søndag den 16. marts 2008

Rævestolt - er jeg! Eller LÆS & FORSTÅ

Garn: Løve Greenland 481 g
Pind: nr 6+7
Opskrift: SøndagTillæg 2007 nr 40
HOT eller NOT: Forhåbentlig HOT hos Svigerdatteren.



Denne sag har været undervejs siden efteråret 2007. Dette er vist 3.udgave.
1.udgaven var til SiffeSelv i en størrelse med en masse XXXXX'er. Trods det var den absolut ikke klædelig. Ærgeligt da jeg kan li' trøjen. Så lå den der og led inden jeg forbarmede mig, pillede op og lavede den længere - men det hjalp heller ikke.

Nu er den så for tredie gang, yllet op og genskabt som en Påskegave til Svigerdatteren. Lidt sent ude - foråret nærmer sig jo - men ifølge vejrudsigten bliver det jo koldere den næste uge - så mon ikke den bliver bare lidt positiv modtaget?

Jeg er stolt fordi det er lykkes mig at følge en opskrift og få et rimeligt produkt ud af det. Jeg har svært ved at læse og forstå en opskrift nu, men kan altså godt. Så der er stadig håb forude. Det ligner da en trøje ;-) (og ikke mindst - det batter på GarnUD-regnskabet!)

lørdag den 15. marts 2008

VærsGo - Smutvit

RedeByggere søger materialer!
Midt under morgenkaffen kom en musvit ind på Terrassen og gav sig til at pirke løs i en af de strikkekurve der står der. (Hmmm jaja et sted skal de jo står). Det er kun gamle næsten helt afdøde UFO'er der befinder sig der.

Den stakkels musvit ku nu ikke få noget frit - så nu har jeg lavet en kurv med redemateriale til småfuglene.

VærsGo - Smutvit

Mit Superfine SuperMerino

Gad vide hvad det ender som?

5 Hurtige

TÆNK BARE:

- at SOLEN skinner fra morgenstunden

- at jeg har 'fri' i 8 dage

- at sønnerne kommer Påskesøndag til Lam

- at Chefen(=mellemsønnen) har sin kæreste med - hun ER advaret mod SiffeSvigermor ;-)

- at .... ja der er da nok meget mere at glæde sig over lige NU - men Kaffen kalder ;-)

Gid jeg var i Vissenbjerg og ....

.... ku' komme til den Messe alle snakker om.
I Blogland, hos Webstrikkerne og nu osse i P4 i morgen formiddag!

Så stress dog AF Kone! ... eller Projekt PåskeSump

Ordene basker forvildet rundt i hovedet af ren og skær stress efter en lidt for fyldig uge.

Nu ser jeg frem til 8 dage UDEN aftaler - kun væren her på Planeten. Teenageren fordufter til kæresten på søndag, Veninden tager til TangoFerie med Kæresten på onsdag og så bliver jeg ikke *forstyrret* før Påskesøndag. (Hvordan KAN jeg dog tænke sådan - men her på Planeten er Tanker Tilladt - osse de mindre pæne, de egoistiske - og hvad tanker nu ellers kan være. Hvis bare jeg lader dem flyde med Flow - så er det der dukker guld op iblandt dem - så er det bare at række hjernen ud og fange dem ind - og måske blive en anelse klogere på mig selv!)

Ingen gæster - hverken inviterede eller uventede lukkes ind. Kun fugle, fasaner, 2 hunde og en enkelt kat, samt de egern der vælger at komme - vil jeg se. Jeg er forbi den tid hvor jeg skal servicere andre. For at blive accepteret. Hvis ikke jeg kan, jamen så KAN jeg ikke.
'Bør' og 'Skal' er for en stund - måske en lang - strøget af mit vokabularie. Ud af sproget med dem! Ind med Kan og Vil - hvis det mager sig og hvis JEG lyster. MÆRK efter Kone!

Ingen KRAV om rengøring, oprydning, regninger der skal betales, huse der skal sælges eller fraflyttes, lejligheder der skal købes, samtaler der skal tales, lån der skal underskrives ..... slet INTET vil jeg forvente af mig.

