søndag den 15. juli 2012
Heling og healing.... eller FLOW....
Hvad er hvad ? Er der forskel eller to ord for det samme?
Når jeg siger - Mine billeder er healende for mig - skumler folk .
Siger jeg derimod - Mine billeder heler mig - nikkes der bekræftende.
For mig er der ingen forskel. Jeg heales og jeg heles.
At male, tegne og skrive mine følelser og tanker fik løftet den der mørke dyne der lå over mig.
I lang tid var billeder, skrivningen præget af dystre tanker, ord og farver. Efterhånden kom der mere og mere lys og humor ind.
Det er stadig alvorlige, almenmenneskelige problematikker nu set fra den anden side.
Det er nemlig muligt at skifte 'side', at acceptere livets vilkår på godt og ondt, og ikke forblive stirrende på al det der ikke kan ændres.
Når jeg kreerer - mister jeg fornemmelse af tid, det er en fredfyldt tilstand trods emnerne jeg arbejder med. Ofte er det en stemning , en følelse jeg maler udfra. Jeg lader hånden vælge farverne intuitivt, mens jeg maler og langsomt vokser billedet/ordene og problematikken frem.
Det er dette - at lade det indre flyde ud via pen eller pensel - der er helende, der er healende. Det er FLOW!
Her bor jeg .... på min helt egen Planet ...
Nu skal skiltene bare lakeres og ophængning monteres.
Skiltemageri ...
Det er drivtømmer fra fjorden - lakeret med tapetlak - og jeg skriver med mine PoscaPenne.
Nu er jeg ved at vænne mig til deres 'facon' - og holder især af farvemætheden - når der altså kommer noget ud af pennen.
Billed kommer når de er færdiggjort.
Hygsom søndag
lørdag den 14. juli 2012
onsdag den 4. juli 2012
tirsdag den 3. juli 2012
Kliché-psykolog.... og en Kageform
Dagen er blanding af skidt og kanel.
Kanelen er Sønnen der er her - topnydelse ;-) Det er osse Mekanikeren der tager 400,- for at sætte nyt ophæng til udstødningen på Madam Blå inclusiv reservedele. Fantastisk!
Skidt blev det ved mødet med Neuropsykologen. Vi taler konstant forbi hinanden. *Neurotisk menneske* sagde hun sidst. *Jeg går op og lægger mig, Hans Cristian* tænkte jeg ... som Maud fra Matador.
Det er nu ikke lige det billede jeg har af mig selv. Dette fortæller jeg idag.
Depression og PTSD er ikke 'psykisk sygdom' siger hun - hvad er det så?
Ergo jeg er ikke psykiatrisk 'patient'. Dejligt da --- hvorfor behandles jeg så af psykiater? Jeg bliver om muligt endnu mere forvirret.
Mine talevanskeligheder, cognitive vanskeligheder og andre symptomer kasserede hun . Det er ikke Parkinson --- dejligt
siger jeg, så kan jeg vel gøre noget ved det? Det vidste hun ikke, de tog sig kun af Parkinson og vidste ikke noget om PTSD eller depression eller noget andet. Det var vel fordi jeg gik og grublede over at ha Parkinson at jeg havde disse vanskeligheder.
NEJ sagde jeg det gør jeg ikke mere, det er et livsvilkår jeg ikke kan ændre, derfor er det vigtig for mig at vide hvad der er hvad! Jeg er Hr Parkinson taknemmelig han gav mig et tiltrængt spark så jeg kom igang med at leve mens jeg kan, så meget jeg kan.
Jeg er bare typen der gerne vil forstå hvad der sker i min hjerne, er det så underligt?
Hun havde ikke læst mine papirer inden jeg kom. Det er nu træls. Hun*huskede ikke* at have læst min test, og blev overrasket over resultatet. Iøvrigt skulle jeg forberede mig hjemmefra og skrive ned hvad jeg ville spørge om - jeg kunne jo ikke forvente at lægen havde ½ dag til mig! NÅ!Har jeg forentet det?
Jeg sagde: I har en kageform der presses ned over mig, indenfor formen er Parkinson og det forholder I jer til, udenfor er mine andre symptomer og det vifter I væk.
Men jeg er et HELT MENNESKE og jeg kender IKKE jeres form. Jeg har brug for at vide hvad der er hvad, er det så underligt?
'Jeg forstår ikke du taler så meget om hvad det er i den form, hvis du har accepteret Parkinson?' siger hun så!
'
For hvis det er udenfor kan jeg måske gøre noget ved det?
Hun forsatte med at tale om Kageformen ... jeg tror hun blév glad for 'billedet'. Jeg er fuld af indre billeder af mig beskåret af kageformen. De er nu ikke kedelige.
Nu har jeg bedt om at tale med en sygeplejerske. Så håber jeg at blive mødt - at få en dialog med et menneske der forholder sig til hele mig.
Hver gang jeg er derinde har jeg det forvirret og trist bagefter, nu vil jeg ikke mere.
SLUT med det.
Tie stille og tage mod medicin.
Måske skal jeg finde en 'privat' Neurolog ....?
En livgivende atmosfære ... eller fravær af nærvær!
Planeten - den dejlige lyserøde legende levende Planet. Den skal ordnes og sættes til salg.
Hvorfor?
Fordi jeg ikke kunne være der. I 4 år har jeg forsøgt at slå rødder. På selve Planeten gik det godt. Jeg må dog erkende at der findes liv udenfor MIN planet. Og dette liv vil jeg gerne tage del i.
Det betyder for mig at nikke til naboer, hilse når jeg passerer mennesker jeg ser dagligt og lignende. Bl.a.
