandt mange - selv Frida blev utrolig søgende og nysgerrig.
Jeg MÅ jo forholde mig til virkeligheden - jeg kan ikke blive ved med at holde den på afstand. En Teenagefri uge befordrer tanker. Tanker befordrer krav. Krav befordrer spændinger. Spændinger befordrer hovedpine. Hovedpine stopper tanker! Ringen er sluttet.
Men en VenindeHundetur giver Hjerneluft.
Efter turen lavede Veninden mad hjemme hos mig. Hun havde selv medbragt maden. Og for første gang i umindelige tider fik jeg mad jeg ikke selv havde frembragt.
Sikken en uendelig gavmild gave at give.
Hun dækkede bord, mens jeg surfede lidt. Hun kaldte *Så er der mad* (Kan I høre smilet? Dufte maden?) Den mad bragte mig mere energi end regnet i kalorier ;-)
Nå, men for at tale mere udenom Kadaverdisciplinen og Planetflugten - havde vores snakke på turen bl.a. drejet sig om min *boligsituation*. (jeg hader ord med -situationer!)
Skal jeg sælge huset? Skal jeg bliver her? Vil jeg? Orker jeg?
Jeg må indrømme - og det er svært - at jeg (nok) ikke magter det store gamle hus mere. Jeg HAR svært ved at give slip - på ting - på personer - på minder -
Jeg har nemt ved at opfatte det som et nederlag at skulle flytte herfra. Men Veninden siger* jeg orkede IKKE dit hus* Det giver mig på en måde lov til at føle det selv.
Huset er VIDUNDERLIGT - men gammelt og kun delvist færdigtistandsat. (Man kan med lidt god vilje sige det samme om mig;-)). Haven er fantastisk. Beliggenheden ligeså. Tæt ved natur, fjord, skov og by. Alt i gåafstand.
Der er masser af plads og med Teenageren i en flyvefærdig alder er det vel OK at se sig om efter andet. Men Hvordan slippe det?
Det er en drøm jeg giver/skal give slip på. Som barn/ung var drømmen - en familie, farmorogbørn, husmedhave, bo samme sted med minder fra børnene var små. Sådan har mit liv IKKE været.
Dette er det 4. sted jeg bor med børn. Og det sidste sted nok med hjemmeboende.
Nå, men turen afstedkom at jeg OVERVEJER muligheder for bolig i fremtiden. Nu er der taget hul på sagen. Hvor starter jeg så?
Bang - ned til ejendomsmægler?
Bang - ny lejlighed/eller hvad?
Bang - Hvor skal Teenageren/hundene og Ernst bo?
Bang - puuuuh hvordan FLYTTER JEG?
Bang - hvordan gør jeg huset klar til salg?
Nej sådan kan jeg ikke. Det er ALT for overvældende.
*Selv den længste rejse starter med det første skridt*
*Man spiser en elefant - een bid af gangen*
For at kunne rumme processen - hvilket det jo er - har jeg besluttet mig for at mindske antallet af genstande på Planeten dagligt.
DVS konkret sortere og *smide ud* (genbrug) - det jeg ikke skal have med mig i mit nye liv. (GIIIISP - det svært selv bare at skrive!! - hvordan bliver det så ikke at udøve???))
MINDST EEN POSE/KASSE/STØRRE TING DAGLIGT - bøger, tøj, ting, papirer, køkkensager, værkstøj, videoer osv (er det for svært? - Evalueres efter 1 uge)
I dag blev planen født og så må jeg jo handle. (Nu kommer vi til Kadaverdisciplinen og Planetflugten). Men hvor er overspringshandlinger dog pragtfulde - de afholder een fra alt det sure og svære.
Først en morgenstund med lidt universal surfing - nyheder om Michael skulle liiige efterforskes, Contadors rygte også. Nå, så lidt MSN med Studenten, så kaldte kaffen og morgenmaden,som jo også skulle nydes i ro og mag. Hov MS3 - det måtte da lige have et par pinde - jeg er laaaangt bagefter. Så fik jeg hentet Bosh ind til gulvene, men man støvsuger da ikke til Danmarksmester på P4, vel? Så måtte jeg jo ha' en kop kaffe til og kigge lidt avis.
Men så var der heller ikke flere undskyldninger. Bosh gik ivrigt igang med gulvene med mig på slæb bagefter. Det gik lidt trægt - indtil jeg huskede at der er noget med poser og filtre, der måske skal tømmes. (Støvsugning er en længe fornægtet, foragtet og overset disciplin på Planeten - af ren(!) og skær nødvendighed. Det er her det med DISCIPLIN kommer ind - dvs regelmæssigheden skal dyrkes og styrkes.)
Men så var det også at der kom SUG på og så var at Kadavrene røg op i geled gennem slangen og de levende af DEM begyndte vild flugt over lofter, bag rør og radiatorer, under sofaer og brændeovne (nej jeg har kun een af hver, men det lyder bedre i flertal). DEM jeg her taler om de der langbenede stankelbensagtige edderkopper samt de enorme Hundehårsnullermænd, der er en gensplejset variant af almindelige små søde lommefnullere.Det er en god begyndelse på en proces. Planeten vil flytte til et andet Solsystem når det rette findes. Måske bare en anden plads på Mælkevejen. Lige nu vil der blive sorteret kraftig i beboere og bohave, så rejse lettes og jeg bliver rejseklar.Rejseglæden er ved at indfinde sig! (PS: Tak til dem der gad følge mig helt herned - Godt gået ;-))