Jeg vil sove når jeg føler mig træt, spise når jeg mærker sult, strikke når jeg ikke kan lade være, se alle de film jeg gider, drikke kaffe, ColaZero og vand. Spise Chokolade og yughurt. Mærke MigSelv! Og måske åbne den flaske Lambrusco der vækker så mange kærlige minder om min mand. Skåle lidt med ham i hans himmel og update ham om vores sidste virker her på jord. Jeg besøger ham ikke på kirkegården - jeg har ham hos mig og indeni mig. Han ville ELSKE mit lille sted. Og mit liv med ham har foreberedt mig til at bo her for mig selv.

Der er en tid til at elske og man holder jo ikke op med at elske fordi de dør. Så Kærligheden - den har jeg endnu!

Jeg vil tillade PåskeSump uden krav eller forventninger - så ved jeg der sker Mirakler ;-)

Mirakler som forvandler Sumpen til mit eget dejlige Paradis - Kærligheden!

Vrøvl? Næhhh ikke i mine ører ;-)

torsdag den 13. marts 2008

Garn ind - Garn ud!

Hmmmm det skulle gerne give en vis balance medbringende en indre ro!

Mennn....... det ER som om at balancen tipper i een bestemt retning - nemlig mere IND end UD!
Nu skal GarnUD ikke forstår sådan at jeg ligefrem SMIDER garnet ud, men at jeg strikker for ligeså meget som jeg køber. Og gerne mere STRIK end KØB

Igår røg der endnu et læs ind på Planeten.
Efter lægebesøg hvor min kære Fru Doktor spørger *hvordan belønner du dig selv?* svarede jeg usikkert *Motion?* Mens det indeni hovedet kværnede GARNGARNGARN (jeg ku jo ikke så godt skrige MAD vel?)

Nå .....men nu var ordene jo i hovedet, så efter Fru Doktor var der 2 aktuelle muligheder for Belønning ;-)

Bager eller Biks - dvs GarnBiks - og som den standhaftige Quinde jeg er, var det selvfølgelig Garnbiksen der blev besøgt - og godt betalt. Fik fingrene i mere garn til GAAA, samt bestilt mere af det til Venindegave. Og så lå der det absolutte lækreste fineste Superfin Merino Uld fra Karen Noe i en Orange-chancerende farve - bare lige 100g - det måtte jeg da ha med ikk? Det bliver nok til et sjal eller hur? Det ser ikke ud af meget efter opvindingen - men før ---- sukkkk!

Glemte jeg lige at fortælle at jeg hos Sommerfuglen.dk har bestilt garn til et Promenade, af Hanne Falkenberg, samt et tørklæde i lime - Bøgeblade hedder det. Så nu venter jeg spændt på Posten. Øhhh forresten venter jeg osse på lidt strømpegarn fra Bendix var det vist?

Og i dag har jeg meldt mig til en KAL hos Webstrikkerne - SuperKarla's sjal fra Karen Noe. Jeg HAR garn ja ja, og jeg HAR opskrift ja ja ---- men nu vi er i gang synes jeg liiiige jeg må ha gang i hendes nye SuperKarla's VinterPoncho - og der skal jeg jo osse ha' garn til ikke? ;-) Jeg glæder mig allerede til at belønne mig selv lidt mere! JA

Ak ja AKja - rygrad er kun for de svage i kødet. Det har vi stålsatte strikkere da ikke behov for ;-)

PS glemte jeg at nævne at min Fru Doktor blev besøgt fordi hun er udnævnt til tovholder i mit projekt med at ændre rumfanget. Hun blev beæret og pressede mig derefter op på vægten(fejt!) - hvor hun iøvrigt gættede 20 kilo -TYVE KILO - forkert, før pilen landede på et absolut HØJT 3-cifret tal.
Det bekræftede mig i at JEG bær MIG godt ;-) --- men Knæene Knager og nu er tiden kommet til at pleje SiffeSelv. Nu har jeg 1 mdr. til mentalt at styre mig ind på projektet - få Teenageren på plads osv. I den tid er mine første små skridt - drikke masser af vand og begynde med lidt (bare lidt) stavgang. Hvis jeg kan overholde det - må jeg købe garn svarende til vægttabet - var tanken ;-

Og DET kan man da kalde Belønning - ikk?