Dvs fastboende som jeg.
Min Planet var landet i et virvar af sure gamle mænd. Og det er slet ikke sundt for Planeter.
Jeg har kun talt med dem når de skulle brokke sig over min anderledeshed.
.
Så jeg rev Planeten løs og fløj ud i Universet og er landet i en helt andet atmosfære.'
Efter få ganges passeren på vejen, blev de første smil og nik vekslet.
Nu er der vekslen af ord over hegnet, Skt.Hans aften mødte jeg til vejens fællesarrangement .. vi er kun 20 huse. Og kun 14 til bålet. Det er jo sommerhuse.
For en med skræk for mennesker er det kæmpeskridt for hende , kun et lille skridt for menneskeheden. Det kræver en livgivende atmosfære - både for hunde og mennesker.
Og det er der her!'
Det er trist det er sådan, det er godt at der kan handles og jeg ikke bare forblive i surt miljø.
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Denne sene udsendelse skyldes midlertidig fravær af nærvær. Eller omvendt - nærvær af fravær.
Først røg udstødningen af Madam Blå, så meddelte min 'nye' kontaktperson at han alligevel ikke kom idag. Så meget for den 'støtte'. Det bragte mig ud af trit. Og jeg har så glemt at ringe tilbage. Forresten.
Kun Sønnens nærvær afbrød mit fravær resten af dagen. Han sørgede for udstødningen, jeg gik en lang tur med Molly og fik vendt det til positivt - og fik så besøg af yderlig en søn til brændesavning og spisning.
En dag der kom ud i alle krogene.
Imorgen skal hr Parkinson og jeg sammen til Neuropsykolog.
søndag den 1. juli 2012
lørdag den 30. juni 2012
When Mr Parkinson proposed....
Gårsdagens Natarbejde.... gaaaaab ... trækker tænder ud idag....
fredag den 29. juni 2012
Digtet om Kvinden
Du må elske min krop
med de ar du vil finde
hvert ar på min krop
er et levende minde
om det liv jeg har levet
om de børn jeg har fået
om hvem der er jeg
om de år der er gået
Du må elske mit jeg
som det nu er blevet
det er tegn på det
liv jeg har levet
Kan du elske mit jeg
med de ar du vil finde
så vil du elske
en virkelig Kvinde
genfundet i skrivebordsskuffen efter 30 år
Kærlighedens rundgang.... og lidt Kierjegård fra morgenstunden!
Molotow acrylpenne på fotopapir A4'
Færdiggjorde ovenstående billede i nat. Mine 'nye' molotowpenne er slet ikke gode. Det er alt for besværligt at få dem igang. Slet ikke mit utålmodige temperament.
Til gengæld når så de fungerer så er de brilliante!
¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨
I dag er Mellemste her igen.
Dejligt at måtte 'låne' ham nogle dage.
Hr Parkinson og ham går ikke særlig godt i spand sammen. Parkinson er en langsom vågner, mens sønnen som altid er i gang og superaktiv fra start .
PUHA ... kontrasten er godt nok stor ;-) egentlig lidt rart at vi ikke bor sammen mere ;-) --- men sig det ikke til nogen, vel?
I disse dage skal han vælge sin videre vej - hvad angår uddannelse.
Hans Far ser gerne den blir akademisk - mens jeg bare ønsker han vælger efter lyst og livskvalitet.
Ved nærmere eftertanke er Far'ens forventninger måske mindre krævende end mine?
For hvordan blir man lykkelig, hvad er livskvalitet på den side af livet?
Kierkegårds ord om at forstå Livet baglæns mens det leves forlæns er så beskrivende og godt formuleret.
Nå nu er Hr Parkinson kommet sig over morgensurheden og vil over i Atelieret. Jeg må vist hellere tage styringen -- der er kommet vand i hanerne igen på den gamle Planet så nu står det vist på tøjvask og rengørigng.
God dag til Alle.
torsdag den 28. juni 2012
Lav-hvad-du-lysterhuset ..... eller begyndende Salgstale!
Mellemste er på arbejdsferie hos Mor'en - nu må der orden i sagerne og Planeten opgraderes til salg.
Jeg er typen der vender hver sten i tvivl om jeg nu ikke MÅ beholde den. Mellemste kasserer revl og krat. Og det gør han så!
Han har nu fået frie hænder (GISP)
Derefter skal de to lyserøde vægge males hvide, taget renses.
.. dette er den forreste terasse ...
... udebadet ses her - bag skærmen står brusekabinen.
.billederne er fra Foråret ... endnu er alt ikke sprunget ud --- men mon ikke man får en fornemmelse ... af min Planet?
I am stil standing.. eller....
.... Gå din vej!
Gå DIN vej
DIN Camino
Husene er vores oplevelser
forskellige
grå farverige
små store skæve
oplevelser
hændelser på godt og ondt
Det store grønne hus er håbet
Jeg kan gå ind eller ud
af livets dør.
Jeg vælger at gå ind.
tirsdag den 26. juni 2012
Jeg elsker ...
GRISLINGEN
for hans mod.
Mod er at gøre noget
- selvom man er bange for det.
Ikke at være bange
er ikke MOD.
Så fat MOD
Nu hænger han her sammen med PLYS
venter på at sommersolen kommer
og tørrer dem.
Gad vide hvornår det sker?
mandag den 25. juni 2012
Vandringsmanden....
...
er nysgerrig på Livets vej
Ham her har fulgt mig
de sidste 30 år
og vandret rundt i mine haver
til børnenes store fornøjelse.
HUSK
at gå din egen vej
og ikke andres
GOD MANDAG
Abonner på:
Opslag (Atom)