Tak for det Shabby-Marianne

Hos Shabby - Marianne har jeg set hendes dejlige billeder med tekst og hun oplyser at det skam er et gratis billedprogram der fås på Picnik.com. Det må jeg da lige prøve ;-)
men skal nok 'øve' mig før det rette look findes !

onsdag den 12. marts 2008

Der er Bad og der er Bad

Nu trængte jeg lige til et bad og gider ikke mere farte omkring i svømmebade eller veninders og sønners badeværelse.
Jeg har ikke lige et mentalt overskud til at bygge BAD til huset - først skal Teenageren falde til i lejlighed og uddannelse, derefter kan jeg koncentrere mig om SiffeSelv og hendes omgivelser!

Men jeg kan fan*** ikke vente så længe på et BAD! Vel?

Så hvad gør en Klog Kone? Hun trækker daTelefonBruseren ud af badeværelsesvinduet og bader i stjerneskæret i mørket. Kommer der nogen forbi ser de silhoutten af en fantastisk og frodig Quinde der bader iklædt stråler - både fra vand og stjerner.

Lækkert og ikke spor koldt - det er ikke sidste gang jeg nattebader.

Iøvrigt er jeg ved at etablere et udendørs brusebad - af de simple godt nok. Har tumlet lidt med tanken. Men ku' bare ikke vente! Nu er idéen da afprøvet og er absolut brugbar. Dette vil højst koste mig 1500,-kr i materialer (3 pileflethegn, stolper og en KobberBruser ) - og så lidt VVS-arbejdsløn for at trække vandet ud gennem væggen. Det bli´r da et billigt bad ikk´sandt?

Endnu en Happy Ending


155g af det farveskiftende 1-trådet uld *jegkanikkehuskemer* 8oo m pr 100g - tror jeg nok. Det der med 8/1 eller 8/2 eller endda 16/2 - hvad det betyder - tjahhhh det ved jeg nu ikke.
Opskrift efter Leony fra Markno - jeg synes ikke det oprindelige garn var så godt til mønstret - men dette garn SUPERT! Strikket på pind 5 mm
Tørklædet kan bruges som Et-af-de-lange eller som en let stola over skuldrene.
Hot eller Not: absolut HOT og Hot ;-)

mandag den 10. marts 2008

Et af de Lange uden Hjerne


197 g er røget af pindene.
Et af de Lange uden Hjerne:
P 7mm; 38 masker; 1ret 1 vrang og så bare afsted.
Til garnet ender.
Garn scheepjes JADE
Om det er HOT ? Ved ikke, men det er i det mindste VARMT ;-)

Billedlig talt

Som det skrevet står:

MorgenPandekager til Teenageren!

Lidt om GLÆDE

Teenageren og jeg drager til vores Bankdame i dag. Han for at låne kroner til sin lejlighed. Stort projekt for en 18-årig. Jeg for at bisidde.
Det handler jo om at ku gi slip på dem - de kære børn. For mit vedkommende nok noget før end forventet og ønsket. Men jeg tror nu nok han kan flyve. Han basker ihvertfald livligt!

Det er svært at rådgive. Lige NU ville det være rart med en anden voksen - at dele ansvarligheden med. At dele glæden med. Stoltheden over at han er som han er. At han blev VALGT til at få en så god lejlighed. Fordi han er den han er. Med hans egne ord: 'Det har jeg aldrig prøvet før. At blive valgt først og fordi jeg er mig.'

At være ene om børn er fantastisk. Det har ikke afskrækket mig og jeg mener mine 3 er kommet godt afsted med fornuftig balast uden dog at det er blevet til cementklodser om fødderne.
Når noget har været svært har der altid været gode venner at ringe til, tude med, få en hjælpende hånd af.

Det der har været og er sværest er - at være alene om glæden.

Men lige nu vil jeg nyde GLÆDEN og bage Pandekager til Teenagerens 'morgenmad' efter hans nattevagt - så bliver HAN glad.

søndag den 9. marts 2008

HulterTilBulter-Bo



Losarina's Mor skrev om sit hjem. Et dejligt varmt og inspirerende hjem.
Så jeg tænkte: 'Det gør jeg osse - skriver om mit hjem. '
Først en overskrift:
Måske kan det hedde Hulter-til-Bulter-Bo:-)? For en tid altså. Måske kommer det til at blive til Hyggebo - som det er kaldet før jeg kom.

Endnu er der masser af Hulter-til-Bulter, men jeg tror på at når første år er gået er vi 'faldet på plads' alle i hob.


Min Terasse er dejlig. Nu er den ene side ryddet lidt op. Mens den anden side stadig rummer en del Hulter. Her er sol det meste af dagen når altså solen ellers skinner. Men fuglesang fylder luften hele dagen. Om natten fyldes den af stjernedrys. Jeg glæder mig til at nå til at sidde og nyde et glas vin - eller to - en stille aftenstund.

Nu vil jeg køre til Holbæk og indtage en enorm QuarterPound'er fra McD.!


Uden tanke for E-numre, kolesterol og stivelse!

Jeg er træt af Fornuft og Sund Salat!

KampDagen

Min Kamp handler om at rydde op og sortere, smide ud. Stadigvæk.

Følgerne af Veninden færd dagen før udløste sand energiflow. Så der blev taget et nap på Terrassen. Der er dog stadig en del flyttekasser samt vaskemaskine og tørretumbler der venter på at finde deres plads på Planeten.

Staffeliet og malergrejet står der osse. Teenageren overnatter stadig i Annekset - indimellem - så Annekset er helliget ham. Han er dog rodløs og lidt flakkende. I mine mentale velmagtsdage havde jeg 'boss'et' ham til at være her mere. Men jeg synes ikke jeg har noget at tilbyde ham andet end forvirrethed. Der er stadig ikke overskud - men jeg tror det kommer.

I min megahaven gik jeg til angreb med ørnenæbbet. Det er bedre for mullerne end fitness-stedet! Jeg kreerer en lille solplet mit i kæmpeligusteren. Billeder følger.
Jeg tror der bliver et 'tag' af Hyld og Tjørn (men er ikke helt sikker på tjørnen).

Så gik turen til Lossepladsen - det er nu et bedre ord en Genbrugsstation og Omlastning, for Losseplads 'smager' af mere. Jeg undgik at finde noget jeg MÅTTE ha med hjem!

Derefter til Bauhaus på jagt efter en kompostbeholder til orm. Men den var nu for dyr. Min økonomiske sans er ved at vækkes - så småt. Den har været væk i alle disse år. På en måde godt da jeg tidligere har brugt noget energi på bekymringer som ikke altid var nødvendige. Det har jeg ikke gjort under sygdommen trods fyring og arbejdsfrihed. Jeg har brugt det der var nødvendigt - uden særlig omtanke.
Men 1500,- kr for en plastbeholder det var godt nok for meget!
Men til gengæld fandt jeg 3 frugtbuske - solbær, stikkelsbær og blåbær. Glemte Ribsene! Nu skal jeg finde ud af hvor min frugthave skal anlægges. Underligt nok er det sværere at beslutte på mine nuværende 2250 kvm end det var på de ca 200 kvm's have i Holbæk. Der var ikke megen plads, men jeg fandt plads til mine bær og frugter og ikke mindst blomster.

Her skal der ikke være stauder. Kun krukker. Samt blomsterbuske og slyngplanter. Planeten skal være så nem som mulig at holde.

Så egentlig gik dagen godt.

De sidste kampe blev udkæmpet i WoW - efter en laaang middagslur. Jeg er nået til level 7 - vist ikke ret meget i de kredse - men jeg er nu ret stolt. De opgaver min kære Præstinde skal løse er ikke de voldsomme, men dem hvor 2 kærester skal forenes, hvor jeg skal samle Aloe Vera til en usynlighedsdrik, hvor jeg skal udforske miner og lignende. Jeg undgår dog ikke at slå uhyrer ihjel, men hvad - jeg kan jo osse baske en hveps!

fredag den 7. marts 2008

YES - hvor er jeg altså træt...

Det er een af de dage hvor alt starter lidt "skidt". Gråt. Surt. Drømmefuld. Det er rart at gi' sig selv lov til at putte sig indendøre med strikketøj, lun varme fra brændeovnen, småprutterier fra Albert og snorken fra Frida. Johnny lister rundt på kattepoter!

Hvorfor er vi så trætte mon?


Fordi Veninden mosler sig ind i går. Hvad bilder hun sig dog ind den Veninde? Hun snakker, drikker min the, vasker kurvene til min skabssystem af og forlanger at vaske op efter vi har delt Pizzaer og Rødvin! Har man kendt mage?

Og så dukker hun op igen i dag! Sørme! Medbringende værktøj, lægter og plader og går igang med *bygge* rammer til mine trådnet! Sørme!





Og så har hun osse taget frokost med, ja! Frikadeller og salat! Feta og tomat!


Frida og Albert eeeeelsker hende! Hun smider deres bold, ja hun smider den ligefrem væk og klatrer rundt i træer med trappestiger for at finde bolden igen (jeg nåede desværre ikke at få billeder!). Jeg travede rundt i haven og flyttede nedfaldne grene og holdt når Veninden savede. Og tog billeder. Og nød energien.

Og så vaskede hun op igen! Inden hun kørte hjem klokken 2! Der er jeg jo knap nok vågen normalt ;-)





Er der noget at sige til vi andre gik omkuld på sofaen? Hold da op hvor var vi trætte! Hvem mon ringer til aften for at høre om jeg stadig lever? Selvfølgelig Veninden!

Hvad gør man ved sådan en Veninde?


Elsker hende overalt på jorden!
Propper lidt garn i kurven til hende for det er hvad jeg har rigeligt af! Og er taknemmelig for hvad hun giver mig.

DykkeDage

Nede og vende - op og tage luft ind!
Så en tur på bloggen - og læse lidt om andres liv.
Det giver perspektiv.
Synsvinklen skifter - det er sundt.
Fokus for fanden - Siffe - det er nødvendigt!
Jeg har det godt. Jeg er ikke mere 'syg' end jeg kan magte.
Det kan faktisk være spændende at 'lære' at leve igen.
Jeg har en forventning om dejlige stunder forude.
Mens jeg gror mig 'stor' og sund igen!
LigeNu vente X-Factor, Kaffe og Strikketøjet!
God Aften til jer alle.

onsdag den 5. marts 2008

Forårstegn

Frida ku hvad jeg ikke ku!



Finde et pindsvin ;-)

WoW

Den næste tid er jeg igang med at udforske en hel ny verden!

Jeg hørte i Formiddag på 4'eren - om en Farmor der spillede WoW med sine børnebørn. Ingen af de 2 kvindelige radioværter vidste hvad WoW er. Men det ved jeg ;-)

Min ældste søn spillede og spiller stadig dette forunderlige spil og han er snart 26 år. Jeg har gennem årene forsøgt at sætte mig ind i det, men har ikke rigtig fundet tid til det. Men inspireret af denne spillende Farmor tænkte jeg ' det da lige mig!'. Og jeg kan da li så godt foreberede mig i tide ;-)
Jeg bliver trænet i øje/hånd-koordination, engelsk sprog, strategisk tænkning, hukommelse, rum og retning og nok en hel del andet af det jeg har brug for at træne.

WoW er World of Warcraft. Et fantasyspil hvor man som spiller får opgaver at udføre i forskellige scenarier.

Nå men dette ønske nævnte jeg for Ældstesønnen i flytteprocessen. Og i mandags da jeg besøgte ham efter samtalen - havde han sørme skaffet en TrialEdition. Så ku jeg prøve det i 14 dage for at se om det nu ER noget for mig. Så mandag aften og tirsdag forsøgte jeg mig indenfor denne fantasyverden. Og ER faktisk grebet lidt af den. Ikke mindst da Ældstesønnen dukkede op i mit scenarie og chattede med mig, gav mig fif i denne mystiske verden. Det er forunderligt at mødes et sådan sted.
Det var nu osse ganske sjovt at se at efter skoletid myldrede det pludselig med en masse agressive krigere. Min figur er selvfølgelig en smuk Præstinde, der ikke er særlig krigerisk, men mere healende. Nu må jeg lige side det er IKKE et rent splatterspil, men har mange gode facetter på linie med gamle dages Røvere og Soldater, Indianer og Cowboys bare i en computer. Jeg må tilstå jeg selv som barn mere foretrak disse lege fremfor dukker og perler.

Så hvis jeg ikke er at træffe i BlogWorld er jeg nok enten i WoW eller IRL (= in real life) ;-)